Men i Keiser Tiberii femtende Regjeringsaar, der Pontius Pilatus var Landshøvding i Judæa, og Herodes var Fjerdingsfyrste i Galilæa, men hans Broder Philippus var Fjerdingsfyrste i Ituræa og Trachonitis Land, og Lysanias Fjerdingsfyrste i Abilene,

der Annas og Caiphas vare Ypperstepræster, skede Guds Ord til Johannes, Zacharias Søn, i Ørkenen.

Og han kom i den hele Egn omkring Jordan, og prædikede Omvendelses Daab til Syndernes Forladelse;

som skrevet er i Propheten Esaias Talers Bog, der siger: Det er hans Røst, som raaber i Ørkenen: Bereder Herrens Vei, gjører hans Stier lige.

Hver Dal skal opfyldes, og hvert Bjerg og Høi skal fornedres, og det Krogede skal blive lige, og de ujævne Veie skulle blive jævne.

Og alt Kjød skal see Guds Frelse.

Derfor sagde han til Folket, som gik ud for at døbes af ham: I Øgleunger! hvo viste eder at flye fra den tilkommende Vrede?

Bærer derfor Omvendelsens værdige Frugter og begynder ikke at sige ved eder selv: Vi have Abraham til Fader; thi jeg siger eder, at Gud kan opvække Abraham Børn af disse Stene.

Men Øxen ligger og allerede ved Roden af Træerne; derfor skal hvert Træ, som ikke bærer god Frugt, afhugges og kastes i Ilden.

Og Folket spurgte ham ad og sagde: Hvad skulle vi da gjøre?

Men han svarede og sagde til dem: Hvo, som haver to Kjortler, dele med den, som ikke haver (nogen), og hvo, som haver Mad, gjøre ligesaa.

Men og Toldere kom for at døbes, og de sagde til ham: Mester, hvad skulle vi gjøre?

Men han sagde til dem: Kræver intet Mere, end eder er forordnet.

Men Stridsmændene spurgte ham og ad og sagde: Hvad skulle da vi gjøre? og han sagde til dem: Udsuer Ingen med Vold, og gjører ei Uret med Underfundighed, og lader eder nøie med eders Sold.

Men da Folket forventede og tænkte alle i deres Hjerter om Johannes, om han ikke skulde være Christus,

da svarede Johannes og sagde til Alle: Jeg døber eder vel med Vand, men den kommer, som er stærkere end jeg, hvis Skotvinge jeg er ikke værdig til at løse; han skal døbe eder med den Hellig-Aand og Ild.

Hans Kastestovl er i hans Haand, og han skal gjennemrense sin Lo og sanke Hveden i sin Lade, men Avnerne skal han opbrænde med uslukkelig Ild.

Derfor formanede han og Folket om mange andre Ting og forkyndte dem Evangeliet.

Men der den Fjerdingsfyrste Herodes blev irettesat af ham for Herodias, sin Broders Philippi Hustrues, Skyld, og for alt det Onde, som Herodes gjorde,

da lagde han og dette til alt (det Øvrige), at han indsluttede Johannes i Fængslet.

Men det begav sig, der alt Folket lod sig døbe, og Jesus ogsaa blev døbt og bad, at Himmelen aabnedes,

og at den Hellig-Aand foer ned i legemlig Skikkelse over ham som en Due, og at en Røst skede fra Himmelen, som sagde: Du er min Søn, den Elskelige, i dig haver jeg Velbehag.

Og Jesus var henved tredive Aar, da han begyndte (at lære), og var, efter hvad man holdt for, Josephs Søn, Eli Søn,

Matthats Søn, Levi Søn, Melchi Søn, Jannæ Søn, Josephs Søn,

Matthathiæ Søn, Amos Søn, Naums Søn, Esli Søn, Naggai Søn,

Maaths Søn, Matthathiæ Søn, Semei Søn, Josephs Søn, Judæ Søn,

Johannæ Søn, Resæ Søn, Zorobabels Søn, Salathiels Søn, Neri Søn,

Melchi Søn, Addi Søn, Kosams Søn, Elmodams Søn, Ers Søn,

Jose Søn, Eliezers Søn, Jorims Søn, Matthats Søn, Levi Søn,

Simeons Søn, Judæ Søn, Josephs Søn, Jonans Søn, Eliakims Søn,

Meleæ Søn, Mainans Søn, Matthathæ Søn, Nathans Søn, Davids Søn,

Isai Søn, Obeds Søn, Boas Søn, Salmons Søn, Naassons Søn,

Aminadabs Søn, Arams Søn, Esroms Søn, Phares Søn, Judæ Søn,

Jakobs Søn, Isaks Søn, Abrahams Søn, Tharahs Søn, Nachors Søn,

Saruchs Søn, Ragaus Søn, Phalechs Søn, Ebers Søn, Salæ Søn,

Cainans Søn, Arphachsads Søn, Sems Søn, Noæ Søn, Lamechs Søn,

Methusalæ Søn, Enochs Søn, Jareds Søn, Malaleels Søn, Cainans Søn,

Enos Søn, Seths Søn, Adams Søn, Guds Søn.