Verse 1
Og Herren talede til Mose og sagde:
Verse 2
Tag Aron og hans Sønner med ham, og Klæderne, og Salveolien, og Syndofferets Stud, og de to Vædere, og en Kurv med usyrede (Brød);
Verse 3
og lad samle al Menigheden til Forsamlingens Pauluns Dør.
Verse 4
Og Mose gjorde, saasom Herren befoel ham, og Menigheden forsamledes til Forsamlingens Pauluns Dør.
Verse 5
Og Mose sagde til Menigheden: Dette er det, som Herren haver befalet at gjøre.
Verse 6
Og Mose førte Aron og hans Sønner nær til, og toede dem med Vandet.
Verse 7
Og han iførte ham Kjortelen og ombandt ham med Bæltet, og iførte ham Overkjortelen og gav ham Livkjortelen paa, og han ombandt ham med Livkjortelens kunstige (Bælte) og omspændte ham dermed.
Verse 8
Og han satte Brystspannet paa ham, og han satte i Brystspannet de Urim og de Thummim.
Verse 9
Og han satte den (store) Præstehue paa hans Hoved, og satte Guldpladen paa Huen, for paa hans Pande, (nemlig) den hellige Krone, saasom Herren havde befalet Mose.
Verse 10
Og Mose tog Salveolien og salvede Tabernaklet og alle de Ting, som der vare udi, og helligede dem.
Verse 11
Og han stænkede deraf paa Alteret syv Gange, og salvede Alteret og alt Redskabet dertil, og Kjedelen med sin Fod, for at hellige dem.
Verse 12
Og han øste af Salveolien paa Arons Hoved og salvede ham, for at hellige ham.
Verse 13
Og Mose førte Arons Sønner nær til, og iførte dem Kjortler, og ombandt dem med Bælte, og bandt høie Huer paa dem, saasom Herren havde befalet Mose.
Verse 14
Og han førte en Stud frem til Syndoffer, og Aron og hans Sønner lagde deres Hænder paa Syndofferets Studs Hoved.
Verse 15
Og man slagtede den, og Mose tog Blodet og kom det paa Alterets Horn omkring med sin Finger, og gjorde Syndoffer for Alteret; og han udøste det (øvrige) Blod ved Alterets Fod og helligede det, til at gjøre Forligelse paa det.
Verse 16
Og han tog alt det Fede, som var over Indvolden, og Hinden over Leveren, og de to Nyrer og deres Fedme; og Mose lod gjøre det til Røgoffer paa Alteret.
Verse 17
Men Studen og dens Hud og dens Kjød og dens Møg opbrændte han med Ilden, udenfor Leiren, saasom Herren havde befalet Mose.
Verse 18
Og han lod Brændofferets Væder føre nær til, og Aron og hans Sønner lagde Hænderne paa Væderens Hoved.
Verse 19
Og man slagtede den, og Mose stænkede Blodet paa Alteret omkring.
Verse 20
Og han huggede Væderen i sine Stykker, og Mose lod gjøre et Røgoffer af Hovedet og Stykkerne og Indvoldens Fedme.
Verse 21
Og han toede Indvolden og Benene med Vandet, og Mose lod gjøre et Røgoffer af den ganske Væder paa Alteret, det var et Brændoffer til en sød Lugt; det var et Ildoffer for Herren, saasom Herren havde befalet Mose.
Verse 22
Og han lod den anden Væder føre nær til, (som var) Fyldelsens Væder, og Aron og hans Sønner lagde deres Hænder paa Væderens Hoved.
Verse 23
Og man slagtede den, og Mose tog af dens Blod og smurte paa Arons den høire Ørelæp og paa hans høire Tommelfinger og paa hans høire Tommeltaa.
Verse 24
Og han lod Arons Sønner komme nær til, og Mose kom af Blodet paa deres høire Ørelæp og deres høire Tommelfinger og deres høire Tommeltaa; og Mose stænkede Blodet paa Alteret omkring.
Verse 25
Og han tog det Fede og Stjerten, og alt det Fede, som var over Indvolden, og Hinden over Leveren, og de to Nyrer, og deres Fedme, og den høire Bov.
Verse 26
Og af de usyrede (Brøds) Kurv, som var for Herrens Ansigt, tog han een usyret Kage og een Kage af Brød, (blandet med) Olie, og een tynd Kage; og han lagde det paa det Fede og paa den høire Bov.
Verse 27
Og det altsammen gav han i Arons Hænder og i hans Sønners Hænder, og han bevægede disse Ting med en Bevægelse for Herrens Ansigt.
Verse 28
Og Mose tog dem af deres Hænder og gjorde et Røgoffer (af dem) paa Alteret, tilligemed Brændofferet; de ere (deres Hænders) Fyldelse til en sød Lugt, det er et Ildoffer for Herren.
Verse 29
Og Mose tog Brystet og lod det bevæge med en Bevægelse for Herrens Ansigt; af Fyldelsens Væder fik Mose det til sin Deel, saasom Herren havde befalet Mose.
Verse 30
Og Mose tog af Salveolien og af Blodet, som var paa Alteret, og stænkede paa Aron, paa hans Klæder, og paa hans Sønner, og paa hans Sønners Klæder med ham; og han helligede Aron, hans Klæder, og hans Sønner, og hans Sønners Klæder med ham.
Verse 31
Og Mose sagde til Aron og hans Sønner: Koger Kjødet for Forsamlingens Pauluns Dør, og I skulle æde det der, og Brødet, som er i Fyldelsens Kurv, saasom jeg haver befalet, sigende: Aron og hans Sønner skulle æde det.
Verse 32
Men hvad der levnes af Kjødet og af Brødet, skulle I opbrænde med Ild.
Verse 33
Og fra Forsamlingens Pauluns Dør skulle I ikke udgaae i syv Dage, indtil den Dag, at eders (Hænders) Fyldelses Dage ere fuldendte; thi man skal fylde eders Haand i syv Dage.
Verse 34
Som man haver gjort paa denne Dag, (saaledes) befoel Herren at gjøre, til at gjøre Forligelse for eder.
Verse 35
Og for Forsamlingens Pauluns Dør skulle I blive Dag og Nat i syv Dage, og tage vare paa Herrens Tjeneste, at I skulle ikke døe; thi saaledes er det mig befalet.
Verse 36
Og Aron og hans Sønner gjorde det, nemlig alle de Ord, som Herren havde befalet formedelst Mose.