Og Jericho havde lukket til og var tillukket for Israels Børns Ansigt; der kunde Ingen gaae ud, ei heller komme ind.

Og Herren sagde til Josva: See, jeg haver givet i din Haand Jericho og dens Konge, som ere vældige til Strid.

Og I skulle gaae omkring Staden, alle Krigsmændene, rundt omkring Staden een Gang; saaledes skal du gjøre sex Dage.

Og syv Præster skulle bære syv Trompeter af Væderhorn for Arken, og paa den syvende Dag skulle I gaae om Staden syv Gange; og Præsterne skulle blæse i Trompeterne.

Og det skal skee, naar man blæser langsomt i Væderhornene, naar I høre Trompetens Lyd, da skal alt Folket skrige med et stort Skrig; saa skal Stadens Muur falde lige ned, og Folket skal stige op, hver lige frem for sig.

Saa kaldte Josva, Nuns Søn, ad Præsterne og sagde til dem: Bærer Pagtens Ark, og lader syv Præster bære syv Trompeter af Væderhorn for Herrens Ark.

Og han sagde til Folket: Gaaer frem, og gaaer omkring Staden; og hvo, som er bevæbnet, gaae frem for Herrens Ark.

Og det skede, der Josva havde sagt dette til Folket, da gik de syv Præster frem, som bare de syv Trompeter af Væderhorn for Herrens Ansigt, og blæste i Trompeterne; og Herrens Pagtes Ark fulgte efter dem.

Og hver, som var bevæbnet, gik foran, Præsterne, som blæste i Trompeterne; og den sluttende (Trop) gik efter Arken, (den) gik og blæste i Trompeterne.

Og Josva bød Folket og sagde: I skulle ikke skrige, og ei lade eders Røst høre, og der skal ikke et Ord udgaae af eders Mund indtil den Dag, jeg siger til eder: Skriger! da skulle I skrige.

Saa gik Herrens Ark omkring Staden, rundt omkring een Gang; og de kom i Leiren, og bleve om Natten i Leiren.

Og Josva stod tidlig op om Morgenen, og Præsterne bare Herrens Ark.

Og de syv Præster, som bare de syv Trompeter af Væderhorn for Herrens Ark, gik stedse og blæste i Trompeterne; og (hver) Bevæbnet gik for deres Ansigt, og den sluttende (Trop) gik efter Herrens Ark, (den) gik og blæste i Trompeterne.

Og de gik omkring Staden paa den anden Dag een Gang, og de vendte tilbage til Leiren; saaledes gjorde de sex Dage.

Og det skede paa den syvende Dag, da stode de tidlig op, der Morgenrøden stod op, og de gik omkring Staden syv Gange efter den samme Viis, aleneste at de kom den samme Dag syv Gange omkring Staden.

Og det skede den syvende Gang, da blæste Præsterne i Trompeterne; og Josva sagde til Folket: Skriger, thi Herren haver givet eder Staden.

Og Staden, den og alt det, som er i den, skal være sat i Band for Herren; aleneste den Skjøge Rahab skal leve, hun og alle de, som ere i Huset med hende, thi hun skjulte Budene, som vi udsendte.

Men aleneste forvarer I eder for det Bandsatte, at I ikke sætte eder selv i Band, idet I tage af det Bandsatte; (thi) da sætte I Israels Leir i Band og forstyrre den.

Men alt Sølv og Guld og Kobberkar og Jern, det skal være helligt for Herren; det skal komme til Herrens Liggendefæ.

Og Folket skreg, og de blæste i Trompeterne; ja det skede, der Folket hørte Trompetens Lyd, da skreg Folket med et stort Skrig, og Muren faldt lige ned, og Folket steg op i Staden, hver lige frem for sig, og de indtoge Staden.

Og de ødelagde alt det, som var i Staden, baade Mand og Qvinde, baade Ung og Gammel, og Øxne og Faar og Asener, med skarpe Sværd.

Men Josva sagde til de to Mænd, som havde speidet Landet: Gaaer ind i den Qvindes, den Skjøges, Huus, og fører Qvinden ud derfra, og alt det, som hører hende til, saasom I have svoret hende.

Da gik de unge Karle, Speiderne, ind, og førte Rahab ud, og hendes Fader og hendes Moder og hendes Brødre og, alt det, som hende hørte til; og al hendes Slægt førte de ud, og de lode dem blive udenfor Israels Leir.

Men Staden opbrændte de med Ild, og alt det, som var i den; aleneste Sølvet og Guldet og Kobberkarrene og Jernet, det gave de til Herrens Huses Liggendefæ.

Men Josva lod Rahab, den Skjøge, og hendes Faders Huus, og alt det, som hende hørte til, leve, og hun boede midt iblandt Israel indtil denne Dag; thi hun skjulte Budene, som Josva havde udsendt til at speide Jericho.

Og paa den samme Tid svoer Josva og sagde: Forbandet være den Mand for Herrens Ansigt, som opstaaer og bygger denne Stad Jericho; naar han lægger dens Grundvold, koste det (ham) hans Førstefødte, og naar han sætter dens Porte, koste det (ham) hans yngste (Søn).

Saa var Herren med Josva, og hans Rygte var i det ganske Land.