Da tog Pilatus derfor Jesum og lod ham hudstryge.

Og Stridsmændene flettede en Krone af Torne og satte den paa hans Hoved, og kastede et Purpurklæde om ham og sagde:

Hil være dig, du Jødernes Konge! og de sloge ham paa Munden.

Da gik Pilatus atter ud og sagde til dem: See, jeg fører ham hid ud til eder, at I skulle vide, at jeg finder ingen Skyld hos ham.

Da gik Jesus ud og bar Tornekronen og Purpurklædet. Og han sagde til dem: See det Menneske!

Da nu de Ypperstepræster og Svendene saae ham, raabte de og sagde: Korsfæst! korsfæst! Pilatus siger til dem: Tager I ham og korsfæster ham; thi jeg finder ikke Skyld hos ham.

Jøderne svarede ham: Vi have en Lov, og efter denne vor Lov er han skyldig at døe, fordi han haver gjort sig selv til Guds Søn.

Der Pilatus da hørte den Tale, frygtede han mere.

Og han gik ind igjen i Domhuset og sagde til Jesum: Hvorfra er du? Men Jesus gav ham ikke Svar.

Da siger Pilatus til ham: Taler du ikke med mig? veed du ikke, at jeg haver Magt til at korsfæste dig, og at jeg haver Magt til at lade dig løs?

Jesus svarede: Du havde aldeles ingen Magt over mig, dersom den ikke var given dig ovenfra; derfor haver den, som overantvordede mig til dig, større Synd.

Derefter søgte Pilatus at lade ham løs. Men Jøderne raabte og sagde: Dersom du lader denne løs, er du ikke Keiserens Ven. Hver den, som gjør sig til Konge, sætter sig op imod Keiseren.

Der Pilatus hørte den Tale, førte han da Jesum ud og satte sig paa Domstolen, paa det Sted, som kaldes Steenlagt, men paa Ebraisk Gabbatha.

Men det var Beredelsens (Dag) i Paasken og henved den sjette Time, og han siger til Jøderne: See, eders Konge!

Men de raabte: Bort, bort med ham! korsfæst ham! Pilatus sagde til dem: Skal jeg korsfæste eders Konge? De Ypperstepræster svarede: Vi have ingen Konge, uden Keiseren.

Da overantvordede han ham derfor til dem for at korsfæstes. Men de toge Jesum og førte ham bort.

Og han bar sit Kors og gik ud til det Sted, som kaldes Hovedpandested, hvilket kaldes paa Ebraisk Golgatha,

hvor de korsfæstede ham og to Andre med ham, En paa hver Side, men Jesum midt imellem.

Men Pilatus havde og skrevet en Overskrift og sat den paa Korset. Men der var skrevet: Jesus Nazaræus, den Jødernes Konge.

Denne Overskrift læste da mange af Jøderne; thi det Sted, hvor Jesus blev korsfæstet, var nær Staden, og den var skreven paa Ebraisk, Græsk og Latin.

Da sagde Jødernes Ypperstepræster til Pilatus: Skriv ikke: Den Jødernes Konge, men, at han sagde: Jeg er Jødernes Konge.

Pilatus svarede: Hvad jeg skrev, det skrev jeg.

Der Stridsmændene da havde korsfæstet Jesum, toge de hans Klæder, — og gjorde fire Parter, een Part for hver Stridsmand — saa og Kjortelen; men Kjortelen var usyet, vævet fra øverst heel igjennem.

Da sagde de til hverandre: Lader os ikke sønderrive den, men kaste Lod om den, hvis den skal være; paa det Skriften skulde fuldkommes, som siger: De delede mine Klæder mellem sig og kastede Lod om min Kjortel. Dette gjorde da Stridsmændene.

Men ved Jesu Kors stode hans Moder og hans Moders Søster, Maria, Cleophas (Hustru), og Maria Magdalena.

Der Jesus da saae sin Moder og den Discipel staae hos, som han elskede, siger han til sin Moder: Qvinde! see, det er din Søn.

Derefter siger han til Discipelen: See, det er din Moder. Og fra den Time tog den Discipel hende hjem til Sit.

Derefter, da Jesus vidste, at Alting var nu fuldbragt, paa det Skriften skulde fuldkommes, sagde han: Jeg tørster.

Der stod nu et Kar fuldt af Eddike. Men de fyldte en Svamp med Eddike, og satte den paa en Isopstængel og holdt den til hans Mund.

Der Jesus da havde taget Eddiken, sagde han: Det er fuldbragt, og bøiede Hovedet og overgav Aanden (til Gud).

Paa det nu at Legemerne ikke skulde blive paa Korset Sabbaten over, efterdi det var Beredelsens (Dag), — thi denne Sabbatsdag var stor — bade Jøderne Pilatus, at deres Been maatte brydes, og de nedtages.

Da kom Stridsmændene og brøde Benene paa den Første og den Anden, som vare korsfæstede med ham.

Men da de kom til Jesum, og de saae, at han var allerede død, brøde de ikke hans Been.

Men en af Stridsmændene stak ham i Siden med et Spyd, og strax udgik Blod og Vand.

Og den, det haver seet, haver vidnet det, og hans Vidnesbyrd er sandt; og den Samme veed, at han siger sandt, paa det at I skulle troe.

Thi disse Ting skede, at Skriften skulde fuldkommes: Hans Been skulle ikke sønderbrydes.

Og atter paa et andet Sted siger Skriften: De skulle see, i hvilken de have stunget.

Men Joseph af Arimathæa — som var en Jesu Discipel, dog lønligen, af Frygt for Jøderne — bad derefter Pilatus, at han maatte nedtage Jesu Legeme, og Pilatus tilstedede det; da kom han og nedtog Jesu Legeme.

Men og Nicodemus kom, — han, som tilforn var kommen til Jesum om Natten — og bragte Myrrha og Aloe sammenblandede, henved hundrede Pund.

Da toge de Jesu Legeme og bandt det i Linklæder med dyrebare Specerier, som Jødernes Skik er at flye Lig til Jorde.

Men der var ved det Sted, hvor han blev korsfæstet, en Urtegaard, og i Urtegaarden en ny Grav, i hvilken endnu aldrig Nogen var lagt;

der lagde de da Jesum for Jødernes Beredelses-(Dags) Skyld, efterdi Graven var nær.