Og det skede, der alle Amoriternes Konger, som (boede) paa denne Side Jordanen imod Vesten, og alle Cananiternes Konger, som vare ved Havet, hørte, at Herren havde tørret Jordanens Vand for Israels Børns Ansigt, indtil de kom over, da blev deres Hjerte mistrøstigt, og der var ikke ydermere Mod i dem for Israels Børns Ansigt.

Paa den samme Tid sagde Herren til Josva: Gjør dig Steenknive, og omskjær Israels Børn igjen anden Gang.

Da gjorde Josva sig Steenknive og omskar Israels Børn ved Forhudernes Høi.

Og denne er Sagen, hvorfor Josva omskar (dem): Alt Folket af Mandkjøn, som var udgaaet af Ægypten, (ja) alt Krigsfolket var død i Ørken paa Veien, siden de gik ud af Ægypten.

Thi alt Folket, som udgik, var omskaaret; men alt Folket, som var født i Ørken paa Veien, siden de udgik af Ægypten, havde de ikke omskaaret.

Thi Israels Børn vandrede fyrretyve Aar i Ørken, indtil at alt det Folk, Krigsfolket, som udgik af Ægypten, var uddød, som ikke hørte Herrens Røst; saa at Herren svoer dem, at han vilde ikke lade dem see det Land, som Herren havde svoret deres Fædre at give os, et Land, som flyder med Melk og Honning.

Og han opreiste deres Børn i deres Sted, dem omskar Josva; thi de havde Forhud, eftersom de havde ikke omskaaret dem paa Veien.

Og det skede, der de havde fuldendt at omskjære alt Folket, da bleve de paa deres Sted i Leiren, indtil de bleve karske.

Og Herren sagde til Josva: Idag har jeg afvæltet Ægypti Skjændsel fra eder; og han kaldte det samme Steds Navn Gilgal indtil denne Dag.

Og Israels Børn havde leiret sig i Gilgal, og de holdt Paaske den fjortende Dag i Maaneden om Aftenen, paa Jerichos slette Marker.

Og de aade af Landets Grøde paa anden Paaskedag, (nemlig) usyrede (Brød) og stegte Ax, lige paa denne samme Dag.

Saa holdt det Man op anden Dag, efterat de havde ædet af Landets Grøde, og Israels Børn havde ikke ydermere Man; men de aade af Canaans Lands nye Grøde i det samme Aar.

Og det skede, der Josva var ved Jericho, at han opløftede sine Øine og saae, og see, en Mand stod lige mod ham, og havde sit dragne Sværd i sin Haand; og Josva gik til ham og sagde til ham: Hører du os til, eller vore Fjender?

Og han sagde: Nei, men jeg er en Fyrste over Herrens Hær, nu kom jeg; da faldt Josva paa sit Ansigt til Jorden og tilbad, og sagde til ham: Hvad taler min Herre til sin Tjener?

Og Fyrsten over Herrens Hær sagde til Josva: Drag din Sko af din Fod, thi det Sted, som du staaer paa, det er helligt; og Josva gjorde saa.