Og naar en Person synder, idet han hører nogen Forbandelses Røst, og han er Vidne (dertil), eller han haver seet eller vidst det, dersom han ikke giver det tilkjende, da skal han bære sin Misgjerning.

Eller naar en Person rører ved nogen ureen Ting, hvad enten det er ved et Aadsel af et ureent (vildt) Dyr, eller ved et Aadsel af et ureent Bæst, eller ved et Aadsel af (nogen) ureen Vrimmel, og det er skjult for ham, da er han ureen og er bleven skyldig.

Eller naar han rører ved et ureent Menneske, i al hans Ureenhed, som han kan blive ureen af, og det er skjult for ham, og han faaer det at vide, da er han bleven skyldig.

Eller naar en Person sværger og taler ubetænksomt med (sine) Læber om at gjøre ilde eller at gjøre vel, efter alt det, som et Menneske kan tale ubetænksomt med Ed, og det er skjult for ham, og han faaer det (siden) at vide, da er han bleven skyldig imod eet af disse.

Og det skal skee, naar Nogen bliver skyldig i eet af disse, og bekjender sig, at han haver syndet derimod,

da skal han fremføre sit Skyldoffer for Herren, for sin Synd, som han syndede, en Hun af Smaaqvæg, et Lam eller en ung Gjed, til Syndoffer; saa skal Præsten gjøre Forligelse for ham, for hans Synd.

Men formaaer hans Haand ikke et Lam, da skal han fremføre til sit Skyldoffer (for sin Synd), som han syndede, to Turtelduer eller to Dueunger for Herren, een til Syndoffer, og een til Brændoffer.

Og han skal fremføre dem til Præsten, og han skal offre den først, som er til Syndoffer, og omvride Hovedet derpaa mod Halsen derpaa, og ikke skille den ad.

Og han skal stænke af Syndofferets Blod paa Alterets Væg, og det, som er tilovers af Blodet, skal udkrystes ved Alterets Fod; det er et Syndoffer.

Men den anden skal han gjøre til et Brændoffer, som det er ret; og Præsten skal gjøre Forligelse for ham, for hans Synd, som han syndede, og den skal forlades ham.

Men formaaer hans Haand ikke to Turtelduer eller to Dueunger, da skal han fremføre til sit Offer, for det han syndede, Tiendeparten af en Epha Meel til Syndoffer; han skal ingen Olie lægge derpaa, ei heller lægge Virak derpaa, thi det er et Syndoffer.

Og han skal fremføre det til Præsten, men Præsten skal tage sin Næve fuld deraf, af dets Ihukommelsesoffer, og gjøre et Røgoffer (deraf) paa Alteret, tilligemed Herrens Ildoffere; det er et Syndoffer.

Og Præsten skal gjøre Forligelse for ham, for hans Synd, som han syndede mod een af disse Ting, og det skal forlades ham; og det (Øvrige) skal høre Præsten til, som Madofferet.

Og Herren talede til Mose og sagde:

Naar en Person forgriber sig saare og synder af Vanvittighed (mod noget) af Herrens hellige Ting, da skal han fremføre sit Skyldoffer til Herren, en Væder uden Lyde, af Faarene, som efter din Vurdering er en Sekel Sølv (værd), efter Helligdommens Sekel, til Skyldoffer.

Og han skal give igjen, hvad han haver syndet paa af det Hellige, og lægge Femtedelen deraf dertil, og give Præsten det; og Præsten skal gjøre Forligelse for ham med Skyldofferets Væder, saa skal det ham forlades.

Og naar en Person synder og gjør imod eet af alle Herrens Bud, som ikke skulde skee, og vidste det ikke, og er bleven skyldig, da skal han bære sin Misgjerning.

Og han skal fremføre en Væder uden Lyde, af Faarene, efter din Vurdering, til et Skyldoffer, til Præsten; og Præsten skal gjøre Forligelse for ham, for hans Vanvittighed, som han var vanvittig udi, og han vidste det ikke, saa skal det forlades ham.

Det er et Skyldoffer, han var aldeles skyldig for Herren.

Og Herren talede til Mose og sagde:

Naar en Person synder og forgriber sig saare imod Herren, at han lyver for sin Næste angaaende det, der er ham overantvordet, eller det, der er nedlagt under hans Haand, eller det, han haver røvet eller taget med Vold fra sin Næste,

eller han haver fundet Noget, som tabt var, og lyver om det og sværger paa Løgn, i hvilkensomhelst Ting nu et Menneske gjør, og synder deri,

da skal det skee, naar han (saa) synder og bliver skyldig, da skal han give det Rov igjen, som han haver røvet, eller det med Vold Tagne, som han haver taget, eller det Antvordede, som ham var overantvordet, eller det Tabte, som han haver fundet,

eller Alt, hvorover han haver svoret paa Løgn, han skal betale det i sin Hovedsum og lægge den femte Part deraf dertil; den, som det tilhørte, skal han give det paa sin Skyldoffers Dag.

Men sit Skyldoffer skal han fremføre til Herren: en Væder uden Lyde, af Faarene, efter din Vurdering, til et Skyldoffer, til Præsten.

Og Præsten skal gjøre Forligelse for ham for Herrens Ansigt, saa bliver det ham forladt, enhver Ting, som han haver gjort, hvorved han er bleven skyldig.