Men idet han saae op, blev han de Rige vaer, som lagde deres Gaver i Templets Kiste.

Men han saae og en arm Enke, som lagde to Skjærve deri.

Og han sagde: Sandelig siger jeg eder, at denne fattige Enke haver lagt Mere end Alle.

Thi alle disse have lagt af det, som de have i Overflod, til Gaver for Gud; men denne haver af sin Fattigdom lagt Alt, hvad hun havde til Livsophold.

Og der Nogle sagde om Templet, at det var prydet med deilige Stene og Klenodier, sagde han:

(Angaaende) disse Ting, som I see, da skulle de Dage komme, paa hvilke der ikke skal lades Steen paa Steen, som jo skal nedbrydes.

Da spurgte de ham ad og sagde: Mester! naar skal da dette være? og hvilket er Tegnet, naar det skal skee?

Men han sagde: Seer til, at I ikke blive forførte, thi Mange skulle komme under mit Navn og sige, at det er mig, og at Tiden er kommen nær; gaaer altsaa ikke efter dem.

Men naar I faae høre om Krige og Oprør, da forfærdes ikke; thi dette bør først at skee, men Enden er ikke strax.

Da sagde han til dem: Folk skal opreise sig mod Folk, og Rige mod Rige.

Og der skal skee store Jordskjælv her og der, og Hunger og Pestilentser, og skee skrækkelige Ting og store Tegn fra Himmelen.

Men før alt dette skulle de lægge Haand paa eder og forfølge eder, og overantvorde eder i Synagoger og Fængsler, og føre eder for Konger og Fyrster for mit Navns Skyld.

Men det skal vederfares eder til et Vidnesbyrd.

Lægger eder da paa Hjerte, at I ikke forud betænke, hvorledes I skulle forsvare eder.

Thi jeg vil give eder Mund og Viisdom, hvilken alle eders Modstandere ikke skulle kunne imodsige og ei imodstaae.

Men I skulle og forraades af Forældre og Brødre og Frænder og Venner; og de skulle slaae Nogle af eder ihjel.

Og I skulle hades af Alle for mit Navns Skyld.

Og ikke et Haar af eders Hoved skal forkommes.

Bevarer eders Sjæle ved eders Taalmodighed.

Men naar I see Jerusalem beleiret rundt omkring af Krigshære, da mærker, at dens Ødelæggelse er kommen nær.

De, som da ere i Judæa, flye til Bjergene, og de, som ere midt i (Staden), vige derudfra, og de, som ere paa Landet, komme ikke ind i den.

Thi disse ere Hevns Dage, at Alt, hvad skrevet er, skal fuldkommes.

Men vee de Frugtsommelige og dem, som give Die i de Dage; thi der skal være stor Nød paa Jorden og Vrede over dette Folk.

Og de skulle falde for Sværdets Od og føres fangne til alle Hedningerne, og Jerusalem skal nedtrædes af Hedningerne, indtil Hedningernes Tider fuldkommes.

Og der skal skee Tegn i Sol og Maane og Stjerner, og paa Jorden skulle Folkene ængstes i Fortvivlelse, naar Havet og Bølgerne bruse,

naar Menneskene forsmægte af Frygt og af de Tings Forventelse, som skulle komme over Jorderige; thi Himmelens Kræfter skulle røres.

Og da skulle de see Menneskens Søn komme i Skyen med megen Kraft og Herlighed.

Men naar disse Ting begynde at skee, da seer op og opløfter eders Hoveder, efterdi eders Forløsning stunder til.

Og han sagde dem en Lignelse: Seer Figentræet og alle Træer;

naar de allerede springe ud, og I see det, da skjønne I af eder selv, at Sommeren er nu nær.

Ligesaa og I, naar I see disse Ting at skee, da vide I, at Guds Rige er nær.

Sandelig siger jeg eder, at denne Slægt skal ikke forgaae, førend det skeer altsammen.

Himmelen og Jorden skulle forgaae men mine Ord skulle ingenlunde forgaae.

Men vogter eder selv, at ikke eders Hjerter nogen Tid besværes med Fraadseri og Drukkenskab og med Sorg for Næring, og (saaledes) hiin Dag skulde komme uforvarende over eder.

Thi den skal komme som en Snare over alle dem, som boe paa den ganske Jordens Kreds.

Derfor vaager til enhver Tid og beder, at I maae agtes værdige til at undflye alle disse Ting, som skulle skee, og blive bestaaende for Menneskens Søn!

Men han lærte om Dagen i Templet, men om Nætterne gik han ud og blev Natten over paa det Bjerg, som kaldes Oliebjerget.

Og alt Folket kom aarle til ham i Templet for at høre ham.