Men Jesus, fuld af den Hellig-Aand, kom tilbage fra Jordan og blev ført af Aanden i Ørkenen;

og han blev fristet fyrretyve Dage af Djævelen. Og han aad slet Intet i de samme Dage, og der de havde Ende, hungrede han omsider.

Og Djævelen sagde til ham: Dersom du er Guds Søn, da siig til denne Steen, at den bliver Brød.

Og Jesus svarede og sagde til ham: Der er skrevet: Mennesket skal ikke leve aleneste af Brød, men af hvert Guds Ord.

Og Djævelen førte ham op paa et høit Bjerg og viste ham alle Verdens Riger i et Øieblik.

Og Djævelen sagde til ham: Jeg vil give dig al denne Magt og disse (Rigers) Herlighed; thi den er mig overantvordet, og jeg giver den til hvem jeg vil.

Dersom du nu vil tilbede mig, skal det altsammen høre dig til.

Og Jesus svarede ham og sagde: Vig bort bag mig, Satan! thi der er skrevet: Du skal tilbede Herren din Gud og tjene ham alene.

Og han førte ham til Jerusalem, og satte ham paa Tindingen af Templet og sagde til ham: Dersom du er Guds Søn, da kast dig selv ned herfra.

Thi der er skrevet: Han skal befale sine Engle angaaende dig, at bevare dig,

og at de skulle bære dig paa Hænderne, paa det du ikke skal støde din Fod paa nogen Steen.

Og Jesus svarede og sagde til ham: Der er sagt: Du skal ikke friste Herren din Gud.

Og der Djævelen havde gjort Ende paa al Fristelsen, veg han fra ham til en Tid.

Og Jesus kom tilbage i Aandens Kraft til Galilæa; og Rygtet om ham kom ud i alt det omkringliggende Land.

Og han lærte i deres Synagoger og blev priset af Alle.

Og han kom til Nazareth, hvor han var opfødt, og gik i Synagogen efter sin Sædvane paa Sabbatsdagen, og stod op for at forelæse.

Da gave de ham Propheten Esaiæ Bog; og der han slog Bogen op, fandt han det Sted, hvor der var skrevet:

Herrens Aand er over mig, derfor salvede han mig; han haver sendt mig til at kundgjøre Evangelium for de Fattige, at helbrede dem, som have et sønderknuset Hjerte, at forkynde de Fangne, at de skulle løslades, og at de Blinde skulle faae Syn, at sætte de Plagede i Frihed,

at forkynde Herrens behagelige Aar.

Og han lukkede Bogen sammen, og gav Tjeneren den igjen og satte sig; og Alles Øine i Synagogen stirrede paa ham.

Men han begyndte at sige til dem: Idag er denne Skrift gaaet i Opfyldelse for eders Øren.

Og de gave ham alle Berømmelse, og forundrede sig over de livsalige Ord, som udgik af hans Mund, og sagde: Er ikke denne Josephs Søn?

Og han sagde til dem: I ville vist sige dette Ordsprog til mig: Læge, læg dig selv! saa store Ting, som vi have hørt skee i Capernaum, gjøre du ogsaa her i dit Fædreneland.

Men han sagde: Sandelig siger jeg eder, at ingen Prophet er vel antagen i sit Fædreneland.

Men i Sandhed siger jeg eder: Der vare mange Enker i Israel i Eliæ Dage, der Himmelen var lukket i tre Aar og sex Maaneder, den Gang, der var en stor Hunger i det ganske Land;

og til Ingen af dem blev Elias sendt, uden til Sarepta ved Sidon, til en Enkeqvinde.

Og der vare mange Spedalske i Israel udi Propheten Elisæi Tid; og Ingen af dem blev renset uden Naaman, den Syrer.

Og Alle, som vare i Synagogen, bleve fulde af Vrede, der de hørte dette.

Og de stode op og stødte ham ud udenfor Staden, og førte ham op paa det Høieste af Bjerget, paa hvilket deres Stad var bygget, for at styrte ham ned.

Men han kom igjennem midt imellem dem og gik bort.

Og han kom ned til Capernaum, en Stad i Galilæa, og lærte dem paa Sabbaterne.

Og de forundrede sig saare over hans Lærdom; thi hans Tale var med Myndighed.

Og der var et Menneske i Synagogen, som havde en ureen Djævels Aand, og raabte med høi Røst

og sagde: Eja! hvad have vi med dig at skaffe, Jesu af Nazareth? er du kommen for at fordærve os? jeg kjender dig, hvo du er, den Guds Hellige.

Og Jesus truede ham og sagde: Ti, og far ud af ham! og Djævelen kastede ham midt iblandt dem, og foer ud af ham og gjorde ham ingen Skade.

Og der kom en Rædsel over Alle, og de talede med hverandre og sagde: Hvad er dog dette, at han byder de urene Aander med Myndighed og Magt, og de fare ud?

Og Rygtet om ham udspredtes alle vegne i det omkringliggende Land.

Men han stod op og gik fra Synagogen ind i Simons Huus; og Simons Hustrues Moder var plaget med en svar Feber, og de bade ham for hende.

Og han traadte hen til hende og truede Feberen, og den forlod hende. Men hun stod strax op og tjente dem.

Men der Solen gik ned førte alle de, som havde Skrøbelige af adskillige Sygdomme, disse til ham; men han lagde Hænderne paa Enhver af dem og helbredede dem.

Men ogsaa Djævle fore ud af Mange, raabte og sagde: Du er Christus, den Guds Søn; og han truede dem og lod dem ikke tale, thi de vidste, at han var Christus.

Men der det var blevet Dag, gik han ud og drog til et øde Sted, og Folket ledte efter ham, og de kom hen til ham, og de holdt ham, at han ikke skulde gaae fra dem.

Men han sagde til dem: Mig bør og for andre Stæder at prædike Evangelium om Guds Rige; thi jeg er dertil Udsendt.

Og han prædikede i Galilæas Synagoger.