Men det begav sig i de Dage, at en Befaling udgik fra Keiser Augustus, at al Verden skulde indskrives (i Mandtal).

Denne første Indskrivelse skede, der Qvirinius var Landsherre i Syrien.

Og Alle gik at lade sig indskrive, hver i sin egen Stad.

Men Joseph gik ogsaa op fra Galilæa, fra den Stad Nazareth, til Judæa, til Davids Stad, som kaldes Bethlehem, — fordi han var af Davids Huus og Slægt —

for at lade sig indskrive med Maria, sin trolovede Hustru, som var frugtsommelig.

Men det skede, da de vare der, blev Tiden fuldkommet, at hun skulde føde.

Og hun fødte sin Søn, den førstefødte, og svøbte ham og lagde ham i en Krybbe; thi de havde ikke Rum i Herberget.

Og der vare Hyrder i den samme Egn, som vare ude paa Marken og holdt Nattevagt over deres Hjord.

Og see, Herrens Engel stod for dem, og Herrens Klarhed skinnede om dem, og de frygtede saare.

Og Engelen sagde til dem: Frygter ikke; thi see, jeg forkynder eder en stor Glæde, som skal vederfares alt Folket.

Thi eder er idag en Frelser, født, som er den Herre Christus, i Davids Stad.

Og det skal være eder et Tegn: I skulle finde et Barn svøbt, liggende i en Krybbe.

Og strax var der hos Engelen en himmelsk Hærskares Mangfoldighed, som lovede Gud og sagde:

Ære være Gud i det Høieste! og Fred paa Jorden! og i Menneskene en Velbehagelighed!

Og det skede, der Englene fore fra dem til Himmelen, da sagde disse Mennesker, Hyrderne, til hverandre: Lader os dog gaae hen til Bethlehem og see den Ting, som der er skeet, som Herren haver ladet os vide.

Og de kom hastelig og fandt baade Maria og Joseph, og Barnet liggende i Krybben.

Men der de havde seet det, lode de dem vide det Ord, som var sagt til dem om dette Barn.

Og Alle, som det hørte, forundrede sig over det, som Hyrderne sagde til dem.

Men Maria bevarede alle disse Ord og overveiede dem i sit Hjerte.

Og Hyrderne vendte tilbage, prisede og lovede Gud for alt det, som de havde hørt og seet, saasom der var sagt til dem.

Og der otte Dage vare fuldkommede, at Barnet skulde omskjæres, blev og hans Navn kaldet Jesus, som det var kaldet af Engelen, før han blev undfangen i Moders Liv.

Og der hendes Renselses Dage efter Mose Lov vare fuldkommede, førte de ham op til Jerusalem, for at fremstille ham for Herren,

— som der er skrevet i Herrens Lov, at alt Mandkjøn, som aabner Moders Liv, skal kaldes Herren helliget, —

og at give Offer efter det, som sagt er i Herrens Lov, et Par Turtelduer eller to unge Duer.

Og see, der var en Mand i Jerusalem, som hedte Simeon, og denne Mand var retfærdig og gudfrygtig, og ventede Israels Trøst, og den Hellig-Aand var over ham.

Og det var ham forudsagt af den Hellig-Aand, at han skulde ikke see Døden, førend han fik Herrens Salvede at see.

Og han kom i Templet af Aandens (Drift), og der Forældrene bragte Barnet Jesum ind, for at gjøre for ham, hvad der var Skik efter Loven,

da tog han ham paa sine Arme, og prisede Gud og sagde:

Herre! nu lader du din Tjener fare i Fred, ligesom du haver sagt;

thi mine Øine have seet din Frelse,

hvilken du beredte for alle Folks Aasyn,

et Lys, til at oplyse Hedningerne, og til en Herlighed for dit Folk Israel.

Og Joseph og hans Moder forundrede sig over de Ting, som bleve sagte om ham.

Og Simeon velsignede dem og sagde til hans Moder Maria: See, denne er sat Mange i Israel til Fald og (til) Opreisning, og til et Tegn, som imodsiges,

— ogsaa din egen Sjæl skal et Sværd gjennemtrænge — saa at mange Hjerters Tanker skulle aabenbares.

Og der var en Prophetinde, Anna, Phanuels Datter, af Asers Stamme, hun var meget gammel og havde levet syv Aar med sin Mand efter sin Jomfrustand;

og hun var nu en Enke ved fire og fiirsindstyve Aar, som ikke veg fra Templet, tjenende Gud med Fasten og Beden Nat og Dag.

Og hun traadte til i den samme Stund, og iligemaade prisede Herren og talede om ham til Alle, som forventede Forløsning i Jerusalem.

Og der de havde fuldkommet alle Ting efter Herrens Lov, droge de til Galilæa igjen, til deres Stad Nazareth.

Men Barnet voxte og blev stærkt i Aanden, fuldt af Viisdom; og Guds Naade var over ham.

Og hans Forældre gik hvert Aar til Jerusalem paa Paaskehøitiden.

Og der han var tolv Aar gammel, gik de op til Jerusalem, efter Høitidens Sædvane.

Og der de havde tilendebragt de Dage, og de gik hjem igjen, blev Barnet Jesus i Jerusalem, og Joseph og hans Moder vidste det ikke.

Men da de meente, at han var i Reiseselskabet, kom de en Dags Reise frem, og de ledte efter ham iblandt Slægtninge og Kyndinge.

Og der de ikke fandt ham, gik de tilbage til Jerusalem og ledte efter ham.

Og det begav sig efter tre Dage, da fandt de ham siddende i Templet midt iblandt Lærerne, (hvor) han baade hørte dem og spurgte dem ad.

Men Alle, som hørte ham, forundrede sig saare paa hans Forstand og Gjensvar.

Og der de saae ham, bleve de forfærdede, og hans Moder sagde til ham: Søn! hvi gjorde du os Saadant? see, din Fader og jeg ledte efter dig med Smerte.

Og han sagde til dem: Hvorfor ledte I efter mig? vidste I ikke, at mig bør at være i min Faders (Forretninger)?

Og de forstode ikke det Ord, som han talede til dem.

Og han gik ned med dem og kom til Nazareth, og var dem underdanig. Og hans Moder bevarede alle disse Ord i sit Hjerte.

Og Jesus forfremmedes i Viisdom og Alder og Naade hos Gud og Menneskene,