Og han stod op og kom derfra til Judæas Grændser, igjennem (Landet) paa hiin Side Jordan, og Folket gik atter til ham i Hobetal; og han lærte dem atter, som han pleiede.

Og Pharisæerne gik til ham og spurgte for at friste ham: Er det en Mand tilladt at skille sig fra sin Hustru?

Men han svarede og sagde til dem: Hvad haver Moses budet eder?

Men de sagde: Moses tilstedede at skrive et Skilsmissebrev og skille sig fra hende.

Og Jesus svarede og sagde til dem: Formedelst eders Hjerters Haardhed skrev han eder dette Bud.

Men fra Skabningens Begyndelse haver Gud gjort dem Mand og Qvinde.

Derfor skal et Menneske forlade sin Fader og Moder, og blive fast hos sin Hustru,

og de To skulle være eet Kjød; saa at de ere ikke længere to, men eet Kjød.

Hvad altsaa Gud haver tilsammenføiet, skal Mennesket ikke adskille.

Og hans Disciple spurgte ham atter i Huset om det samme.

Og han sagde til dem: Hvo, som skiller sig fra sin Hustru og tager en anden tilægte, han bedriver Hor med hende.

Og dersom en Qvinde skiller sig fra sin Mand og ægtes af en anden, hun bedriver Hor.

Og de førte smaae Børn til ham, at han skulde røre ved dem; men Disciplene truede dem, som bare dem frem.

Men der Jesus det saae, blev han vred og sagde til dem: Lader de smaae Børn komme til mig og forhindrer dem ikke, thi Guds Rige hører Saadanne til.

Sandelig siger jeg eder: Hvo, som ikke annammer Guds Rige som et lidet Barn, han skal ingenlunde komme ind i det.

Og han tog dem i Favn, og lagde Hænderne paa dem og velsignede dem.

Og der han var udgangen paa Veien, løb En til, og faldt paa Knæ for ham og spurgte ham: Gode Mester! hvad skal jeg gjøre, at jeg kan arve et evigt Liv?

Men Jesus sagde til dem: Hvi kalder du mig god? Ingen er god, uden Een, nemlig Gud.

Du veed Budene: Du skal ikke bedrive Hor; du skal ikke slaae ihjel; du skal ikke stjæle; du skal ikke sige falskt Vidnesbyrd; du skal ikke besvige; ær din Fader og din Moder.

Men han svarede og sagde til ham: Mester! alt dette haver jeg holdt fra min Ungdom af.

Men Jesus saae paa ham, og elskede ham og sagde til ham: Een Ting fattes dig; gak bort, sælg hvad du haver og giv de Fattige (det), saa skal du have et Liggendefæ i Himmelen; og kom, følg mig og tag Korset op.

Men han blev ilde tilfreds over den Tale og gik bedrøvet bort; thi han havde meget Gods.

Og Jesus saae sig om og sagde til sine Disciple: Hvor vanskeligen skulle de, som have Rigdom, komme ind i Guds Rige!

Men Disciplene bleve forfærdede over hans Ord. Men Jesus svarede igjen og sagde til dem: Børn! hvor vanskeligt er det, at de, som forlade sig paa Rigdom, kunne komme ind i Guds Rige!

Det er lettere, at en Kameel gaaer igjennem et Naaleøie, end at en Rig kommer ind i Guds Rige.

Da forfærdedes de end meget mere og sagde til hverandre: Hvo kan da blive salig?

Men Jesus saae paa dem og sagde: For Menneskene er det umuligt, men ikke for Gud; thi alle Ting ere mulige hos Gud.

Men Peder begyndte at sige til ham: See, vi have forladt Alting og fulgt dig.

Men Jesus svarede og sagde: Sandelig siger jeg eder, der er Ingen, som haver forladt Huus, eller Brødre, eller Søstre, eller Fader, eller Moder, eller Hustru, eller Børn, eller Agre, for min og Evangelii Skyld,

der jo skal faae hundrede Fold igjen, nu i denne Tid Huse, og Brødre, og Søstre, og Mødre, og Børn, og Agre under Forfølgelser, og i den tilkommende Verden et evigt Liv.

Men Mange, som ere de Første, skulle blive de Sidste, og de Sidste (blive) de Første.

Men de vare paa Veien og gik op til Jerusalem, og Jesus gik foran dem, og de vare forfærdede og fulgte ham frygtende. Og han tog atter de Tolv til sig og begyndte at sige dem, hvad ham skulde vederfares:

See, vi gaae op til Jerusalem, og Menneskens Søn skal overantvordes de Ypperstepræster og Skriftkloge, og de skulle fordømme ham til Døden og overantvorde ham til Hedningerne.

Og de skulle bespotte ham, og hudstryge ham, og bespytte ham, og ihjelslaae ham, og paa tredie Dag skal han opstaae.

Da gik Jakobus og Johannes, Zebedæi Sønner, til ham og sagde: Mester! vi ønske, at du skal gjøre os det, vi ville bede om.

Men han sagde til dem: Hvad ville I, at jeg skal gjøre eder?

Men de sagde til ham: Giv os, at vi maae sidde, den Ene ved din høire Side, og den Anden ved din venstre Side, i din Herlighed.

Men Jesus sagde til dem: I vide ikke, hvad I bede; kunne I drikke den Kalk, som jeg drikker, og døbes med den Daab, som jeg døbes med?

Men de sagde til ham: Vi kunne. Men Jesus sagde til dem: I skulle vel drikke den Kalk, som jeg drikker, og døbes med den Daab, som jeg døbes med;

men at sidde ved min høire og ved min venstre Side, hører ikke mig til at give Nogen, uden dem, som det er beredt.

Og der de Ti hørte det, begyndte de at blive vrede paa Jakobus og Johannes.

Da kaldte Jesus dem til sig og sagde til dem: I vide, at de, der ansees som Folkenes Regenter, herske over dem, og de Store iblandt dem bruge Myndighed over dem.

Men det skal ikke være saa iblandt eder, men hvo, som vil være stor iblandt eder, skal være eders Tjener,

og hvo, som vil blive den Ypperste iblandt eder, skal være Alles Træl.

Thi og Menneskens Søn er ikke kommen for at lade sig tjene, men for at tjene og at give sit Liv til en Igjenløsnings Betaling for Mange.

Og de kom til Jericho, og der han gik ud af Jericho tilligemed sine Disciple og meget Folk, sad Timæi Søn, Bartimæus den Blinde, ved Veien og tiggede.

Og der han hørte, at det var Jesus, den Nazaræer, begyndte han at raabe og sige: Jesu, du Davids Søn, forbarm dig over mig!

Og Mange truede ham, at han skulde tie; men han raabte meget mere: Du Davids Søn, forbarm dig over mig!

Og Jesus stod stille og sagde, de skulde kalde ham; og de kaldte den Blinde og sagde til ham: Vær frimodig, staa op, han kalder ad dig.

Men han kastede sin Overkjortel, stod op og kom til Jesum.

Og Jesus svarede og sagde til ham: Hvad vil du, at jeg skal gjøre dig? Men den Blinde sagde til ham: Rabboni! at jeg kan vorde seende.

Men Jesus sagde til ham: Gak bort, din Tro haver frelst dig. Og strax blev han seende og fulgte Jesum paa Veien.