Herre! kom ihu, hvad der er skeet os, sku og see vor Forhaanelse.

Vor Arv er vendt til Fremmede, vore Huse til Udlændinge.

Vi ere faderløse, uden Fader, vore Mødre ere som Enker.

Vi maae drikke vort Vand for Penge, vore Træer komme (til os) for (Penges) Værd.

Vi lide Forfølgelse paa vor Hals, vi arbeide, og vi have ikke Hvile.

Vi maae give Ægypterne Haand, (ja) Assyrerne, for at mættes af Brød.

Vore Fædre syndede, de ere ikke (mere, og) vi, vi bære deres Misgjerninger.

Tjenere herske over os, der er Ingen, som river (os) af deres Haand.

Vi hente vort Brød med vort Livs (Fare) for Sværdet i Ørken.

Vor Hud er forbrændt som en Ovn for Hungerens vældige Storm.

De krænke Qvinderne i Zion, Jomfruerne i Judæ Stæder.

Fyrster ere hængte ved deres Haand, de gamle Personer blive ikke ærede.

De toge unge Karle til at male, og Drenge snublede under (Byrden af) Ved.

De Gamle holdt op fra (at sidde i) Porten, (og) unge Karle fra deres Strængeleg.

Vort Hjertes Glæde holdt op, vor Dands er vendt til Sorrig.

Vort Hoveds Krone er affalden; vee os nu! thi vi have syndet.

Derfor er vort Hjerte svagt, derfor ere vore Øine formørkede,

for Zions Bjergs Skyld, som er øde; Ræve løbe derpaa.

Du, Herre! du skal blive evindeligen, din Throne fra Slægt til Slægt.

Hvorfor vil du glemme os evindeligen, forlade os (saa) lang en Tid?

Herre! omvend os til dig, at vi maae omvendes, forny vore Dage (som) af gammel Tid!

Thi mon du aldeles skulde ville forkaste os? mon du er saa saare vred paa os?