Og Arons Sønner, Nadab og Abihu, toge hver sit Ildkar og lagde Ild derudi, og lagde Røgelse derpaa; og de førte fremmed Ild nær til for Herrens Ansigt, hvilket han havde ikke befalet dem.

Da foer en Ild ud fra Herrens Ansigt og fortærede dem; og de døde for Herrens Ansigt.

Da sagde Mose til Aron: Dette er det, som Herren haver talet og sagt: Jeg vil helliggjøres i dem, som komme nær til mig, og jeg skal herliggjøres for alt Folkets Aasyn; og Aron taug.

Men Mose kaldte ad Misael og ad Elzaphan, Ussiels, Arons Farbroders, Sønner, og sagde til dem: Gaaer nær til, bærer eders Brødre fra Helligdommen, hen udenfor Leiren.

Og de gik nær til og bare dem i deres Kjortler hen udenfor Leiren, saasom Mose havde sagt.

Da sagde Mose til Aron, og til Eleasar og til Ithamar, hans Sønner: I skulle ikke blotte eders Hoveder og ei sønderrive eders Klæder, at I ikke skulle døe, og (Herren) skulde blive vred paa al Menigheden; men lader eders Brødre af alt Israels Huus græde over denne Brand, som Herren haver optændt.

Men I skulle ikke gaae ud af Forsamlingens Pauluns Dør, at I ikke skulle døe, thi Herrens Salveolie er paa eder; og de gjorde efter Mose Ord.

Men Herren talede til Aron og sagde:

Du og dine Sønner med dig skulle ikke drikke Viin eller stærk Drik, naar I komme til Forsamlingens Paulun, paa det I ikke skulle døe; (det skal være) en evig Skik hos eders Efterkommere;

at (I kunne) gjøre Skilsmisse imellem det Hellige og det Vanhellige, og imellem det Urene og det Rene,

og at (I kunne) lære Israels Børn alle de Skikke, som Herren haver sagt til dem formedelst Mose.

Og Mose sagde til Aron, og til Eleasar og til Ithamar, hans Sønner, de, som vare overblevne: Tager det Madoffer, det, som er levnet af Herrens Ildoffere, og æder det med usyret (Brød) ved Alteret, thi det er en særdeles hellig Ting.

Men I skulle æde det paa et helligt Sted, thi det er din beskikkede Deel og dine Sønners beskikkede Deel af Herrens Ildoffere; thi saaledes er mig befalet.

Men Bevægelsens Bryst og Opløftelsens Bov skulle I æde paa et reent Sted, du og dine Sønner og dine Døttre med dig; thi til din beskikkede Deel og dine Børns beskikkede Deel ere de givne af Israels Børns Takoffers Offere.

Opløftelsens Bov og Bevægelsens Bryst, tilligemed de fede Tings Ildoffere skulle de fremføre, til at lade dem bevæge med en Bevægelse for Herrens Ansigt; og det skal være dig og dine Børn med dig en evig beskikket Deel, saasom Herren haver befalet.

Og Mose ledte flittig efter Syndofferets Buk, og see, den var opbrændt; og han blev vred paa Eleasar og paa Ithamar, Arons Sønner, de, som vare overblevne, og sagde:

Hvi have I ikke ædet Syndofferet paa det hellige Sted? thi det er en særdeles hellig Ting; og han haver givet eder det, at I skulle bære Menighedens Misgjerning, at I skulle gjøre Forligelse for dem, for Herrens Ansigt.

See, dets Blod er ikke bragt indenfor i Helligdommen; I skulde jo have ædet det paa et helligt (Sted), saasom jeg haver befalet.

Men Aron sagde til Mose: See, idag have de offret deres Syndoffer og deres Brændoffer for Herrens Ansigt, og mig er Sligt vederfaret; skulde jeg da æde Syndofferet idag, skulde det være godt for Herrens Øine?

Der Mose det hørte, da syntes det ham at være godt.