Og Abimelech, Jerubbaals Søn, gik til Sichem til sin Moders Brødre, og han talede til dem og til al sin Morfaders Huses Slægt, og sagde:

Kjære, taler for alle Mændenes Øren udi Sichem: Hvilket er eder bedre, at halvfjerdsindstyve Mænd, alle Jerubbaals Sønner, herske over eder, eller at een Mand hersker over eder? kommer og ihu, at jeg er eders Been og eders Kjød.

Da talede hans Moders Brødre alle disse Ord om ham for alle Mændenes Øren i Sichem, og deres Hjerte bøiede sig efter Abimelech, thi de sagde: Han er vor Broder.

Og de gave ham halvfjerdsindstyve (Sekel) Sølv af Baal-Beriths Huus, og Abimelech leiede derfor løse og letfærdige Mænd, og de fulgte ham.

Og han kom i sin Faders Huus i Ophra og ihjelslog sine Brødre, Jerubbaals Sønner, halvfjerdsindstyve Mænd, paa een Steen; men Jotham, Jerubbaals den yngste Søn, blev tilovers, thi han var skjult.

Og alle Mændene i Sichem og det ganske Millo Huus samledes, og gik hen og gjorde Abimelech til Konge ved den Lund, som staaer ved Sichem.

Og man gav Jotham det tilkjende, og han gik hen og stod paa Grissims Bjergs Top, og opløftede sin Røst og raabte og sagde til dem: Hører mig, I Mænd i Sichem, saa skal Gud høre eder.

Træerne gik engang hen for at salve en Konge over sig, og de sagde til Olietræet: Regjer over os.

Og Olietræet sagde til dem: Skulde jeg forlade min Fedme, ved hvilken man ærer Gud og Menneskene, og gaae hen at svæve over Træerne?

Da sagde Træerne til Figentræet: Kom du, regjer over os.

Men Figentræet sagde til dem: Skulde jeg forlade min Sødhed og min den gode Frugt, og gaae hen at svæve over Træerne?

Da sagde Træerne til Viinstokken: Kom du, regjer over os.

Og Viinstokken sagde til dem: Skulde jeg forlade min Most, som glæder Guder og Mennesker, og gaae hen at svæve over Træerne?

Da sagde alle Træerne til Tornebusken: Kom du, regjer over os.

Og Tornebusken sagde til Træerne: Er det i Sandhed (saa), at I ville salve mig til Konge over eder, da kommer, skjuler eder under min Skygge; men hvis ikke, da komme Ild ud af Tornebusken og fortære de Cedre paa Libanon.

Og nu, dersom I have handlet ret og redeligen, idet I have gjort Abimelech til Konge, og have I gjort (det, som) godt (er,) mod Jerubbaal og mod hans Huus, og have I gjort mod ham, som han har fortjent,

— da min Fader har ført Krig for eders Skyld, og haver sat sig i Livsfare og friet eder af de Midianiters Haand;

og I ere opstandne imod min Faders Huus idag og have ihjelslaget hans Sønner, halvfjerdsindstyve Mænd, paa een Steen, og I have gjort Abimelech, hans Tjenesteqvindes Søn, til Konge over Mændene i Sichem, fordi han er eders Broder —

have I handlet ret og redeligen mod Jerubbaal og mod hans Huus paa denne Dag, da værer glade over Abimelech, og han være ogsaa glad over eder.

Men hvis ikke, da udkomme Ild fra Abimelech og fortære Mændene i Sichem og Millo Huus! der udkomme og Ild fra Mændene i Sichem og af Millo Huus og fortære Abimelech!

Og Jotham flyede, ja han flyede hasteligen og gik til Beer; og han boede der fra sin Broders Abimelechs Ansigt.

Og Abimelech var Fyrste over Israel tre Aar.

Og Gud sendte en ond Villie imellem Abimelech og imellem Mændene i Sichem, og Mændene i Sichem handlede troløst imod Abimelech;

at den Vold imod de halvfjerdsindstyve Jerubbaals Sønner skulde komme, og deres Blod skulde lægges paa Abimelech, deres Broder, som havde ihjelslaget dem, og paa Mændene i Sichem, som havde styrket hans Hænder til at ihjelslaae sine Brødre.

Og de Mænd i Sichem satte sig et Baghold paa Bjergenes Toppe, og de røvede hver, der gik forbi paa Veien hos dem; og det blev Abimelech tilkjendegivet.

Men Gaal, Ebeds Søn, kom, og hans Brødre, og de gik over til Sichem; og de Mænd i Sichem forlode sig paa ham.

Og de gik ud paa Marken og høstede deres Viingaarde, og traadte (Viindruerne) og gjorde sig Forlystelser; og de kom i deres Guders Huus, og aade og drak, og bandte Abimelech.

Og Gaal, Ebeds Søn, sagde: Hvo er Abimelech? og hvo er Sichem, at vi skulde tjene ham? er han ikke Jerubbaals Søn, og Sebul hans Befalingsmand? tjener I med Hemors, Sichems Faders, Folk! men vi, hvorfor skulde vi tjene ham?

Og hvo vil give dette Folk under min Haand, saa vil jeg (letteligen) bortskaffe Abimelech; og han sagde til Abimelech: Formeer din Hær og drag ud!

Der Sebul, den Øverste i Staden, hørte Gaals, Ebeds Søns, Ord, da optændtes hans Vrede.

Og han sendte Bud til Abimelech med Svig og lod sige: See, Gaal, Ebeds Søn, og hans Brødre ere komne til Sichem, og see, de med Staden handle fjendtlig imod dig.

Saa gjør dig nu rede om Natten, du og Folket, som er hos dig, og luur paa Marken.

Og det skal skee, om Morgenen, naar Solen gaaer op, da staa aarle op og overfald Staden; og see, naar han og det Folk, som er hos ham, drage ud til dig, da maa du gjøre ved ham, saasom din Haand finder.

Og Abimelech stod op om Natten, og alt det Folk, som var hos ham, og de lurede paa Sichem med fire Hobe.

Og Gaal, Ebeds Søn, gik ud og stod for Døren af Stadsporten; men Abimelech og det Folk, som var med ham, stod op fra Bagholdet.

Og der Gaal saae Folket, da sagde han til Sebul: See, der kommer et Folk ned af Bjergenes Toppe; da sagde Sebul til ham: Du anseer Skyggen af Bjergene som Folk.

Og Gaal blev ved ydermere at tale og sagde: See, der kommer Folk ned fra midt af Landet, og en Hob kommer fra Veien til Dagvælgernes Lund.

Da sagde Sebul til ham: Hvor er nu din Mund, du, som sagde: Hvo er Abimelech, at vi skulde tjene ham? Er ikke dette det Folk, som du foragtede? Kjære, gak nu ud og strid imod det.

Og Gaal gik ud frem for Mændene i Sichem, og stred imod Abimelech.

Men Abimelech forfulgte ham, og han flyede for hans Ansigt; og der faldt mange Ihjelslagne indtil Portens Dør.

Og Abimelech blev i Aruma; men Sebul uddrev Gaal og hans Brødre, at de maatte ikke blive i Sichem.

Og det skede om anden Dagen, da gik Folket ud paa Marken; og de gave Abimelech det tilkjende.

Da tog han Folket og deelte dem i tre Hobe, og lurede paa Marken; og han saae, og see, Folket udgik af Staden, og han opreiste sig imod dem og slog dem.

Og Abimelech og de Hobe, som vare hos ham, overfaldt dem og stillede sig for Stadens Ports Dør, og to Hobe overfaldt alle dem, som vare paa Marken, og sloge dem.

Da stred Abimelech imod Staden den samme ganske Dag, og indtog Staden og ihjelslog Folket, som der var udi; og han nedbrød Staden og besaaede den med Salt.

Der alle Mændene i det Taarn i Sichem hørte det, da gik de ind i Beriths Guds Huses faste (Taarn).

Og det kundgjordes Abimelech, at alle Mændene af Taarnet i Sichem havde samlet sig.

Da gik Abimelech op paa det Bjerg Zalmon, han og alt Folket, som var med ham, og Abimelech tog Øxen i sin Haand og hug en Green af Træerne, og løftede den op og lagde den paa sin Axel; og han sagde til Folket, som var med ham: Hvad I saae, jeg gjorde, det skynder eder at gjøre, som jeg.

Da hug ogsaa alt Folket hver sin Green af, og de gik efter Abimelech, og lagde dem op til det faste (Taarn) og satte Ild paa det faste (Taarn) med dem; at ogsaa alle Mænd af det Taarn i Sichem døde, ved tusinde Mænd og Qvinder.

Saa drog Abimelech til Thebez; og han leirede sig mod Thebez, og indtog den.

Men der var et stærkt Taarn midt i Staden, og derhen flyede alle Mændene og Qvinderne, ja alle Mændene i Staden, og lukkede til efter sig; og de stege op paa Taget af Taarnet.

Da kom Abimelech til Taarnet og stred derimod; og han kom nær indtil Døren paa Taarnet, at han vilde opbrænde det med Ild.

Men en Qvinde kastede et Stykke af en Møllesteen paa Abimelechs Hoved og knuste hans Hovedpande.

Da raabte han hasteligen ad den unge Karl, som bar hans Vaaben, og sagde til ham: Drag dit Sværd ud og slaa mig ihjel, at de skulle ikke sige om mig: En Qvinde slog ham ihjel; og hans den unge Karl stak ham igjennem, og han døde.

Da de israelitiske Mænd saae, at Abimelech var død, da gik de hver til sit Sted.

Saa lod Gud Abimelechs Ondskab komme tilbage, som han havde gjort imod sin Fader, der han ihjelslog sine halvfjerdsindstyve Brødre.

Og al Sichems Mænds Ondskab lod Gud komme tilbage paa deres Hoved; og Jothams, Jerubbaals Søns, Forbandelse kom over dem.