Løsning af Mennesker ved Løfte
Og Herren talede til Mose og sagde:
Tal til Israels Børn, og du skal sige til dem: Naar Nogen gjør et synderligt Løfte, skal det høre Herren til, efter din Vurdering paa Personer.
Og din Vurdering skal være for en Mandsperson, fra den, som er tyve Aar gammel, og indtil den, som er tredsindstyve Aar gammel, (for ham) skal din Vurdering være halvtredsindstyve Sekel Sølv, efter Helligdommens Sekel.
Og dersom det er en Qvindesperson, da skal din Vurdering være tredive Sekel.
Og om Nogen er fra fem Aar gammel og indtil tyve Aar gammel, da skal din Vurdering være for en Mandsperson tyve Sekel, men for en Qvindesperson ti Sekel.
Og dersom Nogen er fra en Maaned gammel og indtil fem Aar gammel, da skal din Vurdering være for et Drengebarn fem Sekel Sølv, og for et Pigebarn skal din Vurdering være tre Sekel Sølv.
Men dersom Nogen er fra tredsindstyve Aar gammel og derover, dersom det er en Mandsperson, da skal din Vurdering være femten Sekel, og for en Qvindesperson ti Sekel.
Men dersom han er for arm til saadan din Vurdering, da skal man stille ham for Præstens Ansigt, og Præsten skal vurdere ham; efter det, som dens Haand formaaer, der gjorde Løftet, skal Præsten vurdere ham.
Løsning af Dyr
Og dersom det er et Dyr, af hvilket de kunne offre Offer for Herren, da skal alt det være helligt, som man giver Herren deraf.
Man skal ikke bytte det og ei vexle det, et godt for et ondt, eller et ondt for et godt; men dersom Nogen vexler et Dyr for et andet Dyr, da skal det skee, at baade det, og det, som det vexles med, skal være helligt.
Men dersom det er noget ureent Dyr, af hvilket de ikke skulle offre Offer for Herren, da skal man stille samme Dyr for Præstens Ansigt.
Og Præsten skal vurdere det, om det er godt eller ondt; efter din Vurdering, (du, som er) Præst, saa skal det være.
Men vil Nogen løse det, da skal han give Femtedelen til over din Vurdering.
Løsning af Hus
Og naar Nogen helliger sit Huus, (at det skal være) helligt for Herren, da skal Præsten vurdere det, om det er godt eller ondt; ligesom Præsten vurderer det, saa skal det staae (fast).
Men dersom han, som haver helliget det, vil løse sit Huus, da skal han lægge den femte Deel af din Vurderings Penge til, saa maa det høre ham til.
Løsning af Agre
Og dersom Nogen helliger Herren Noget af sin Eiendoms Ager, da skal din Vurdering være efter dens Sæds Leilighed; en Homer Bygsæd for halvtredsindstyve Sekel Sølv.
Dersom han helliger sin Ager fra Jubelaaret, da skal den staae (i Værd) efter din Vurdering.
Men dersom han haver helliget sin Ager efter Jubelaaret, da skal Præsten regne Værdien med ham efter de Aars Leilighed, som ere tilovers indtil Jubelaaret, og din Vurdering skal være saa meget mindre.
Men dersom han, som helligede Ageren, vil endel genløse den, da skal han lægge den femte Part af din Vurderings Penge dertil, saa skal den stadfæstes ham.
Men dersom han ikke vil løse Ageren, og dersom han sælger Ageren til en anden Mand, da skal den ikke løses ydermere.
Og den Ager skal være Herren en Helligdom, naar den udgaaer fri i Jubelaaret, som en Bandsager; dens Eiendom skal høre Præsten til.
Men dersom Nogen helliger Herren en Ager, som han haver kjøbt, som ikke er af hans Eiendoms Agre,
da skal Præsten regne for ham, efter din Vurderings Sum, indtil Jubelaaret, saa skal han paa den samme Dag give din Vurdering, (og den skal være) Herren en Helligdom.
Udi Jubelaaret skal Ageren komme igjen til ham, som han kjøbte den af, til ham, som eiede samme Land.
Og al din Vurdering skal skee efter Helligdommens Sekel; en Sekel skal være tyve Gera.
Hvad som kan helliges og løses
Dog det Førstefødte, hvilket formedelst Førstefødselen hører Herren til, iblandt Dyr, det skal Ingen hellige ham; være sig Oxe eller Faar, saa hører det Herren til.
Men dersom det er et ureent Dyr, da skal man løse det efter din Vurdering, og lægge den femte Part deraf dertil; og dersom det ikke løses, da skal det sælges efter din Vurdering.
Dog skal intet Bandsgods, som Nogen under Band haver helliget Herren, af alt det, hans er, enten af Mennesker eller Dyr eller af hans Eiendoms Mark, sælges eller løses; thi alt saadant Bandsgods er særdeles helligt for Herren.
Intet Forbandet, som vorder forbandet af Mennesker, skal løses, det skal visseligen dødes.
Løsning af Tiender
Og al Tienden af Landet, af Jordens Sæd og af Træers Frugt, hører Herren til; den er en Helligdom for Herren.
Men vil Nogen løse Noget af sin Tiende, da skal han lægge den femte Part deraf dertil.
Og al Tiende af stort Qvæg og smaat Qvæg, af alt det, som gaaer igjennem under Kjæp, den Tiende skal være Herren en Helligdom.
Man skal ikke undersøge, om det er godt eller ondt, og ikke vexle det; men dersom man vexler det, da skal det skee, at baade det, og det, som vexles derfor, skal være en Helligdom, det skal ikke løses.
Slutning paa Bogen
Disse ere Budene, hvilke Herren befoel Mose til Israels Børn, paa Sinai Bjerg.