Christi Slægtregister
Jesu Christi, Davids Søns, Abrahams Søns, Slægtes Bog.
Abraham avlede Isak; men Isak avlede Jakob; men Jakob avlede Juda og hans Brødre.
Men Juda avlede Phares og Zara med Thamar; men Phares avlede Esrom; men Esrom avlede Aram.
Men Aram avlede Aminadab; men Aminadab avlede Naasson; men Naasson avlede Salmon.
Men Salmon avlede Boas med Rachab; men Boas avlede Obed med Ruth; men Obed avlede Isai.
Men Isai avlede Kong David; men Kong David avlede Salomon med Uriæ (Hustru).
Men Salomon avlede Roboam; men Roboam avlede Abia; men Abia avlede Asa.
Men Asa avlede Josaphat; men Josaphat avlede Joram; men Joram avlede Ussia.
Men Ussia avlede Jotham; men Jotham avlede Achas; men Achas avlede Ezechias.
Men Ezechias avlede Manasse; men Manasse avlede Amon; men Amon avlede Josias.
Men Josias avlede Jechonias og hans Brødre ved den babyloniske Udlændigheds (Tid).
Men efter den babyloniske Udlændighed (var begyndt,) avlede Jechonias Salathiel; men Salathiel avlede Zorobabel.
Men Zorobabel avlede Abiud; men Abiud avlede Eliakim; men Eliakim avlede Azor.
Men Azor avlede Sadok; men Sadok avlede Achim; men Achim avlede Eliud.
Men Eliud avlede Eleazar; men Eleazar avlede Matthan; men Matthan avlede Jakob.
Men Jakob avlede Joseph, Mariæ Mand; af hende er Jesus født, som kaldes Christus.
Altsaa ere alle Led fra Abraham indtil David fjorten Led, og fra David indtil den babyloniske Udlændighed fjorten Led, og fra den babyloniske Udlændighed indtil Christus fjorten Led.
Hans Undfangelse av den Hellig-Aand, Navn, og Fødsel av Jomfru Maria
Men Jesu Christi Fødsel gik saa til: Der Maria, hans Moder, var bleven trolovet med Joseph, befandtes hun, førend de kom tilhobe, at være frugtsommelig af den Hellig-Aand.
Men Joseph, hendes Mand, som var retfærdig, og som ikke offentlig vilde beskjæmme hende, vilde hemmelig skille sig fra hende.
Men idet han tænkte derpaa, see, da aabenbaredes Herrens Engel for ham i en Drøm og sagde: Joseph, Davids Søn! frygt ikke for at annamme din Hustru Maria; thi det, som er avlet i hende, er af den Hellig-Aand.
Men hun skal føde en Søn, og du skal kalde hans Navn Jesus; thi han skal frelse sit Folk fra deres Synder.
Men dette skede altsammen, at det skulde fuldkommes, som er sagt af Herren ved Propheten, som siger:
See, en Jomfru skal blive frugtsommelig og føde en Søn, og man skal kalde hans Navn Immanuel, hvilket er udlagt: Gud med os.
Men der Joseph vaagnede op af Søvnen, gjorde han, som Herrens Engel havde befalet ham; og han annammede sin Hustru.
Og han holdt sig ikke til hende, indtil hun havde født sin Søn, den førstefødte, og han kaldte hans Navn Jesus.