Men derefter beskikkede Herren og halvfjerdsindstyve Andre, og sendte dem ud To og To foran sig til hver Stad og (hvert) Sted, hvor han vilde selv komme hen.

Derfor sagde han til dem: Høsten er vel stor, men Arbeiderne ere faa; beder derfor Høstens Herre, at han uddriver Arbeidere i sin Høst.

Gaaer bort; see, jeg sender eder som Lam midt iblandt Ulve.

Bærer ikke Pung, ei heller Taske, ei heller Skoe, og hilser Ingen paa Veien.

Men hvorsomhelst I komme ind i et Huus, der siger først: Fred være med dette Huus!

Og dersom en Fredens Søn er der, skal eders Fred hvile paa ham; men er der ikke, da skal den vende til eder igjen.

Men bliver i det samme Huus, æder og drikker, hvad af dem (foresættes); thi en Arbeider er sin Løn værd. I skulle ikke gaae fra Huus til Huus.

Og hvor I komme ind i en Stad, og de annamme eder, da æder, hvad eder foresættes,

og helbreder de Skrøbelige, som der ere, og siger dem: Guds Rige er kommet nær til eder.

Men hvor I komme ind i en Stad, og de ikke annamme eder, da gaaer ud paa dens Gader og siger:

Vi afstryge for eder endog det Støv, som hængte ved os af eders Stad; dog skulle I dette vide, at Guds Rige haver været nær hos eder.

Men jeg siger eder: Det skal gaae Sodoma taaleligere paa hiin Dag end den Stad.

Vee dig, Chorazin! vee dig, Bethsaida! thi vare de kraftige Gjerninger gjorte i Tyrus og Sidon, som ere gjorte hos eder, havde de længe siden siddet i Sæk og Aske og omvendt sig.

Dog skal det gaae Tyrus og Sidon taaleligere i Dommen end eder.

Og du Capernaum, som er ophøiet indtil Himmelen, du skal nedstødes indtil Helvede.

Hvo, som eder hører, hører mig, og hvo, som eder foragter, foragter mig; men hvo mig foragter, foragter den, som mig udsendte.

Men de Halvfjerdsindstyve kom tilbage med Glæde og sagde: Herre! ogsaa Djævlene ere os underdanige i dit Navn.

Men han sagde til dem: Jeg saae, at Satanas faldt ned af Himmelen som et Lyn.

See, jeg giver eder Magt at træde paa Slanger og Skorpioner, og over al Fjendens Kraft; og slet Intet skal skade eder.

Dog glæder eder ikke derover, at Aanderne ere eder underdanige; men glæder eder mere over, at eders Navne ere skrevne i Himlene.

I den samme Stund glædede Jesus sig i Aanden og sagde: Jeg priser dig, Fader, Himmelens og Jordens Herre! at du haver skjult disse Ting for de Vise og Forstandige, og aabenbaret de Umyndige dem; ja, Fader! thi det var saaledes behageligt for dig.

Alle Ting ere mig overgivne af min Fader; og Ingen kjender, hvo Sønnen er, uden Faderen, og hvo Faderen er, uden Sønnen, og hvem Sønnen vil aabenbare det.

Og han vendte sig til Disciplene og sagde til dem især: Salige ere de Øine, som see det, I see.

Thi jeg siger eder, at mange Propheter og Konger vilde seet det, I see, og have det ikke seet, og hørt det, I høre, og have det ikke hørt.

Og see, en Lovkyndig stod op og fristede ham og sagde: Mester! hvad skal jeg gjøre, at jeg kan arve et evigt Liv?

Men han sagde til ham: Hvad er skrevet i Loven? hvorledes læser du?

Men han svarede, og sagde: Du skal elske Herren din Gud af dit ganske Hjerte, og af din ganske Sjæl, og af din ganske Styrke, og af dit ganske Sind, og din Næste som dig selv.

Men han sagde til ham: Du svarede ret; gjør dette, saa skal du leve.

Men han vilde gjøre sig selv retfærdig og sagde til Jesum: Hvo er da min Næste?

Men Jesus svarede og sagde: Et Menneske gik ned fra Jerusalem til Jericho og faldt iblandt Røvere, hvilke baade klædte ham af og sloge ham, og gik bort og lode ham ligge halvdød.

Men ved en Hændelse drog en Præst den samme Vei ned, og der han saae ham, gik han forbi.

Men desligeste ogsaa en Levit, der han kom til Stedet, gik han hen og saae ham, og gik forbi.

Men en Samaritan reiste og kom til ham, og der han saae ham, ynkedes han inderligen.

Og han gik til ham, forbandt hans Saar og gød Olie og Viin i dem; han løftede ham paa sit eget Dyr, og førte ham til Herberge og pleiede ham.

Og den anden Dag, der han reiste bort, tog han to Penge ud og gav Værten dem, og sagde til ham: Plei ham, og hvad mere du maatte lægge ud, vil jeg betale dig, naar jeg kommer igjen.

Hvilken af disse Tre tykkes dig nu at have været hans Næste, der var falden iblandt Røvere?

Men han sagde: Den, som gjorde Barmhjertighed imod ham. Derfor sagde Jesus til ham: Gak bort, og gjør du ligesaa.

Men det begav sig, der de vandrede, gik han ind i en By; men der var en Qvinde, som hedte Martha, hun annammede ham i sit Huus.

Og hun havde en Søster, som hedte Maria, og hun satte sig ved Jesu Fødder og hørte hans Tale.

Men Martha gjorde sig her og der Umage med megen Opvartning; hun traadte da frem og sagde: Herre! bekymrer du dig ikke om, at min Søster haver forladt mig, saa at jeg maa opvarte alene? siig hende dog, at hun kommer mig til Hjælp.

Men Jesus svarede og sagde til hende: Martha! Martha! du bekymrer dig og forstyrres ved mange Ting.

Men Eet er fornødent. Men Maria haver udvalgt den gode Deel, som ikke skal borttages fra hende.