Men paa den samme Tid vare Nogle tilstede, som forkyndte ham om de Galilæer, hvis Blod Pilatus havde blandet med deres Offere.

Og Jesus svarede og sagde til dem: Mene I, at disse Galilæer vare Syndere fremfor alle (andre) Galilæer, fordi de lede dette?

Nei, siger jeg eder; men dersom I ikke omvende eder, skulle I alle ligesaa omkomme.

Eller de Atten, paa hvilke Taarnet i Siloam faldt og slog dem ihjel, mene I, at de vare skyldige fremfor alle Mennesker, som boe i Jerusalem?

Nei, siger jeg eder; men dersom I ikke omvende eder, skulle I alle ligesaa omkomme.

Men han sagde denne Lignelse: Der havde En et Figentræ, som var plantet i hans Viingaard; og han kom og ledte efter Frugt derpaa, og fandt ingen.

Men han sagde til Viingaardsmanden: See, jeg er nu i tre Aar kommen og haver ledt efter Frugt paa dette Figentræ, og finder ingen; hug det om; hvi skal det ogsaa gjøre Jorden unyttig?

Men han svarede og sagde til ham: Herre! lad det staae ogsaa dette Aar, indtil jeg faaer gravet derom og gjødet det,

om det da vil bære Frugt; men hvis ikke, da hug det siden om.

Men han lærte i en af Synagogerne om Sabbaten.

Og see, der var en Qvinde, som havde havt en Skrøbeligheds Aand i atten Aar, og hun var sammenkrumpen og kunde aldeles ikke see op.

Men der Jesus saae hende, kaldte han ad hende og sagde til hende: Qvinde! du er løst fra din Skrøbelighed.

Og han lagde Hænderne paa hende; og strax rettede hun sig op og prisede Gud.

Da svarede Synagoge-Forstanderen — fordi han var vred for, at Jesus helbredede om Sabbaten —og sagde til Folket: Der ere sex Dage, paa hvilke man bør arbeide; kommer derfor paa dem og lader eder helbrede, og ikke paa Sabbatsdagen.

Derfor svarede Herren ham og sagde: Du Øienskalk! løser ikke hver iblandt eder sin Oxe eller sit Asen fra Krybben om Sabbaten og fører dem til Vands?

Men burde ikke denne, som er en Arahams Datter, hvilken Satanas havde bundet, tænk, i atten Aar, løses af dette Baand paa Sabbatsdagen?

Og der han dette sagde, bleve Alle beskjæmmede, som vare ham imod; og alt Folket glædede sig over alle de herlige Gjerninger, som skede af ham.

Men han sagde: Hvem er Guds Rige ligt? og med hvad skal jeg ligne det?

Det er ligt et Senepskorn, hvilket et Menneske tog og kastede i sin Have; og det voxte og blev et stort Træ, og Himmelens Fugle gjorde Rede i dets Grene.

Og han sagde atter: Hvormed skal jeg ligne Guds Rige?

Det er ligt en Suurdeig, hvilken en Qvinde tog og skjulte i tre Maader Meel, indtil det blev syret altsammen.

Og han gik igjennem Stæder og Byer og lærte, og tog Veien til Jerusalem.

Men der sagde En til ham: Herre! mon de ere faa, som blive salige? Da sagde han til dem:

Stræber alvorligen at indgaae igjennem den snevre Port; thi Mange, siger jeg eder, skulle søge at komme ind, og skulle ikke kunne.

Derefter, naar Huusbonden er opstanden og haver tillukket Døren, skulle I komme til at staae udenfor, og banke paa Døren og sige: Herre, Herre, lad op for os! og han skal svare og sige til eder: Jeg kjender eder ikke, hvorfra I ere.

Da skulle I begynde at sige: Vi aade og drak for dine Øine, og du lærte paa vore Gader.

Og han skal sige: Jeg siger eder, jeg kjender eder ikke, hvorfra I ere; viger fra mig, alle I, som beflitte eder paa Uretfærdighed!

Der skal være Graad og Tænders Gnidsel, naar I faae at see Abraham og Isak og Jakob og alle Propheter i Guds Rige, men eder at være udstødte udenfor.

Og de skulle komme fra Østen og Vesten, og fra Norden og Sønden, og sidde tilbords i Guds Rige.

Og see, der ere (de) Sidste, som skulle være de Første, og der ere (de) Første, som skulle være de Sidste.

Paa den samme Dag kom nogle Pharisæer og sagde til ham: Gak ud og drag herfra; thi Herodes vil slaae dig ihjel.

Og han sagde til dem: Gaaer bort og siger den Ræv: See, jeg uddriver Djævle og fuldfører Helbredelser idag og imorgen, og paa den tredie Dag fuldendes jeg.

Dog bør det mig at vandre idag og imorgen og den Dag derefter, thi det kan ikke skee, at en Prophet omkommes, udenfor Jerusalem.

Jerusalem! Jerusalem! som ihjelslaaer Propheter og stener dem, som ere sendte til dig, hvor ofte vilde jeg forsamlet dine Børn, ligerviis som en Høne (forsamler) sine Kyllinger under sine Vinger! men I vilde ikke.

See, eders Huus skal forlades eder øde; men sandelig siger jeg eder: I skulle ikke see mig, indtil (Tiden) kommer, naar I skulle sige: Velsignet være den, som kommer i Herrens Navn.