Og Herren talede til Mose og sagde:

Byd Aron og hans Sønner, og siig: Denne er Brændofferets Lov: Det er det, som opstiger paa Ildstedet paa Alteret den ganske Nat indtil om Morgenen; thi Alterets Ild skal (altid) være optændt derpaa.

Og Præsten skal iføre sig sit linnede Klædebon og drage linnede Underklæder paa sit Legeme, og han skal opløfte Asken, naar Ilden haver fortæret Brændofferet paa Alteret, og lægge den ved Alteret.

Og han skal afføre sig sine Klæder og iføre sig andre Klæder, og han skal bære Asken ud, udenfor Leiren til et reent Sted.

Og Ilden paa Alteret skal være optændt derpaa, den skal ikke udslukkes, og Præsten skal tænde Træ derpaa hver Morgen, og han skal ordentligen lægge Brændofferet derpaa, og gjøre et Røgoffer derpaa af Takofferets Fedme.

Ilden skal stedse være optændt paa Alteret, den skal ikke udslukkes.

Og denne er Madofferets Lov: Arons Sønner skulle føre det nær til for Herrens Ansigt, lige for Alteret.

Og en skal opløfte af det med sin Næve af Madofferets Meel og af Olien dertil, og al Virak, som er paa Madofferet, og gjøre et Røgoffer paa Alteret, til en sød Lugt af dets Ihukommelsesoffer for Herren.

Men Aron og hans Sønner skulle fortære det, som overbliver deraf; det skal ædes med usyrede Brød paa et helligt Sted, i Forsamlingens Pauluns Forgaard skulle de æde det.

Det skal ikke bages med Suurdeig, jeg haver givet dem det til deres Deel af mine Ildoffere; det er en særdeles hellig Ting, som Syndofferet og som Skyldofferet.

Alt Mandkjøn iblandt Arons Børn skal æde det, (det skal være) en evig Skik hos eders Efterkommere, af Herrens Ildoffere; hver, som rører ved de Ting, skal være hellig.

Og Herren talede til Mose og sagde:

Dette skal være det Offer, som Aron og hans Sønner skulle offre Herren paa den Dag, han skal salves: Tiendeparten af en Epha, af Madofferets Meel, stedse; Halvdelen deraf om Morgenen og Halvdelen deraf om Aftenen.

Det skal laves i en Pande med Olie, du skal føre det frem lagt paa en Rist; du skal offre Stykker af Madofferet, naar de ere bagte, Herren til en sød Lugt.

Og Præsten, som blandt hans Sønner bliver salvet i hans Sted, skal lave det; (det er) en evig Skik for Herren, det skal altsammen gjøres til et Røgoffer.

Thi alt en Præsts Madoffer skal være heelt, det skal ikke ædes.

Og Herren talede til Mose og sagde:

Tal til Aron og til hans Sønner, og siig: Denne er Syndofferets Lov: Paa det Sted, hvor Brændofferet skal slagtes, skal Syndofferet slagtes for Herrens Ansigt; det er en særdeles hellig Ting.

Præsten, som gjør et Syndoffer af det, skal æde det; det skal ædes paa et helligt Sted, i Forsamlingens Pauluns Forgaard.

Hver den, som rører ved Kjødet deraf, skal være hellig; og naar der stænkes af dets Blod paa et Klædebon, skal du toe det, som overstænkes deraf, paa et helligt Sted.

Og det Leerkar, som det er kogt udi, skal sønderbrydes; men er det kogt i et Kobberkar, da skal det skures og skylles med Vand.

Alt Mandkjøn iblandt Præstene skal æde det; det er en særdeles hellig Ting.

Men alt det Syndoffer, af hvis Blod der bliver baaret til Forsamlingens Paulun, til at gjøre Forligelse i Helligdommen, det skal ikke ædes; det skal opbrændes med Ild.