Verse 1
Og Herren talede til Mose og sagde:
Verse 2
Tal til Israels Børn, og du skal sige til dem: Jeg er Herren eders Gud.
Verse 3
Efter Ægypti Lands Gjerning, som I boede udi, skulle I ikke gjøre, og efter Canaans Lands Gjerning, hvorhen jeg vil føre eder, skulle I ikke gjøre, og I skulle ikke vandre efter deres Skikke.
Verse 4
I skulle gjøre efter mine Rette og holde mine Skikke, at vandre i dem; jeg er Herren eders Gud.
Verse 5
Og I skulle holde mine Skikke og mine Rette, hvilke et Menneske skal gjøre og leve ved dem; jeg er Herren.
Verse 6
Aldeles Ingen iblandt eder skal holde sig nær til Nogen af sin næste Slægt, til at blotte dens Blusel; jeg er Herren.
Verse 7
Du skal ikke blotte din Faders Blusel eller din Moders Blusel; hun er din Moder, du skal ikke blotte hendes Blusel.
Verse 8
Du skal ikke blotte din Faders Hustrues Blusel; det er din Faders Blusel.
Verse 9
Din Søsters Blusel, din Faders Datter eller din Moders Datter, enten hun er født hjemme eller født ude, hendes Blusel skal du ikke blotte.
Verse 10
Din Sønnedatters eller din Datterdatters Blusel, deres Blusel skal du ikke blotte; thi de ere din Blusel.
Verse 11
Din Stedmoders Datters Blusel, som er din Fader født, hun er din Søster; hendes Blusel skal du ikke blotte.
Verse 12
Du skal ikke blotte din Faders Søsters Blusel; hun er din Faders næste Slægt.
Verse 13
Du skal ikke blotte din Moders Søsters Blusel; thi hun er din Moders næste Slægt.
Verse 14
Du skal ikke blotte din Farbroders Blusel; du skal ikke holde dig nær til hans Hustru, thi hun er din Svogerske.
Verse 15
Du skal ikke blotte din Sønneqvindes Blusel; thi hun er din Søns Hustru, du skal ikke blotte hendes Blusel.
Verse 16
Du skal ikke blotte din Broders Hustrues Blusel; det er din Broders Blusel.
Verse 17
Du skal ikke blotte en Hustrues og hendes Datters Blusel; du skal ikke tage hendes Søns Datter eller hendes Datters Datter, at blotte hendes Blusel, thi de ere (hendes) næste Slægt, det er en Skjændsel.
Verse 18
Og du skal ikke tage en Hustru tilligemed hendes Søster, hende til Krænkelse, at blotte hendes Blusel foruden hende, medens hun lever.
Verse 19
Og til (din) Hustru i hendes Ureenheds Fraskillelse skal du ikke komme nær, til at blotte hendes Blusel.
Verse 20
Du skal og ikke ligge hos din Næstes Hustru, til at avle, til at blive ureen paa hende.
Verse 21
Og af din Sæd skal du ikke give til at gaae igjennem (Ilden) for Molech, og du skal ikke vanhellige din Guds Navn; jeg er Herren.
Verse 22
Og du skal ikke ligge hos Mandkjøn, som man ligger hos en Qvinde; det er en Vederstyggelighed.
Verse 23
Du skal og ikke beblande dig med noget Qvæg, at besmittes paa det, og ingen Qvinde skal have at skaffe med noget Qvæg, at det haver fælles med hende; det er en (skjændig) Beblandelse.
Verse 24
Gjører eder ikke urene ved alt dette; thi Hedningerne ere blevne urene ved dette altsammen, hvilke jeg uddriver for eder.
Verse 25
Og Landet er blevet ureent, og jeg haver hjemsøgt dets Misgjerning paa det; og Landet skal udspye sine Indbyggere.
Verse 26
Og I skulle holde mine Skikke og mine Rette, og ikke gjøre (noget) af alle disse Vederstyggeligheder, (hverken) Indfødt eller Fremmed, som er fremmed midt iblandt eder —
Verse 27
thi dette Lands Folk, som er for eder, haver gjort alle disse Vederstyggeligheder, og Landet er blevet ureent —
Verse 28
at Landet skal ikke udspye eder, naar I gjøre det ureent, ligesom det skal udspye det Folk, som er for eder.
Verse 29
Thi hver den, som gjør (noget) af alle disse Vederstyggeligheder, ja de Personer, som gjøre det, skulle udryddes midt af deres Folk.
Verse 30
Saa holder det, jeg vil have holdet, at I ikke gjøre noget af de vederstyggelige Skikke, som ere gjorte for eder, at I skulle ikke gjøre eder urene paa dem; jeg er Herren eders Gud.