Men det begav sig paa den anden Sabbat efter den første, at han gik igjennem Kornet; og hans Disciple plukkede Ax, og vred dem med Hænderne og aade.

Men Nogle af Pharisæerne sagde til dem: Hvi gjøre I det, som ikke er tilladt at gjøre om Sabbaterne?

Og Jesus svarede og sagde til dem: Have I da ikke læst det, som David gjorde, der han hungrede, og de, som vare med Ham?

Hvorledes han gik ind i Guds Huus og tog Skuebrødene og aad, og gav ogsaa dem, som vare med ham; hvilke det dog ikke er tilladt Nogen at æde, uden Præsterne alene.

Og han sagde til dem: Menneskens Søn er Herre ogsaa over Sabbaten.

Men det skede paa en anden Sabbat, at han gik ind i Synagogen og lærte; og der var et Menneske, hvis høire Haand var Vissen.

Men de Skriftkloge og Pharisæerne toge vare paa ham, om han vilde helbrede om Sabbaten, paa det de kunde finde Klagemaal mod ham.

Men han vidste deres Tanker og sagde til det Menneske, som havde den visne Haand: Reis dig og staa frem iblandt os! Men han reiste sig og stod frem.

Jesus sagde derfor til dem: Jeg vil spørge eder: Hvad er tilladt om Sabbaterne, at gjøre Godt, eller at gjøre Ondt? at frelse Liv, eller at fordærve?

Og han saae omkring paa dem alle og sagde til det Menneske: Ræk din Haand ud! men han gjorde saa; da blev hans Haand karsk igjen, som den anden.

Men de bleve fulde af Raseri og talede med hverandre om, hvad de vilde gjøre Jesum.

Men det begav sig i de Dage, at han gik ud til Bjerget at bede; og han blev Natten over i Bønnen til Gud.

Og der det blev Dag, kaldte han sine Disciple frem og udvalgte Tolv af dem, hvilke han og kaldte Apostler:

Simon, hvilken han og kaldte Petrus, og Andreas, hans Broder, Jakobus og Johannes, Philippus og Bartholomæus,

Matthæus og Thomas, Jakobus, Alphæi Søn, og Simon, som kaldes Zelotes,

Judas, Jakobi (Broder), og Judas Ischarioth, den, som og blev en Forræder.

Og han gik ned med dem og stod paa en Slette; og hans Disciples Skare og en stor Hob Folk fra hele Judæa og Jerusalem, og Tyrus og Sidon, der ligge ved Havet,

som vare komne for at høre ham og helbredes fra deres Sygdomme, og Saadanne, som bleve forstyrrede af de urene Aander; og de bleve helbredede.

Og alt Folket begjærede at røre ved ham; thi en Kraft gik ud fra ham og helbredede Alle.

Og han løftede sine Øine op over sine Disciple og sagde: Salige ere I Fattige! thi Guds Rige er eders.

Salige ere I, som nu hungre! thi I skulle mættes. Salige ere I, som nu græde! thi I skulle lee.

Salige ere I, naar Menneskene hade eder, og naar de forstøde eder og bespotte eder og forskyde eders Navn, som ondt, for Menneskens Søns Skyld.

Glæder eder paa den samme Dag og springer (af Fryd); thi see, eders Løn er stor i Himmelen. Lige det samme gjorde deres Fædre ved Propheterne.

Men vee eder, I Rige! thi I have eders Trøst borte.

Vee eder, I, som ere mætte! thi I skulle hungre. Vee eder, I, som nu lee! thi I skulle sørge og græde.

Vee eder, naar alle Mennesker tale vel om eder! lige det samme gjorde deres Fædre ved de falske Propheter.

Men jeg siger eder, I, som høre til: Elsker eders Fjender, gjører dem godt, som eder hade,

velsigner dem, som eder forbande, og beder for dem, som gjøre eder Skade.

Hvo, som slaaer dig paa det ene Kindbeen, byd ham og det andet til; og hvo som tager Kappen fra dig, forhold ham heller ikke Kjortelen.

Men giv hver den, som beder dig, og af den, som tager Dit fra dig, kræv det ikke igjen.

Og som I ville, at Menneskene skulle gjøre mod eder, ligesaa gjører og I mod dem.

Og dersom I elske dem, som eder elske, hvad Tak have I (derfor)? thi Syndere elske og dem, som dem elske.

Og dersom I gjøre vel mod dem, der gjøre vel mod eder, hvad Tak have I (derfor)? thi og Syndere gjøre det samme.

Og dersom I laane dem, af hvilke I haabe at faae igjen, hvad Tak have I (derfor)? thi Syndere laane ogsaa Syndere, paa det de skulle faae lige igjen.

Men elsker eders Fjender, og gjører vel og laaner, ventende Intet derfor, saa skal eders Løn være stor, og I skulle være den Høiestes Børn; thi han er god mod de Utaknemmelige og Onde.

Derfor, værer barmhjertige, som eders Fader og er barmhjertig.

Og dømmer ikke, saa skulle og I ikke dømmes; fordømmer ikke, saa skulle I ikke fordømmes; forlader, saa skal eder forlades;

giver, saa skal eder gives; en god, knuget og skuddet og overflødig Maade skulle de give i eders Skjød; thi med den samme Maade, som I maale med, skal eder maales igjen.

Men han sagde dem en Lignelse: Mon en Blind kan lede en Blind? skulle de ikke begge falde i Graven?

Discipelen er ikke over sin Mester; men hver, som er fuldkommen, skal være som hans Mester.

Men hvi seer du Skjæven, som er i din Broders Øie, men Bjælken i dit eget Øie bliver du ikke vaer?

Eller hvorledes kan du sige til din Broder: Holdt, Broder! jeg vil drage Skjæven ud, som er i dit Øie, du, som ikke selv seer Bjælken i dit Øie? Du Øienskalk! uddrag først Bjælken af dit Øie, og da kan du see til at uddrage Skjæven, som er i din Broders Øie.

Thi der er intet godt Træ, som bærer raadden Frugt, og intet raaddent Træ, som bærer god Frugt.

Thi hvert Træ kjendes paa sin egen Frugt; thi man sanker ikke Figen af Torne, man plukker og ikke Viindruer af Tornebuske.

Et godt Menneske bærer Godt frem af sit Hjertes gode Liggendefæ, og et ondt Menneske bærer Ondt frem af sit Hjertes onde Liggendefæ; thi hans Mund taler af Hjertets Overflødighed.

Men hvi kalde I mig Herre, Herre, og gjøre ikke, hvad jeg siger?

Hver, som kommer til mig, og hører mine Ord og gjør dem, den vil jeg vise eder, hvem han er lig.

Han er lig et Menneske, der byggede et Huus, og grov dybt og lagde Grundvolden paa en Klippe; men der et Vandløb kom, stødte Strømmen paa samme Huus og kunde ikke rokke det; thi det var grundfæstet paa Klippen.

Men hvo, som hører og ikke gjør (derefter), er ligesom et Menneske, der byggede et Huus paa Jorden, uden Grundvold; og Strømmen stødte derpaa og det faldt strax, og samme Huses Fald blev stort.