Derefter foer Jesus hen over Galilæas Sø, ved Tiberias.

Og meget Folk fulgte ham, fordi de saae hans Tegn, som han gjorde paa de Syge.

Men Jesus gik op paa Bjerget og satte sig der med sine Disciple.

Men Paaske, Jødernes Høitid, var nær.

Da opløftede Jesus Øinene, og da han saae, at meget Folk kom til ham, sagde han til Philippus: Hvorfra skulle vi kjøbe Brød, saa at disse kunne æde?

— Men han sagde dette for at forsøge ham; thi han vidste selv, hvad han vilde gjøre. —

Philippus svarede ham: Brød for to hundrede Penninge er ikke nok for dem, saa at Enhver af dem kan tage noget Lidet.

En af hans Disciple, Andreas, Simon Peders Broder, siger til ham:

Her er en liden Dreng, som haver fem Bygbrød og to smaae Fiske; men hvad er det iblandt saa Mange?

Men Jesus sagde: Kommer Folket til at sidde; men der var meget Græs paa Stedet. Da satte Mændene sig ned ved fem Tusinde i Tallet.

Men Jesus tog Brødene, og takkede (Gud), og uddelede dem til Disciplene, men Disciplene til dem, som havde sat sig ned; desligeste ogsaa af de smaae Fiske, saameget de vilde.

Men der de vare blevne mætte, sagde han til sine Disciple: Sanker tilsammen de overblevne Stykker, at Intet forkommes.

Da samlede de og fyldte tolv Kurve med Stykker, som bleve tilovers af de fem Bygbrød fra dem, som havde faaet Mad.

Derfor, da Menneskene saae det Tegn, som Jesus havde gjort, sagde de: Denne er i Sandhed den Prophet, som skal komme til Verden.

Der Jesus da vidste, at de vilde komme og gribe ham med Magt, for at gjøre ham til Konge, veg han atter (op) paa Bjerget, han selv alene.

Men der det var blevet Aften, gik hans Disciple ned til Søen;

og de traadte ind i Skibet og kom paa hiin Side Søen til Capernaum. Og det var allerede blevet mørkt, og Jesus var ikke kommen til dem.

Og Søen reiste sig, da der blæste en stærk Vind.

Der de nu havde roet ved fem og tyve eller tredive Stadier langt, saae de Jesum vandre paa Søen og komme nær til Skibet; og de frygtede.

Men han sagde til dem: Det er mig; frygter ikke!

Da vilde de tage ham ind i Skibet; og Skibet var strax ved Landet, som de fore hen til.

Den anden Dag, da Folket, som stod paa hiin Side Søen, saae, at intet andet Skib var der, uden dette ene, som hans Disciple vare traadte ind i, og at Jesus ikke var traadt med sine Disciple ind i Skibet, men at hans Disciple alene vare farne bort,

— men der kom andre Skibe fra Tiberias nær Stedet, hvor de aade Brødet, efterat Herren havde gjort Taksigelse —

der Folket nu saae, at Jesus ikke var der, ei heller hans Disciple, traadte og de ind i Skibene, og kom til Capernaum og søgte efter Jesum.

Og der de fandt ham paa hiin Side Søen, sagde de til ham: Rabbi! naar er du kommen hid?

Jesus svarede dem og sagde: Sandelig, sandelig siger jeg eder: I søge mig, ikke fordi I saae Tegn, men fordi I aade af Brødene og bleve mætte.

Arbeider ikke for den Mad, som er forgjængelig, men for den Mad, som varer til et evigt Liv, hvilken Menneskens Søn skal give eder; thi ham haver Faderen, (nemlig) Gud, beseglet.

Da sagde de til ham: Hvad skulle vi gjøre, at vi kunne gjøre Guds Gjerninger?

Jesus svarede og sagde til dem: Dette er Guds Gjerning, at I skulle troe paa den, som han udsendte.

Da sagde de til ham: Hvad gjør du da for et Tegn, at vi kunne see (det) og troe dig? hvad Gjerning gjør du?

Vore Fædre aade Manna i Ørkenen, som skrevet er: Han gav dem Brød af Himmelen at æde.

Da sagde Jesus til dem: Sandelig, sandelig siger jeg eder: Moses gav eder ikke det Brød af Himmelen; men min Fader giver eder det Brød af Himmelen, som er det sande.

Thi Guds Brød er det, som kommer ned af Himmelen og giver Verden Liv.

Da sagde de til ham: Herre! giv os altid dette Brød.

Men Jesus sagde til dem: Jeg er det Livsens Brød; hvo, som kommer til mig, skal ikke hungre, og hvo, som troer paa mig, skal aldrig tørste.

Men jeg haver sagt eder, at I have seet mig, og troe dog ikke.

Alt, hvad min Fader giver mig, skal komme til mig; og den, som kommer til mig, skal jeg ingenlunde støde ud.

Thi jeg er kommen ned af Himmelen, ikke for at jeg skal gjøre min Villie, men hans Villie, som mig udsendte.

Men dette er Faderens Villie, som mig udsendte, at jeg skal Intet miste af alt det, som han haver givet mig; men jeg, skal opreise det paa den yderste Dag.

Thi det er hans Villie, som mig udsendte, at hver den, som seer Sønnen og troer paa ham, skal have et evigt Liv; og jeg skal opreise ham paa den yderste Dag.

Da knurrede Jøderne mod ham, fordi han sagde: Jeg er det Brød, som kom ned af Himmelen.

Og de sagde: Er ikke dette Jesus, Josephs Søn, hvis Fader og Moder vi kjende? hvorledes siger da denne: Jeg er kommen ned af Himmelen?

Derfor svarede Jesus og sagde til dem: Knurrer ikke iblandt hverandre!

Ingen kan komme til mig, uden Faderen, som mig udsendte, faaer draget ham; og jeg skal opreise ham paa den yderste Dag.

Der er skrevet i Propheterne: Og de skulle alle blive underviste af Gud. Hver derfor, som hører af Faderen og lærer, kommer til mig.

Ikke at Nogen haver seet Faderen, uden den, som er af Gud, han haver seet Faderen.

Sandelig, sandelig siger jeg eder: Hvo, som troer paa mig, haver et evigt Liv.

Jeg er det Livsens Brød.

Eders Fædre aade Manna i Ørkenen og døde.

Dette er det Brød, som kommer ned af Himmelen, at man skal æde af det og ikke døe.

Jeg er det levende Brød, som kom ned af Himmelen; om Nogen æder af dette Brød, han skal leve til evig Tid; og det Brød, som jeg vil give, er mit Kjød, hvilket jeg vil give for Verdens Liv.

Da kivedes Jøderne indbyrdes og sagde: Hvorledes kan denne give os sit Kjød at æde?

Derfor sagde Jesus til dem: Sandelig, sandelig siger jeg eder: Dersom I ikke æde Menneskens Søns Kjød og drikke hans Blod, have I ikke Livet i eder.

Hvo, som æder mit Kjød og drikker mit Blod, haver et evigt Liv; og jeg skal opreise ham paa den yderste Dag.

Thi mit Kjød er sandelig Mad, og mit Blod er sandelig Drikke.

Hvo, som æder mit Kjød og drikker mit Blod, han bliver i mig, og jeg i ham.

Ligesom den levende Fader udsendte mig, og jeg lever ved Faderen, ligesaa skal og den, som mig æder, leve ved mig.

Dette er det Brød, som er kommet ned af Himmelen; ikke som eders Fædre aade Manna og døde. Hvo, som æder dette Brød, skal leve evindeligen.

Dette sagde han i en Synagoge, der han lærte i Capernaum.

Hvorfor mange af hans Disciple, der de det hørte, sagde: Denne er en haard Tale, hvo kan høre ham?

Men der Jesus vidste ved sig selv, at hans Disciple knurrede over dette, sagde han til dem: Forarger dette eder?

Om I da faae at see, at Menneskens Søn farer op (did), hvor han var før?

Det er Aanden, som levendegjør, Kjødet gavner intet; de Ord, som jeg taler til eder, ere Aand og ere Liv.

Men der ere Nogle af eder, som ikke troe. Thi Jesus vidste fra Begyndelsen af, hvilke de vare, som ikke troede, og hvo det var, som vilde forraade ham.

Og han sagde: Derfor sagde jeg eder, at Ingen kan komme til mig, uden det er givet ham af min Fader.

Fra den Tid gik mange af hans Disciple tilbage og vandrede ikke mere omkring med ham.

Derfor sagde Jesus til de Tolv: Monne og I ville gaae bort?

Da svarede Simon Petrus ham: Herre! hvem skulle vi gaae hen til? du haver det evige Livs Ord.

Og vi have troet og erkjendt, at du er Christus, den levende Guds Søn.

Jesus svarede dem: Haver jeg ikke udvalgt eder Tolv, og Een af eder er en Djævel?

Men han talede om Judas, Simons (Søn), Ischarioth; thi han var den, som siden forraadte ham, og var En af de Tolv.