Judas, Jesu Christi Tjener, men Jakobi Broder, til de Kaldte, som ere helliggjorte i Gud Fader og bevarede i Jesu Christo:

Barmhjertighed og Fred og Kjærlighed vorde eder mangfoldig!

I Elskelige! idet jeg anvender al Flid paa at skrive eder til om den fælles Frelse, fandt jeg det fornødent at skrive til eder med Formaning om at stride for den Tro, som eengang er overantvordet de Hellige.

Thi nogle Mennesker have indsneget sig, om hvilke fordum denne Dom er forud skreven: (De ere) Ugudelige, som misbruge vor Guds Naade til Uteerlighed og fornegte den eneste Hersker, Gud, og vor Herre Jesum Christum.

Men jeg vil paaminde eder, skjøndt I fuldt vel vide det, at Herren, der han havde frelst Folket af Ægypti Land, dog sidenefter ødelagde dem, som ikke troede.

Og Englene, som ikke bevarede deres oprindelige Værdighed, men forlode deres egen Bolig, holder han forvarede i evige Lænker under Mørket til den store Dags Dom.

Ligesom Sodoma og Gomorra og de omliggende Stæder, der de i lige Maade som disse vare henfaldne til Utugt og vare gangne efter unaturlig Vellyst, ere satte til et Exempel, idet de lide en evig Ilds Straf:

Saaledes ogsaa disse, betagne af Drømme, besmitte de Kjødet, men foragte Herredømme og bespotte Værdigheder.

Men Michael, den Overengel, der han tvistede med Djævelen og talede om Mose Legeme, turde ikke fremføre en Bespottelsesdom, men sagde: Herren straffe dig!

Men disse bespotte, hvad de ikke forstaae; men hvad de af Naturens Drift kjende, som de ufornuftige Dyr, derved fordærve de sig.

Vee dem! thi de ere gangne paa Cains Vei og have styrtet sig i Bileams Vildfarelse for Vindings Skyld, og ere ødelagte ved Corahs Gjenstridighed.

Disse ere Skampletter ved eders Kjærligheds-Maaltider, naar de uden Undseelse fraadse iblandt eder, idet de pleie sig selv; de ere vandløse Skyer, som omdrives af Vindene, bladløse Træer, ufrugtbare, to Gange døde, oprykte med Rod,

Havets vilde Bølger, som udskumme deres egen Skam, vildfarende Stjerner, for hvilke Mørke og Mulm til evig Tid er bevaret.

Men om disse har og Enoch, den syvende fra Adam, spaaet, der han sagde: See, Herren kommer med sine mange tusinde Hellige,

for at holde Dom over Alle og straffe alle Ugudelige iblandt dem for alle deres Ugudeligheds Gjerninger, som de have bedrevet, og for alle de formastelige Ord, som de have talet imod ham, de ugudelige Syndere.

Disse ere de, som knurre, som klage over Skjebnen, som vandre efter deres Lyster, og deres Mund taler stolte Ord, medens de ansee med Beundring Personer for Fordeels Skyld.

Men I, Elskelige! kommer de Ord ihu, som forud ere talede af vor Herres Jesu Christi Apostler;

thi de sagde eder, at i den sidste Tid skulde der være Bespottere, som vandre efter deres Ugudeligheds Lyster.

Disse ere de, som afsondre sig, sandselige, som ikke have Aand.

Men I, I Elskelige! opbygger eder selv paa eders helligste Tro; beder udi den Hellig-Aand;

bevarer eder selv i Guds Kjærlighed, forventende vor Herres Jesu Christi Barmhjertighed til det evige Liv.

Og gjører Forskjel, saa I ynkes over Nogle,

men frelse Andre med Frygt, udrivende dem af Ilden, hadende endog den af Kjødet besmittede Kjortel.

Men ham, som er mægtig til at bevare eder fra alt Anstød og fremstille eder for sin Herlighed, ustraffelige, i Fryd,

den ene vise Gud, vor Frelser, være Ære og Majestæt, Kraft og Magt, baade nu og i al Evighed! Amen.