Josva og folket nærmer seg Jordanen, instrukser gis

1

Og Josva stod aarle op om Morgenen, og de reiste fra Sittim og kom til Jordanen, han og alle Israels Børn; og de bleve der om Natten, førend de droge over.

2

Og det skede, der tre Dage vare tilende, da gik Fogederne midt igjennem Leiren.

3

Og de bøde Folket og sagde: Naar I see Herrens eders Guds Pagtes Ark, og Præsterne, Leviterne, som bære den, saa skulle I reise ud fra eders Sted og gaae efter den.

4

Dog, at der skal være Rum imellem eder og imellem den, ved to tusinde Alen i Maalet; I skulle ikke komme nær til den, paa det at I skulle vide den Vei, paa hvilken I skulle gaae, thi I have ikke tilforn draget over paa den Vei.

5

Og Josva sagde til Folket: Helliger eder; thi Herren skal gjøre underlige Ting imorgen iblandt eder.

6

Og Josva sagde til Præsterne, sigende: Bærer Pagtens Ark, og gaaer over for Folkets Ansigt; og de bare Pagtens Ark og gik for Folkets Ansigt.

7

Og Herren sagde til Josva: Paa denne Dag vil jeg begynde at gjøre dig stor for al Israels Øine, at de skulle vide, at ligesom jeg var med Mose, (saa) vil jeg (og) være med dig.

8

Men du skal byde Præsterne, som bære Pagtens Ark, sigende: Naar I komme til det Yderste af Jordanens Vand, da skulle I staae i Jordanen.

Josva trøster folket og gir videre instruksjoner

9

Og Josva sagde til Israels Børn: Kommer nær hid, og hører Herrens eders Guds Ord.

10

Og Josva sagde: Derpaa skulle I vide, at den levende Gud er midt iblandt eder, og skal visseligen fordrive for eders Ansigt de Cananiter og Hethiter og Heviter og Pheresiter og Girgasiter og Amoriter og Jebusiter:

11

See, al Jordens Herres Pagtes Ark, den gaaer over for eders Ansigt igjennem Jordanen.

12

Saa tager nu eder tolv Mænd af Israels Stammer, een Mand af hver Stamme.

13

Og det skal skee, naar de Præsters Fodsaaler, som bære Herrens Ark, (som er) al Jordens Herre, hvile i Jordanens Vand, da skal Jordanens Vand afskjæres, (nemlig) det Vand, som kommer ned ovenfra, og det skal staae som een Dynge.

Folket følger instruksene, og Jordanen deles

14

Og det skede, der Folket reiste fra deres Pauluner for at gaae over Jordanen, da optoge Præsterne Pagtens Ark for Folkets Ansigt.

15

Og der de, som bare Arken, kom til Jordanen, og de Præsters Fødder, som bare Arken, bleve dyppede yderst i Vandet, —men Jordanen var fuld over alle sine Bredder al Høsten igjennem—

16

da stod det Vand stille, som kom ned ovenfra, det reiste sig til een Dynge saare langt borte, ved den Stad Adam, som (ligger op) til Zarthans Side, men det, som løb ned til Havet ved den slette Mark, (nemlig) det salte Hav, det blev aldeles afskaaret; saa gik Folket over imod Jericho.

17

Og Præsterne, som bare Herrens Pagtes Ark, stode paa det Tørre, midt i Jordanen, faste; og al Israel gik over paa det Tørre, indtil det ganske Folk fuldendte at gaae over Jordanen.