Verse 1
Men i Keiser Tiberii femtende Regjeringsaar, der Pontius Pilatus var Landshøvding i Judæa, og Herodes var Fjerdingsfyrste i Galilæa, men hans Broder Philippus var Fjerdingsfyrste i Ituræa og Trachonitis Land, og Lysanias Fjerdingsfyrste i Abilene,
Verse 2
der Annas og Caiphas vare Ypperstepræster, skede Guds Ord til Johannes, Zacharias Søn, i Ørkenen.
Verse 3
Og han kom i den hele Egn omkring Jordan, og prædikede Omvendelses Daab til Syndernes Forladelse;
Verse 4
som skrevet er i Propheten Esaias Talers Bog, der siger: Det er hans Røst, som raaber i Ørkenen: Bereder Herrens Vei, gjører hans Stier lige.
Verse 5
Hver Dal skal opfyldes, og hvert Bjerg og Høi skal fornedres, og det Krogede skal blive lige, og de ujævne Veie skulle blive jævne.
Verse 6
Og alt Kjød skal see Guds Frelse.
Verse 7
Derfor sagde han til Folket, som gik ud for at døbes af ham: I Øgleunger! hvo viste eder at flye fra den tilkommende Vrede?
Verse 8
Bærer derfor Omvendelsens værdige Frugter og begynder ikke at sige ved eder selv: Vi have Abraham til Fader; thi jeg siger eder, at Gud kan opvække Abraham Børn af disse Stene.
Verse 9
Men Øxen ligger og allerede ved Roden af Træerne; derfor skal hvert Træ, som ikke bærer god Frugt, afhugges og kastes i Ilden.
Verse 10
Og Folket spurgte ham ad og sagde: Hvad skulle vi da gjøre?
Verse 11
Men han svarede og sagde til dem: Hvo, som haver to Kjortler, dele med den, som ikke haver (nogen), og hvo, som haver Mad, gjøre ligesaa.
Verse 12
Men og Toldere kom for at døbes, og de sagde til ham: Mester, hvad skulle vi gjøre?
Verse 13
Men han sagde til dem: Kræver intet Mere, end eder er forordnet.
Verse 14
Men Stridsmændene spurgte ham og ad og sagde: Hvad skulle da vi gjøre? og han sagde til dem: Udsuer Ingen med Vold, og gjører ei Uret med Underfundighed, og lader eder nøie med eders Sold.
Verse 15
Men da Folket forventede og tænkte alle i deres Hjerter om Johannes, om han ikke skulde være Christus,
Verse 16
da svarede Johannes og sagde til Alle: Jeg døber eder vel med Vand, men den kommer, som er stærkere end jeg, hvis Skotvinge jeg er ikke værdig til at løse; han skal døbe eder med den Hellig-Aand og Ild.
Verse 17
Hans Kastestovl er i hans Haand, og han skal gjennemrense sin Lo og sanke Hveden i sin Lade, men Avnerne skal han opbrænde med uslukkelig Ild.
Verse 18
Derfor formanede han og Folket om mange andre Ting og forkyndte dem Evangeliet.
Verse 19
Men der den Fjerdingsfyrste Herodes blev irettesat af ham for Herodias, sin Broders Philippi Hustrues, Skyld, og for alt det Onde, som Herodes gjorde,
Verse 20
da lagde han og dette til alt (det Øvrige), at han indsluttede Johannes i Fængslet.
Verse 21
Men det begav sig, der alt Folket lod sig døbe, og Jesus ogsaa blev døbt og bad, at Himmelen aabnedes,
Verse 22
og at den Hellig-Aand foer ned i legemlig Skikkelse over ham som en Due, og at en Røst skede fra Himmelen, som sagde: Du er min Søn, den Elskelige, i dig haver jeg Velbehag.
Verse 23
Og Jesus var henved tredive Aar, da han begyndte (at lære), og var, efter hvad man holdt for, Josephs Søn, Eli Søn,
Verse 24
Matthats Søn, Levi Søn, Melchi Søn, Jannæ Søn, Josephs Søn,
Verse 25
Matthathiæ Søn, Amos Søn, Naums Søn, Esli Søn, Naggai Søn,
Verse 26
Maaths Søn, Matthathiæ Søn, Semei Søn, Josephs Søn, Judæ Søn,
Verse 27
Johannæ Søn, Resæ Søn, Zorobabels Søn, Salathiels Søn, Neri Søn,
Verse 28
Melchi Søn, Addi Søn, Kosams Søn, Elmodams Søn, Ers Søn,
Verse 29
Jose Søn, Eliezers Søn, Jorims Søn, Matthats Søn, Levi Søn,
Verse 30
Simeons Søn, Judæ Søn, Josephs Søn, Jonans Søn, Eliakims Søn,
Verse 31
Meleæ Søn, Mainans Søn, Matthathæ Søn, Nathans Søn, Davids Søn,
Verse 32
Isai Søn, Obeds Søn, Boas Søn, Salmons Søn, Naassons Søn,
Verse 33
Aminadabs Søn, Arams Søn, Esroms Søn, Phares Søn, Judæ Søn,
Verse 34
Jakobs Søn, Isaks Søn, Abrahams Søn, Tharahs Søn, Nachors Søn,
Verse 35
Saruchs Søn, Ragaus Søn, Phalechs Søn, Ebers Søn, Salæ Søn,
Verse 36
Cainans Søn, Arphachsads Søn, Sems Søn, Noæ Søn, Lamechs Søn,
Verse 37
Methusalæ Søn, Enochs Søn, Jareds Søn, Malaleels Søn, Cainans Søn,
Verse 38
Enos Søn, Seths Søn, Adams Søn, Guds Søn.