Loven om Spedalskhed
Og Herren talede til Mose og til Aron, og sagde:
Naar der paa (noget) Menneskes Kjøds Hud er en Hævelse eller Skab eller skinnende Plet, og det er paa hans Kjøds Hud ligesom Spedalskheds Plage, da skal han fremføres til Aron, Præsten, eller til en af hans Sønner iblandt Præsterne.
Og naar Præsten beseer Plagen paa Kjødets Hud, at Haaret i Plagen er forvandlet til hvidt, og Plagen er dybere at see til end den (anden) Hud paa hans Kjød, da er det Spedalskheds Plage; naar Præsten har beseet ham, da skal han dømme ham ureen.
Men er der en hvid skinnende Plet paa hans Kjøds Hud, og den ikke er dybere at see til end den (anden) Hud, og Haaret derpaa ikke er forvandlet til hvidt, da skal Præsten lukke (den, som har) Plagen, inde i syv Dage.
Og naar Præsten beseer ham paa den syvende Dag, og see, Plagen staaer stille for hans Øine, Plagen haver ikke givet sig videre ud paa Huden, da skal Præsten anden Gang indelukke ham i syv Dage.
Og naar Præsten beseer ham paa den syvende Dag anden Gang, og see, Plagen er mørkagtig, og Plagen haver ikke givet sig videre ud paa Huden, da skal Præsten dømme ham reen, det er Skab, og han skal toe sine Klæder, saa er han reen
Men naar den Skab giver sig flux videre ud i Huden, efterat han var beseet af Præsten til sin Renselse, da skal han anden Gang besees af Præsten.
Og naar Præsten beseer (ham), og see, Skaben haver givet sig videre ud i Huden, da skal Præsten dømme ham ureen, det er Spedalskhed.
Hvid Hævelse og spedalskhed
Naar Spedalskheds Plage er paa et Menneske, da skal han fremføres til Præsten.
Og Præsten skal besee (ham), og see, der er en hvid Hævelse paa Huden, og Haaret er forvandlet til hvidt, og der er karskt Kjød, som er karskt i Hævelsen,
da er det en gammel Spedalskhed i Huden paa hans Kjød, og Præsten skal dømme ham ureen; han skal ikke lukke ham inde, thi han er ureen.
Men om Spedalskheden blomstrer stærkt i Huden, og Spedalskhedens Plage skjuler den ganske Hud fra hans Hoved og til hans Fødder, alt det, som sees for Præstens Øine,
og naar Præsten beseer det, og see, Spedalskheden haver skjult alt hans Kjød, da skal han dømme (den, som har) Plagen, reen; han er ganske bleven hvid, han er reen.
Men paa hvilken Dag karskt Kjød sees paa ham, bliver han ureen.
Og naar Præsten beseer det karske Kjød, da skal han dømme ham ureen; det karske Kjød er ureent, det er Spedalskhed.
Eller om det karske Kjød bliver omvendt og forvandlet til hvidt, da skal han komme til Præsten.
Og naar Præsten beseer ham, og see, Plagen er forvandlet til hvidt, da skal Præsten dømme Plagen at være reen, han er reen.
Byld og hvid Hævelse
Og naar der er en Byld paa (Nogens) Kjød, i Huden derpaa, og den er bleven lægt,
og der bliver en hvid Hævelse paa samme Bylds Sted, eller en hvid skinnende Plet, som er rødagtig, da skal han besees af Præsten.
Og naar Præsten beseer (ham), og see, den er dybere at see til end den (anden) Hud, og Haaret derpaa er forvandlet til hvidt, da skal Præsten dømme ham ureen, det er Spedalskheds Plage, der blomstrer i Bylden.
Men dersom Præsten beseer den, og see, der er ikke hvidt Haar paa, og den er ikke dybere end den (anden) Hud, og er mørkagtig, da skal Præsten lukke ham inde i syv Dage,
Men dersom den giver sig flux videre ud i Huden, da skal Præsten dømme ham ureen, (thi) det er Plagen.
Men dersom den skinnende Plet staaer stille paa sit Sted, (og) ikke giver sig videre ud, da er det Arret af en Byld, og Præsten skal dømme ham reen.
Brændt Sted og hvide Pletter
Eller naar der er i Kjødet, i Huden derpaa, et brændt Sted af Ild, og paa det Karske af det brændte Sted en skinnende Plet, som er rødagtig-hvid eller (ganske) hvid,
da skal Præsten besee den, og see, er Haaret i den skinnende Plet forvandlet til hvidt, og den er dybere at see til end den (anden) Hud, da er det Spedalskhed, der haver blomstret udi det brændte Sted, og Præsten skal dømme ham ureen, det er Spedalskheds Plage.
Men dersom Præsten beseer den, og see, der er ikke hvidt Haar i den skinnende Plet, og den er ikke dybere end den (anden) Hud, og er mørkagtig, da skal Præsten lukke ham inde i syv Dage.
Og Præsten skal besee ham paa den syvende Dag; dersom den haver givet sig videre ud paa Huden, da skal Præsten dømme ham ureen, det er Spedalskheds Plage.
Men dersom den skinnende Plet staaer stille paa sit Sted, (og) ikke giver sig videre ud paa Huden, og den er mørkagtig, da er det en Hævelse i det brændte Sted; da skal Præsten dømme ham reen, thi det er et Ar i det brændte Sted.
Skurv, Skaldethed og spedalskhed
Og naar der er en Plage paa Mand eller Qvinde, paa Hovedet eller i Skjægget,
da skal Præsten besee Plagen, og see, er den dybere at see til end den (anden) Hud, og Haaret paa samme Sted er guult (og) tyndt, da skal Præsten dømme ham ureen, det er Skurv, det er Spedalskhed paa Hovedet eller i Skjægget.
Men naar Præsten beseer den Skurvs Plage, og see, den er ikke dybere at see til end Huden, og der er ikke sort Haar paa, da skal Præsten lukke (den, som har) Skurvens Plage, inde i syv Dage
Og naar Præsten beseer Plagen paa den syvende Dag, og see, Skurven haver ikke givet sig videre ud, og der er ikke guult Haar paa, og Skurven er ikke dybere at see til end den (anden) Hud,
da skal han rage sig, dog at han ikke rager Skurven, og Præsten skal lukke atter (den, som har) Skurven, inde i syv Dage.
Og naar Præsten beseer Skurven paa den syvende Dag, og see, Skurven haver ikke givet sig videre ud i Huden, og den er ikke dybere at see til end den (anden) Hud, da skal Præsten dømme ham reen, og han skal toe sine Klæder, saa er han reen.
Men dersom Skurven giver sig flux videre ud paa Huden efter hans Renselse,
da skal Præsten besee ham, og see, har Skurven givet sig videre ud paa Huden, da skal Præsten ikke søge efter guult Haar, han er ureen.
Men staaer Skurven stille for hans Øine, og der er sort Haar opvoxet i den, da er Skurven lægt, han er reen, og Præsten skal dømme ham reen.
Og naar en Mand eller Qvinde haver paa deres Kjøds Hud skinnende Pletter, hvide skinnende Pletter,
da skal Præsten besee (dem), og see, er der i deres Kjøds Hud hvide skinnende Pletter, som ere mørkagtige, det er en Blegne, som blomstrer paa Huden, den er reen.
Og naar Haaret falder af nogen Mands Hoved, han er skaldet, han er reen.
Og dersom Haaret falder af ham for paa Hovedet, han er en Flenskaldet, han er reen.
Men naar paa det Skaldede eller paa det Flenskaldede er en Plages (Tegn), hvid-rødagtigt, da er det Spedalskhed, som blomstrer paa det Skaldede paa ham eller paa det Flenskaldede paa ham.
Og naar Præsten beseer ham, og Plagens Hævelse er hvid (og) rødagtig paa det Skaldede paa ham eller paa det Flenskaldede paa ham, som Spedalskheds Udseende (pleier at være) i Kjødets Hud,
den Mand er spedalsk, han er ureen; Præsten skal aldeles dømme ham ureen, hans Plage er paa hans Hoved.
Den Spedalskes Isolation
Og den Spedalske, som Plagen er paa, hans Klæder skulle være sønderrevne, og hans Hoved skal være bart, og han skal skjule Skjægget over Munden, og han skal raabe: Ureen! Ureen!
Alle Dage, som den Plage er paa ham, skal han være ureen, han er ureen; han skal boe alene, hans Bolig skal være, udenfor Leiven.
Spedalskhed på Klæder eller Skind
Og naar paa noget Klæde er Spedalskheds Plage, paa uldent Klæde, eller paa linned Klæde,
eller paa Traaden, eller paa Islætten paa Linned eller paa Uldent, eller paa Skind, eller paa Alt, som er gjort af Skind,
og Plagen er grønagtig eller rødagtig paa Klædet, eller paa Skindet, eller paa Traaden, eller paa Islætten, eller paa noget Tøi af Skind, det er Spedalskheds Plage; og det skal besees af Præsten
Og naar Præsten beseer Plagen, da skal han lukke det inde, (som) Plagen (er paa), i syv Dage.
Og naar han seer Plagen paa den syvende Dag, at Plagen haver givet sig videre ud paa Klædet, eller paa Traaden, eller paa Islætten, eller paa Skindet, paa Alt, som gjøres af Skind til nogen Gjerning, da er Plagen en indædende Spedalskhed, det er ureent.
Og man skal opbrænde Klædet, eller Traaden, eller Islætten af Uldent eller af Linned, eller hvad Tøi, der er af Skind, paa hvilken Plagen er, thi det er en indædende Spedalskhed; det skal opbrændes med Ild.
Men dersom Præsten beseer det, og see, Plagen haver ikke givet sig videre ud paa Klædet, eller paa Traaden, eller paa Islætten, eller paa allehaande Tøi af Skind,
da skal Præsten befale, at de skulle toe det, som Plagen er paa; og han skal lukke det inde anden Gang i syv Dage.
Og naar Præsten beseer det, efterat Plagen er toet, og see, Plagen haver ikke forvandlet sin Farve, og Plagen haver ikke givet sig videre ud, da er det ureent, du skal opbrænde det med Ild; det er det, som indæder sig paa den rette Side derpaa, eller paa den vrange Side derpaa.
Men dersom Præsten beseer det, og see, Plagen er mørkagtig, efterat den er aftoet, da skal han rive det af Klædet, eller af Skindet, eller af Traaden, eller af Islætten.
Men sees det endnu paa Klædet, eller paa Traaden, eller paa Islætten, eller paa allehaande Tøi af Skind, da er det en blomstrende (Spedalskhed); du skal opbrænde det med Ild, som Plagen er paa.
Men det Klæde, eller den Traad, eller den Islæt, eller allehaande Tøi af Skind, som du skal toe, om Plagen gaaer deraf, da skal det toes anden Gang, saa er det reent.
Denne er Loven om Spedalskheds Plage paa Klæde af Uldent eller Linned, eller paa Traad, eller Islæt, eller allehaande Tøi af Skind, til at dømme det reent, eller at dømme det ureent.