Og det skede, der Jabin, Kongen af Hazor, hørte det, da sendte han Bud til Jobab, Kongen af Madon, og til Kongen af Simron og til Kongen af Achsaph,

og til de Konger, som vare mod Norden paa Bjergene og paa den slette Mark, Sønden for Cinneroths (Hav), og i det Lave og udi de Egne ved Dor ud mod Havet,

til Cananiterne fra Øster og fra Vester, og Amoriterne og Hethiterne og Pheresiterne og Jebusiterne paa Bjergene, og Heviterne nedenfor Hermon i Mizpa Land.

Og de droge ud, de og alle deres Leire med dem, mangfoldigt Folk, som Sand, der er paa Havbredden, i Mangfoldighed, og saare mange Heste og Vogne.

Og alle disse Konger samledes, og de kom, og de leirede sig tilsammen ved det Vand Merom, for at stride imod Israel.

Og Herren sagde til Josva: Frygt ikke for deres Ansigt, thi imorgen ved denne Tid vil jeg give dem allesammen ihjelslagne for Israels Ansigt; du skal ødelægge deres Heste og opbrænde deres Vogne med Ild.

Og Josva og alt Krigsfolket med ham kom over dem hasteligen ved det Vand Merom, og de overfaldt dem.

Og Herren gav dem i Israels Haand, og de sloge dem og forfulgte dem indtil den store (Stad) Zidon, og indtil de brændende Vande, og indtil Mizpe Dal, mod Østen; og de sloge dem, indtil han lod dem ikke En, som var øvrig, blive tilovers.

Da gjorde Josva ved dem, saasom Herren havde sagt til ham; han ødelagde deres Heste og opbrændte deres Vogne med Ild.

Og Josva vendte tilbage paa den samme Tid og indtog Hazor, og slog dens Konge ihjel med Sværd; thi Hazor, den var tilforn Hovedstaden for alle disse Kongeriger.

Og de sloge alle Personer, som vare i den, med skarpe Sværd, saa de ødelagde den, der blev Intet tilovers, (som havde) Aande; og han opbrændte Hazor med Ild.

Og Josva indtog alle disse Kongers Stæder og alle deres Konger, og han slog dem med skarpe Sværd, saa at han ødelagde dem, saasom Mose, Herrens Tjener, havde befalet.

Dog opbrændte Israel slet ingen Stæder, som stode i deres Befæstning; undtagen Hazor alene opbrændte Josva.

Og alt Rovet af disse Stæder og Fæet røvede Israels Børn for sig; aleneste alle Menneskene sloge de med skarpe Sværd, indtil de havde ødelagt dem, de lode Intet blive tilovers, (som havde) Aande.

Ligesom Herren bød Mose, sin Tjener, saa bød Mose Josva, og saa gjorde Josva; han lod ikke fattes Noget af Alt, som Herren havde befalet Mose.

Og Josva indtog alt det samme Land paa Bjergene, og alt (det, som ligger) Sønden paa, og alt Gosen Land, og det Lave og den slette Mark, ja Israels Bjerge og det Lave dertil;

fra det slette Bjerg, som strækker sig op mod Seir, og indtil Baal-Gad ved Libanons Dal, nedenfor det Bjerg Hermon; og han indtog alle deres Konger, og slog dem og dræbte dem.

Josva førte mange Aar Krig imod alle disse Konger.

Der var ikke en Stad, som gjorde Fred med Israels Børn, uden de Heviter, som boede i Gibeon; de indtoge Alt med Krig.

Thi det skede af Herren, at de forhærdede deres Hjerte, at møde Israel med Krig, at han skulde ødelægge dem, at dem skulde ikke bevises Naade, men at han skulde fordærve dem, som Herren bød Mose.

Og Josva kom paa den samme Tid, og udryddede de Anakim af Bjerget, af Hebron, af Debir, af Anab og af alle Judæ Bjerge og af alle Israels Bjerge; Josva ødelagde dem med deres Stæder.

Der blev Ingen tilovers af Anakim i Israels Børns Land; uden i Assa, i Gath og i Asdod bleve de tilovers.

Og Josva indtog alt Landet efter alt det, som Herren havde talet til Mose, og Josva gav Israel det til Arv efter deres Afdelinger, til deres Stammer; og Landet hvilede fra Krig.