Verse 1
Men der var et Menneske af Pharisæerne, som hedte Nicodemus, en Øverste iblandt Jøderne.
Verse 2
Han kom til Jesum om Natten og sagde til ham: Mester! vi vide, at du er en Lærer, kommen fra Gud; thi Ingen kan gjøre de Tegn, som du gjør, uden Gud er med ham.
Verse 3
Jesus svarede og sagde til ham: Sandelig, sandelig siger jeg dig: Uden at Nogen bliver født paa ny, kan han ikke see Guds Rige.
Verse 4
Nicodemus siger til ham: Hvorledes kan et Menneske fødes, som er gammelt? Mon han kan anden Gang komme ind i sin Moders Liv og fødes?
Verse 5
Jesus svarede: Sandelig, sandelig siger jeg dig: Uden at Nogen bliver født af Vand og Aand, kan han ikke indkomme i Guds Rige.
Verse 6
Hvad, som er født af Kjødet, er Kjød, og hvad, som er født af Aanden, er Aand.
Verse 7
Forundre dig ikke, at jeg sagde til dig: Det bør eder at fødes paa ny.
Verse 8
Vinden blæser, hvor den vil, og du hører dens Susen, men du veed ikke, hvor fra den kommer, og hvor den farer hen; saaledes (er det med) hver den, som er født af Aanden.
Verse 9
Nicodemus svarede og sagde til ham: Hvorledes kan dette skee?
Verse 10
Jesus svarede og sagde til ham: Er du en Israels Lærer og veed ikke dette?
Verse 11
Sandelig, sandelig siger jeg dig: Vi tale det, vi vide, og vidne det, vi have seet; og I annamme ikke vort Vidnesbyrd.
Verse 12
Dersom jeg siger eder de jordiske Ting, og I ikke troe, hvorledes skulde I troe, om jeg sagde eder de himmelske?
Verse 13
Og Ingen farer op til Himmelen, uden den, som foer ned af Himmelen, Menneskens Søn, som er i Himmelen.
Verse 14
Og ligesom Moses ophøiede Slangen i Ørkenen, saa bør det Menneskens Søn at ophøies,
Verse 15
paa det at hver den, som troer paa ham, ikke skal fortabes, men have et evigt Liv.
Verse 16
Thi saa haver Gud elsket Verden, at han haver givet sin Søn, den eenbaarne, paa det at hver den, som troer paa ham, ikke skal fortabes, men have et evigt Liv.
Verse 17
Thi Gud haver ikke sendt sin Søn til Verden, for at han skal dømme Verden, men at Verden skal blive frelst ved ham.
Verse 18
Hvo, som troer paa ham, dømmes ikke; men hvo, som ikke troer, er allerede dømt; thi han haver ikke troet paa Guds eenbaarne Søns Navn.
Verse 19
Men denne er Dommen, at Lyset er kommet til Verden, og Menneskene elskede mere Mørket end Lyset; thi deres Gjerninger vare onde.
Verse 20
Thi hver, som gjør Ondt, hader Lyset og kommer ikke til Lyset, at hans Gjerninger ikke skulle overbevises (ham);
Verse 21
men hvo, som udøver Sandheden, kommer til Lyset, at hans Gjerninger maae blive aabenbarede; thi de ere gjorte i Gud.
Verse 22
Derefter kom Jesus og hans Disciple i Judæas Land, og han opholdt sig der med dem og døbte.
Verse 23
Men og Johannes døbte i Ænon, nær ved Salim, thi der var meget Vand; og de kom derhen og bleve døbte.
Verse 24
Thi Johannes var ikke endda kastet i Fængsel.
Verse 25
Der reiste sig da en Tvist imellem Johannis Disciple og en Jøde om Renselsen.
Verse 26
Og de kom til Johannes og sagde til ham: Mester! den, som var hos dig paa hiin Side Jordan, hvilken du gav Vidnesbyrd, see, han døber, og Alle komme til ham.
Verse 27
Johannes svarede og sagde: Et Menneske kan slet Intet tage, uden det bliver givet ham af Himmelen.
Verse 28
I ere selv mine Vidner, at jeg sagde: Jeg er ikke Christus, men at jeg er udsendt for ham.
Verse 29
Den, som haver Bruden, er Brudgommen; men Brudgommens Ven, som staaer og hører ham, glæder sig meget over Brudgommens Røst. Derfor er denne min Glæde fuldkommen.
Verse 30
Ham bør at voxe, men mig at forringes.
Verse 31
Den, som kommer ovenfra, er over Alle; den, som er af Jorden, er af Jorden og taler af Jorden; den, som kommer af Himmelen, er over Alle.
Verse 32
Og det, som han haver seet og hørt, vidner han; og Ingen annammer hans Vidnesbyrd.
Verse 33
Den, som annammer hans Vidnesbyrd, haver beseglet, at Gud er sanddru.
Verse 34
Thi den, som Gud udsendte, taler Guds Ord; thi Gud giver ham Aanden uden Maal.
Verse 35
Faderen elsker Sønnen og haver givet alle Ting i hans Haand.
Verse 36
Hvo, som troer paa Sønnen, haver et evigt Liv, men hvo, som ikke troer Sønnen, skal ikke see Livet, men Guds Vrede bliver over ham.