En Levits Medhustru bedrager ham, Faderen tager mod ham

1

Og det skede i de samme Dage, da der var ingen Konge i Israel, at der var en levitisk Mand, som var fremmed ved Ephraims Bjergs Sider, og havde taget sig en Medhustru til Hustru af Bethlehem i Juda.

2

Og der hans Medhustru havde bedrevet Hor hos ham, da gik hun fra ham til sin Faders Huus, til Bethlehem i Juda; og hun blev der fire Maaneders Tid.

3

Og hendes Mand gjorde sig rede og gik efter hende, at han vilde tale kjærligen med hende for at føre hende tilbage, og han havde sin Dreng og et Par Asener med sig; og hun førte ham ind i sin Faders Huus, og der den unge Qvindes Fader saae ham, da blev han glad (og gik) imod ham.

4

Og hans Svoger, den unge Qvindes Fader, holdt fast ved ham, saa han blev hos ham i tre Dage; og de aade og drak, og bleve der om Natten.

5

Og det skede paa den fjerde Dag, da stode de aarle op om Morgenen, og han gjorde sig rede til at gaae; da sagde den unge Qvindes Fader til sin Svoger: Vederqvæg dit Hjerte med et Stykke Brød, og derefter maae I gaae.

6

Og de satte sig, og aade begge tilsammen og drak; da sagde den unge Qvindes Fader til Manden: Kjære, samtyk og bliv Natten over, og lad dit Hjerte være vel (tilmode).

7

Og Manden stod op for at gaae, og hans Svoger nødte ham, og han vendte tilbage og blev der om Natten.

8

Og han stod aarle op om Morgenen paa den femte Dag for at gaae, da sagde den unge Qvindes Fader: Kjære, vederqvæg dit Hjerte; og de tøvede, indtil Dagen hældede; og de aade begge.

Leviten drager tilbage, faår Herberge hos gammel Mand i Gibea

9

Og Manden stod op for at gaae, han og hans Medhustru og hans Dreng; men hans Svoger, den unge Qvindes Fader, sagde til ham: See, Kjære, Dagen tager af, og det bliver Aften, Kjære, bliver Natten over; see, Dagen er ad Ende, bliv her inat og lad dit Hjerte være vel (tilmode), saa kunne I imorgen staae aarle op for (at gaae) eders Vei, og du kan gaae til dit Paulun.

10

Men Manden vilde ikke blive om Natten, men gjorde sig rede og gik bort, og kom til tvært over for Jebus, det er Jerusalem; og et Par sadlede Asener vare med ham, og hans Medhustru var med ham.

11

Disse (kom) ved Jebus, og Dagen hældede saare; og Drengen sagde til sin Herre: Kjære, kom og lad os vige (af Veien) hen til denne Jebusiternes Stad, og blive i den inat.

12

Da sagde hans Herre til ham: Vi ville ikke vige (af Veien) hen til en fremmed Stad, som ikke er af Israels Børn, men vi ville gaae over indtil Gibea.

13

Og han sagde til sin Dreng: Gak, at vi kunne komme nær til et af Stæderne; og vi ville blive inat udi Gibea eller i Rama.

14

Og de gik over og vandrede, og Solen gik ned for dem, (der de vare nær) ved Gibea, som hører Benjamin til.

15

Og de vege (af Veien) derhen, at komme for at blive Natten over i Gibea; og der han kom ind, da satte han sig paa Gaden i Staden, thi der var Ingen, som annammede dem til Huus, at (lade dem) blive hos (sig) om Natten.

16

Og see, der kom en gammel Mand fra sin Gjerning af Marken om Aftenen, og Manden var af Ephraims Bjerg, og han var en Fremmed i Gibea; men Mændene paa det Sted vare Benjaminiter.

17

Og han opløftede sine Øine og saae den veifarende Mand paa Stadens Gade; da sagde den gamle Mand: Hvor vil du gaae hen, og hvorfra kommer du?

18

Og han sagde til ham: Vi gaae over fra Bethlehem i Juda indtil Ephraims Bjergs Sider, hvor jeg er fra, og jeg var gaaen til Bethlehem i Juda; men jeg gaaer til Herrens Huus, og der er ingen Mand, som annammer mig til Huus.

19

Og jeg haver baade Straa og Foder til vore Asener, saa har jeg og Brød og Viin til mig og din Tjenerinde og til Drengen, som er med dine Tjenere; (vi have) ingen Mangel paa nogen Ting.

20

Og den gamle Mand sagde: Fred være med dig! (lad) ikkun al din Mangel (være lagt) paa mig; aleneste bliv ikke Natten over paa Gaden.

21

Og han førte ham ind i sit Huus og gav Asenerne Foder; og de toede deres Fødder, og de aade og drak.

Gibeas Mænd skjænder Levitens Medhustru, Leviten deler hendes Krop

22

Der de nu gjorde deres Hjerter tilgode, see, da omringede Mændene af Staden, Mænd, (som vare) Belials Børn, Huset og bankede paa Døren; og de sagde til den gamle Mand, (som var) Husets Herre, sigende: Før den Mand ud, som kom i dit Huus, at vi kunne kjende ham.

23

Men den Mand, som var Husets Herre, gik ud til dem og sagde til dem: Ikke saa, mine Brødre! Kjære, gjører ikke Ondt, efterat denne Mand er kommen i mit Huus, saa gjører ikke denne Daarlighed.

24

See, (her er) min Datter, (som er) Jomfru, og hans Medhustru, Kjære, dem vil jeg udføre, og dem maae I krænke, og gjøre ved dem, hvad som godt er for eders Øine; men gjører ikke denne daarlige Gjerning mod denne Mand.

25

Men Mændene vilde ikke høre ham; da tog Manden fat paa sin Medhustru og førte (hende) ud til dem udenfor; og de kjendte hende og handlede skjændeligen med hende den ganske Nat indtil om Morgenen, men der Morgenrøden gik op, lode de hende fare.

26

Da kom Qvinden, der Morgenen frembrød, og hun faldt ned for den Mands Huses Dør, hvor hendes Herre var inde, indtil det blev lyst.

27

Og der hendes Herre stod op om Morgenen og oplod Dørene paa Huset, og gik ud at vandre sin Vei, see, da var Qvinden, hans Medhustru, falden for Døren af Huset, og hendes Hænder (laae) paa Dørtærskelen.

28

Da sagde han til hende: Staa op og lad os vandre, men Ingen svarede; da tog han hende op paa Asenet, og Manden gjorde, sig rede og gik til sit Sted.

29

Og der han kom til sit Huus, da tog han en Kniv, og tog fat paa sin Medhustru og huggede hende ved hendes Been i tolv Stykker; og han sendte hende i alt Israels Landemærke.

30

Og det skede, hver den, som det saae, han sagde: Saadant er ikke skeet eller seet fra den Dag, Israels Børn droge op af Ægypti Land, indtil denne Dag; tager dette til Hjerte, giver Raad og siger frem.