Idet Folket var forsamlet ved mange Tusinde, saa at de traadte paa hverandre, begyndte han at sige til sine Disciple: Fornemmeligen tager eder vare for Pharisæernes Suurdeig, som er Øienskalkhed.

Men Intet er skjult, som jo skal aabenbares, og Intet hemmeligt, som man jo skal faae at vide.

Derfor, hvad I sige i Mørket, skal høres i Lyset, og hvad I tale i Øret i Kammerne, skal prædikes paa Husene.

Men jeg siger eder, mine Venner! Frygter ikke for dem, som slaae Legemet ihjel og derefter ikke kunne gjøre mere.

Men jeg vil vise eder, for hvem I skulle frygte: Frygter for den, som haver Magt til, efterat han haver slaaet ihjel, at kaste i Helvede; ja, jeg siger eder: Frygter for ham.

Sælges ikke fem Spurve for to Penninge? og ikke een af dem er glemt af Gud.

Ja og Haarene paa eders Hoved ere alle talte; derfor frygter ikke; I ere bedre end mange Spurve.

Men jeg siger eder: Hver den, som bekjender mig for Menneskene, ham skal og Menneskens Søn bekjende for Guds Engle.

Og hvo mig fornegter for Menneskene, skal fornegtes for Guds Engle.

Og hver den, som taler et Ord imod Menneskens Søn, ham skal det forlades, men hvo, som taler bespottelig imod den Hellig-Aand, ham skal det ikke forlades.

Men naar de føre eder frem for Synagoger og Øvrigheder og de Vældige, da værer ikke bekymrede for, hvorledes eller hvad I skulle tale til eders Forsvar, eller hvad I skulle sige.

Thi den Hellig-Aand skal lære eder i den samme Time, hvad I bør sige.

Men En af Folket sagde til ham: Mester! siig min Broder, at han skifter Arv med mig.

Men han sagde til ham: Menneske! hvo haver sat mig til Dommer eller Deler over eder?

Og han sagde til dem: Seer til og vogter eder for Gjerrighed; thi Ingens Liv bestaaer i hans Gods, i det, at han haver Overflod.

Men han talede (i) en Lignelse til dem og sagde: Der var et rigt Menneske, hvis Land havde baaret vel.

Og han tænkte ved sig selv og sagde: Hvad skal jeg gjøre? thi jeg haver ikke (Rum), som jeg kan samle mine Frugter udi.

Og han sagde: Dette vil jeg gjøre: Jeg vil nedbryde mine Lader og bygge dem større, og jeg vil samle derudi al min Avling og mit Gods.

Og jeg vil sige til min Sjæl: Sjæl! du haver meget Godt i Forraad til mange Aar; giv dig til Ro, æd, drik, vær glad!

Men Gud sagde til ham: Du Daare! i denne Nat kræve de din Sjæl af dig; men hvem skal det tilhøre, som du haver beredt?

Saaledes (er det med den), som samler sig Liggendefæ og er ikke rig i Gud.

Men han sagde til sine Disciple: Derfor siger jeg eder: Bekymrer eder ikke for eders Liv, hvad I skulle æde, ikke heller for Legemet, hvad I skulle iføres.

Livet er mere end Maden, og Legemet (mere) end Klæderne.

Giver Agt paa Ravnene; de saae ikke, høste og ikke, de have ingen Kjælder og ei Lade, og Gud føder dem (alligevel); hvor meget ere I bedre end Fuglene?

Men hvo er iblandt eder, som kan sætte en Alen til sin Væxt, enddog han bekymrer sig derfor?

Kunne I da ikke engang det Mindste, hvi bekymre I eder for det Øvrige?

Giver Agt paa Lilierne, hvorledes de voxe; de arbeide ikke, spinde og ikke; men jeg siger eder, at end ikke Salomon i al sin Herlighed var saa klædt, som een af dem.

Klæder da Gud Græsset saa, som idag staaer paa Marken og imorgen kastes i Ovnen, hvormeget mere eder, I lidet troende!

(Derfor) søger og I ikke med Bekymring, hvad I skulle æde, eller hvad I skulle drikke, og værer ikke vankelmodige.

Thi efter alt Saadant søge Hedningerne i Verden; men eders Fader veed, at I have det behov.

Søger heller Guds Rige, saa skulle alle disse Ting tillægges eder.

Frygt ikke, du lille Hjord! thi det er eders Fader behageligt at give eder Riget.

Sælger hvad I have og giver Almisse. Gjører eder Poser, som ikke blive gamle, et Liggendefæ, som ikke forgaaer, i Himlene, der, hvor ingen Tyv kommer til, og ingen Møl fordærver.

Thi hvor eders Liggendefæ er, der vil og eders Hjerte være.

Lader eders Lænder være ombundne og eders Lys brændende.

Og værer ligesom de Mennesker, der vente deres Herre, naar han vil bryde op fra Brylluppet, paa det, naar han kommer og banker paa, de strax kunne lade op for ham.

Salige ere de Tjenere, som Herren finder vaagne, naar han kommer. Sandelig siger jeg eder, at han skal binde op om sig og sætte dem tilbords, og gaae frem og tjene dem.

Og dersom han kommer i den anden Vagt, og kommer i den Tredie Vagt, og finder det saaledes, da ere disse Tjenere salige.

Men dette skulle I vide, at dersom Huusbonden vidste, hvad for en Time Tyven vilde komme, da vaagede han og lod ikke bryde ind i sit Huus.

Derfor værer og I beredte; thi Menneskens Søn kommer paa den Time, som I ikke mene.

Men Peder sagde til ham: Herre! siger du denne Lignelse til os, eller ogsaa til Alle?

Men Herren sagde: Hvo er da den tro og snilde Huusholder, som Herren skal sætte over sit Tyende, at give dem deres tillagte Spise itide?

Salig er den Tjener, hvilken hans Herre vil finde saaledes at gjøre, naar han kommer.

Sandelig siger jeg eder: Han skal sætte ham over alt sit Gods.

Men dersom den samme Tjener siger i sit Hjerte: Min Herre tøver at komme, og han begynder at slaae Drengene og Pigerne, og at æde og drikke og blive drukken,

da skal den samme Tjeners Herre komme paa den Dag, som han ikke tænker, og paa den Time, som han ikke veed, og skal hugge ham i to og give ham hans Deel med de Utroe.

Men den Tjener, som veed sin Herres Villie, og ikke bereder sig og ikke gjør efter hans Villie, skal faae mange Hug.

Men den, som ikke veed det, men gjør hvad der er Hug værdt, skal faae lidet Hug. Men Enhver, hvem Meget er givet, hos ham skal man søge Meget, og hvem Meget er betroet, af ham skal man kræve Mere.

Jeg er kommen at kaste Ild paa Jorden, og hvor gjerne vilde jeg, at den var optændt allerede!

Men jeg maa døbes med en Daab, og hvor bange er jeg, indtil den bliver fuldbragt!

Mene I, at jeg er kommen for at give Fred paa Jorden? Nei, siger jeg eder, men Tvedragt.

Thi nu herefter skulle Fem være splidagtige i eet Huus, Tre imod To, og To imod Tre.

Faderen skal være splidagtig imod Sønnen og Sønnen imod Faderen; Moderen imod Datteren, og Datteren imod Moderen; Mandens Moder imod hendes Søns Hustru, og Sønnens Hustru imod hendes Mands Moder.

Men han sagde og til Folket: Naar I see Skyen opgaae i Vesten, sige I strax: Der kommer Regn; og det skeer saaledes.

Og naar I see Søndenveir blæse, sige I: Der kommer Hede; og det skeer.

I Øienskalke! Jordens og Himmelens Skikkelse vide I at skjønne; men hvi skjønne I ikke denne Tid?

Men hvorfor dømme I ikke og af eder selv, hvad Ret er?

Thi naar du gaaer hen med din Modstander for Øvrigheden, da gjør din Flid paa Veien, at du kan gaae forligt fra ham, paa det han ikke skal drage dig for Dommeren, og Dommeren skal overantvorde Slutteren dig, og Slutteren skal kaste dig i Fængsel.

Jeg siger dig: Du skal slet ikke komme ud derfra, førend du betaler endog den sidste Skjærv.