Og strax om Morgenen, der de Ypperstepræster med de Ældste og Skriftkloge og den ganske Raadsforsamling havde holdt Raad, bandt de Jesum, og førte ham bort og overantvordede Pilatus ham.

Og Pilatus spurgte ham ad: Er du den Jødernes Konge? Men han svarede og sagde til ham: Du siger det.

Og de Ypperstepræster anklagede ham meget.

Pilatus spurgte ham atter ad og sagde: Svarer du slet Intet? See, hvor meget de vidne imod dig.

Men Jesus svarede fremdeles Intet, saa at Pilatus maatte forundre sig.

Men han pleiede at give dem een Fange løs om Høitiden, hvilken de begjærede.

Men der var en, som hedte Barrabas, der var fangen med Oprørerne, hvilke havde begaaet et Mord udi Oprøret.

Og Folket raabte og begyndte at bede om det, som han altid (pleiede at) gjøre dem.

Men Pilatus svarede dem og sagde: Ville I, at jeg skal give eder den Jødernes Konge løs?

Thi han vidste, at de Ypperstepræster havde overantvordet ham af Avind.

Men de Ypperstepræster tilskyndte Folket (at bede), at han skulde heller give dem Barrabas løs.

Men Pilatus svarede og sagde atter til dem: Hvad ville I da, jeg skal gjøre (med) den, som I kalde Jødernes Konge?

Men de raabte atter: Korsfæst ham!

Da sagde Pilatus til dem: Hvad Ondt haver han da gjort? Men de raabte meget mere: Korsfæst ham!

Men Pilatus vilde gjøre Folket fyldest og gav dem Barrabas løs, og overantvordede Jesum, da han havde ladet ham hudstryge, for at han skulde korsfæstes.

Men Stridsmændene førte ham ind i Paladset, som var Domhuset, og sammenkaldte den ganske Rode.

Og de iførte ham et Purpurklæde, og flettede en Tornekrone og satte den paa ham;

og de begyndte at hilse ham (sigende): Hil være dig, du Jødernes Konge!

Og de sloge hans Hoved med et Rør, og bespyttede ham, og faldt paa Knæ og tilbade ham.

Og der de havde bespottet ham, afførte de ham Purpurklædet og iførte ham hans egne Klæder, og de førte ham ud for at korsfæste ham.

Og de tvang en Forbigaaende, Simon af Cyrene, som kom fra Marken, Alexandri og Rufi Fader, til at bære hans Kors.

Og de førte ham til det Sted Golgatha, det er udlagt: Hovedpandested.

Og de gave ham Viin at drikke med Myrrha udi; men han tog det ikke.

Og der de havde korsfæstet ham, skiftede de hans Klæder og kastede Lod om dem, hvad hver skulde tage.

Men det var den tredie Time, da de korsfæstede ham.

Og der var skrevet en Overskrift om Beskyldningen mod ham (nemlig): Den Jødernes Konge.

Og de korsfæstede to Røvere med ham, een ved hans høire, og een ved hans venstre Side.

Og Skriften blev fuldkommet, som siger: Han er regnet blandt Overtrædere.

Og de, der gik forbi, bespottede ham, og rystede med deres Hoveder og sagde: Tvi dig! du, som nedbryder Templet og bygger det i tre Dage.

Frels dig selv og stig ned af Korset.

Men ligesaa bespottede og de Ypperstepræster ham iblandt hverandre, tilligemed de Skriftkloge, og sagde: Han haver frelst Andre, sig selv kan han ikke frelse.

Den Christus, den Israels Konge, stige nu ned af Korset, at vi kunne see og troe! Og de, som vare korsfæstede med ham, forhaanede ham.

Men der den sjette Time var kommen, blev der et Mørke over det ganske Land indtil den niende Time.

Og ved den niende Time raabte Jesus med høi Røst og sagde: Eloi! Eloi! Lama Sabachtani? det er udlagt: Min Gud! min Gud! hvorfor haver du forladt mig?

Og Nogle af dem, som stode hos, der de det hørte, sagde de: See, han kalder ad Elias.

Men En løb og fyldte en Svamp med Eddike, og stak den paa et Rør, og gav ham at drikke og sagde: Holdt! lader os see, om Elias kommer for at tage ham ned.

Men Jesus raabte med høi Røst og udgav Aanden.

Og Forhænget i Templet splittedes i to fra det øverste indtil det Nederste.

Men Høvedsmanden, som stod hos tvært over for ham og saae, at han udgav Aanden med saadant Raab, sagde: Sandelig var dette Menneske Guds Søn.

Men der vare ogsaa Qvinder, som langtfra saae til, iblandt hvilke vare Maria Magdalena og Maria, den yngre Jakobi og Jose Moder, og Salome,

hvilke og havde fulgt ham og tjent ham, der han var i Galilæa; og mange andre, som vare gangne op til Jerusalem med ham.

Og der det nu var blevet Aften, — efterdi det var Beredelsens Dag, hvilken er en Forsabbat —

kom Joseph af Arimathæa, en hæderlig Raadmand, hvilken og ventede Guds Rige; han dristede sig til at gaae ind til Pilatus og bad om Jesu Legeme.

Men Pilatus forundrede sig over, at han skulde allerede være død,

og han kaldte Høvedsmanden og spurgte ham, om han havde været længe død; og der han fik det at vide af Høvedsmanden, skjenkede han Joseph Legemet.

Og denne kjøbte et fiint Linklæde og tog ham ned og svøbte ham i det fine Linklæde, og lagde ham i en Grav, som var udhuggen i en Klippe, og væltede en Steen for Døren paa Graven.

Men Maria Magdalena og Maria, Jose (Moder), saae, hvor han blev lagt.