Der Jesus havde talet dette, gik han ud med sine Disciple over den Bæk Kedron, hvor en Urtegaard var, i hvilken han og hans Disciple gik ind.

Men og Judas, som ham forraadte, vidste Stedet; thi Jesus forsamledes ofte der med sine Disciple.

Der Judas da havde taget Vagten og de Ypperstepræsters og Pharisæernes Svende med sig, kom han derhen med Blus og Lamper og Vaaben.

Der Jesus vidste alle de Ting, som skulde komme over ham, gik han ud og sagde til dem: Hvem lede I efter?

De svarede ham: Jesum, den Nazaræer. Jesus siger til dem: Det er mig. Men Judas, som ham forraadte, stod og hos dem.

Der han da sagde til dem: Det er mig, vege de tilbage og faldt til Jorden.

Da spurgte han dem atter: Hvem lede I efter? men de sagde: Jesum, den Nazaræer.

Jesus svarede: Jeg sagde eder, at det er mig; dersom I da lede efter mig, saa lader disse gaae;

— paa det at det Ord skulde fuldkommes, hvilket han havde sagt: Jeg mistede end ikke Een af dem, som du haver givet mig.

Da nu Simon Peder havde et Sværd, drog han det ud og slog den Ypperstepræsts Tjener, og afhug hans høire Øre. Men den Tjener hedte Malchus.

Da sagde Jesus til Peder: Stik dit Sværd i Balgen. Skal jeg ikke drikke den Kalk, som min Fader gav mig?

Da toge Vagten og den øverste Høvedsmand og Jødernes Svende samtligen Jesum og bandt ham.

Og de førte ham først til Annas; thi han var Caiphas Svigerfader, som var det Aars Ypperstepræst.

Men det var Caiphas, som havde givet Jøderne det Raad, at det var gavnligt, at eet Menneske skulde omkomme for Folket.

Men Simon Peder og en anden Discipel fulgte Jesum; men den samme Discipel var kjendt med den Ypperstepræst og gik ind med Jesu i den Ypperstepræsts Palads.

Men Peder stod udenfor ved Døren. Da gik den anden Discipel, som var kjendt med den Ypperstepræst, ud og talede med Dørvogtersken, og førte Peder ind.

Da siger Pigen, Dørvogtersken, til Peder: Mon ikke ogsaa du er en af dette Menneskes Disciple? Han sagde: Jeg er ikke.

Men Tjenerne og Svendene stode og havde gjort en Kulild, — thi det var koldt — og varmede sig; men Peder stod hos dem og varmede sig.

Da spurgte den Ypperstepræst Jesum om hans Disciple og om hans Lærdom.

Jesus svarede ham: Jeg haver talet frit for Verden, jeg haver altid lært i Synagogen og i Templet, der hvor Jøderne komme tilsammen fra alle Steder, og i Løndom haver jeg Intet talet.

Hvi spørger du mig? spørg dem, som have hørt, hvad jeg talede til dem; see, de vide, hvad jeg haver sagt.

Men som han det talede, gav en af Svendene, som stod hos, Jesu et Slag paa Munden og sagde: Skal du saaledes svare den Ypperstepræst?

Jesus svarede ham: Haver jeg talet ilde, da beviis, at det er ondt; men haver jeg talet vel, hvi slaaer du mig?

Annas havde sendt ham bunden til den Ypperstepræst Caiphas.

Men Simon Peder stod og varmede sig. Da sagde de til ham: Er ikke ogsaa du af hans Disciple? Han negtede det og sagde: Jeg er ikke.

En af den Ypperstepræsts Tjenere, som var en Frænde af den, hvis Øre Peder havde afhugget, siger: Saae jeg dig ikke i Urtegaarden med ham?

Da negtede Peder atter; og strax goel Hanen.

De førte da Jesum fra Caiphas til Domhuset. Men det var aarle, og de gik ikke ind i Domhuset, at de ikke skulde besmittes, men at de maatte æde Paaske.

Derfor gik Pilatus ud til dem og sagde: Hvad Klagemaal føre I mod dette Menneske?

De svarede og sagde til ham: Var denne ikke en Misdæder, da havde vi ikke overantvordet ham til dig.

Da sagde Pilatus til dem: Tager I ham og dømmer ham efter eders Lov. Da sagde Jøderne til ham: Vi tør Ingen aflive;

— at Jesu Ord skulde fuldkommes, hvilke han sagde, der han gav tilkjende, hvilken Død han skulde døe.

Da gik Pilatus igjen ind i Domhuset, og kaldte Jesum og sagde til ham: Er du den Jødernes Konge?

Jesus svarede ham: Taler du dette af dig selv, eller have Andre sagt dig det om mig?

Pilatus svarede: Mon jeg være en Jøde? Dit Folk og de Ypperstepræster overantvordede dig til mig; hvad haver du gjort?

Jesus svarede: Mit Rige er ikke af denne Verden; var mit Rige af denne Verden, havde vel mine Tjenere stredet derfor, at jeg ikke var bleven overantvordet Jøderne; men nu er mit Rige ikke af den.

Da sagde Pilatus til ham: Er du ikke dog en Konge? Jesus svarede: Du siger det, at jeg er en Konge. Jeg er dertil født og dertil kommen til Verden, at jeg skal vidne om Sandheden. Hver den, som er af Sandheden, hører min Røst.

Pilatus sagde til ham: Hvad er Sandhed? og der han havde sagt dette, gik han ud til Jøderne igjen og sagde til dem: Jeg finder slet ingen Skyld hos ham.

Men I have en Sædvane, at jeg skal lade eder Een løs om Paasken; ville I da, at jeg skal lade eder den Jødernes Konge løs?

Da raabte de alle igjen, og sagde: Ikke denne, men Barrabas; men Barrabas var en Røver.