Og han sagde til dem: Sandelig siger jeg eder: Der ere Nogle af dem, som her staae, som ingenlunde skulle smage Døden, førend de see Guds Rige at være kommet med Kraft.

Og sex Dage derefter tog Jesus Petrus og Jakobus og Johannes til sig, og førte dem alene afsides op paa et høit Bjerg; og han blev forvandlet for deres Øine.

Og hans Klæder bleve skinnende, meget hvide, som Snee, saa at ingen Bleger paa Jorden kan gjøre dem saa hvide.

Og Elias og Moses bleve seede af dem, og de talede med Jesu.

Og Peder svarede og sagde til Jesum: Rabbi! her er os godt at være, og vi ville gjøre tre Boliger, dig een, og Moses een, og Elias een.

Thi han vidste ikke, hvad han talede; thi de vare heel forfærdede.

Og en Sky kom, som overskyggede dem, og en Røst kom af Skyen, som sagde: Denne er min Søn, den Elskelige, hører ham!

Og strax, der de saae sig omkring, saae de Ingen mere, men Jesum alene hos dem.

Men der de gik ned af Bjerget, bød han dem, at de ikke skulde fortælle Nogen, hvad de havde seet, førend Menneskens Søn var opstanden fra de Døde.

Og de holdt det Ord hos sig (selv), og bespurgte sig med hverandre, hvad det er, at opstaae fra de Døde.

Og de spurgte ham og sagde: De Skriftkloge sige jo, at Elias bør tilforn at komme?

Men han svarede og sagde til dem: Elias skal vel komme først og skikke alle Ting tilrette; og (det skal skee), som det er skrevet om Menneskens Søn, at han skal lide meget og foragtes.

Men jeg siger eder, at baade er Elias kommen, og (at) de gjorde ved ham, hvad de vilde, eftersom der er skrevet om ham.

Og da han kom til Disciplene, saae han meget Folk omkring dem, og de Skriftkloge, som tvistede med dem.

Og strax, der alt Folket saae ham, betoges de af Frygt, og de løb til og hilsede ham.

Og han spurgte de Skriftkloge: Hvad tviste I om med hverandre?

Og En af Folket svarede og sagde: Mester, jeg haver ført min Søn til dig; han haver en maalløs Aand.

Og naarsomhelst den griber ham, slider den ham, og han fraader og skjærer med sine Tænder, og visner hen; og jeg haver talet til dine Disciple om, at de skulde uddrive den, og de kunde ikke.

Men han svarede dem og sagde: O du vantro Slægt! hvor længe skal jeg være hos eder? hvor længe skal jeg taale eder? Bringer ham til mig.

Og de ledte ham frem til ham; og der han saae ham, sled Aanden ham strax, og han faldt paa Jorden, væltede sig og fraadede.

Og han spurgte hans Fader: Hvor længe er det, at dette vederfares ham? Men han sagde: Fra Barndom af;

og den haver ofte kastet ham baade i Ild og Vand, at den kunde omkomme ham; men formaaer du Noget, da forbarm dig over os og hjælp os.

Men Jesus sagde til ham: Ja, dersom du kan troe; alle Ting ere den mulige, som troer.

Og strax raabte Barnets Fader grædende og sagde: Jeg troer, Herre! hjælp min Vantro.

Men der Jesus saae, at Folket løb til, truede han den urene Aand og sagde til den: Du maalløse og døve Aand! jeg byder dig, far ud af ham, og at du farer ikke herefter ind i ham.

Da skreg den og sled ham saare og foer ud; og han blev ligesom død, saa at Mange sagde: Han er død.

Men Jesus tog ham fat ved Haanden og reiste ham op; og han stod op.

Og der han var gangen ind i et Huus, spurgte hans Disciple ham i Eenrum: Hvi kunde vi ikke uddrive den?

Og han sagde til dem: Dette Slags kan ikke (bringes til at) fare ud ved Noget, uden ved Bøn og Faste.

Og da de gik ud derfra, vandrede de igjennem Galilæa; og han vilde ikke, at Nogen skulde vide det.

Thi han lærte sine Disciple og sagde til dem: Menneskens Søn skal overantvordes i Menneskenes Hænder, og de skulle ihjelslaae ham; og naar han er ihjelslagen, skal han opstaae paa den tredie Dag.

Men de forstode ikke det Ord, og frygtede for at spørge ham.

Og han kom til Capernaum; og der han var i Huset, spurgte han dem: Hvad bespurgte I eder indbyrdes om paa Veien?

Men de taug; thi de havde bespurgt sig med hverandre paa Veien, hvilken (der skulde være) den Største.

Og han satte sig, og kaldte de Tolv og sagde til dem: Dersom Nogen vil være den Første, han skal være den Sidste iblandt Alle, og Alles Tjener.

Og han tog et lidet Barn og stillede det midt iblandt dem, og tog det i Favn og sagde til dem:

Hvo, som annammer eet af saadanne smaae Børn i mit Navn, annammer mig; og hvo mig annammer, annammer ikke mig, men den, som mig udsendte.

Men Johannes svarede ham og sagde: Mester! vi saae En, der ikke følger os, som drev Djævle ud i dit Navn; og vi forbøde ham det, fordi han ikke følger os.

Men Jesus sagde: Forbyder ham det ikke; thi der er Ingen, som gjør en kraftig Gjerning i mit Navn og kan snart derpaa tale ilde om mig.

Thi hvo, som ikke er imod os, er med os.

Thi hvo, som skjenker eder med et Bæger Vand i mit Navn, fordi I høre Christo til, sandelig siger jeg eder, han skal ingenlunde miste sin Løn.

Og hvo, som forarger een af de Smaae, som troe paa mig, ham var det bedre, at der blev hængt en Møllesteen om hans Hals, og han blev kastet i Havet.

Og dersom din Haand forarger dig, hug den af; det er dig bedre, at gaae som en Krøbling ind til Livet, end at have to Hænder og fare hen til Helvede, i den Uslukkelige Ild,

hvor deres Orm ikke døer, og Ilden ikke udslukkes.

Og dersom din Fod forarger dig, hug den af; det er dig bedre, at gaae halt ind til Livet, end at have to Fødder og blive kastet i Helvede, i den uslukkelige Ild,

hvor deres Orm ikke døer, og Ilden ikke udslukkes.

Og dersom dit Øie forarger dig, kast det fra dig; det er dig bedre, at gaae eenøiet ind i Guds Rige, end at have to Øine og blive kastet i Helvedes Ild,

hvor deres Orm ikke døer, og Ilden ikke udslukkes.

Thi hver skal saltes med Ild, og alt Offer skal saltes med Salt.

Saltet er godt, men dersom Saltet mister sin Kraft, hvormed ville I salte det? Haver Salt hos eder selv og holder Fred med hverandre.