Og han kaldte sine tolv Disciple til sig og gav dem Magt over de urene Aander, at uddrive dem, og helbrede al Sygdom og Skrøbelighed.

Men disse ere de tolv Apostlers Navne: Den første, Simon, som kaldes Petrus, og Andreas, hans Broder; Jakobus, Zebedæi (Søn), og Johannes, hans Broder;

Philippus og Bartholomæus; Thomas og Matthæus den Tolder; Jakobus, Alphæi (Søn), og Lebbæus med Tilnavnet Thaddæus;

Simon Cananites og Judas Ischarioth, som og forraadte ham.

Disse Tolv udsendte Jesus, bød dem og sagde: Gaaer ikke hen paa Hedningernes Vei, og gaaer ikke ind i (nogen) de Samaritaners Stad.

Men gaaer heller hen til de fortabte Faar af Israels Huus.

Men naar I gaae hen, da prædiker og siger, at Himmeriges Rige er kommet nær.

Helbreder de Syge, renser de Spedalske, opvækker de Døde, uddriver Djævle. I have annammet det for Intet, giver det for Intet.

I skulle ikke have Guld, ei Sølv, ei Kobber i eders Bælter,

ei Taske til at reise med, ei heller to Kjortler, ei heller Skoe, ei heller Stav; thi en Arbeider er sin Føde værd.

Men hvilken Stad eller By I komme ind udi, udspørger, hvem der er i den, som er det værd; og bliver der, indtil I drage bort.

Men naar I gaae ind i et Huus, da hilser det.

Og dersom samme Huus er det værd, da komme eders Fred over det, men er det ikke det værd, da vende eders Fred til eder igjen.

Og dersom Nogen ikke vil annamme eder og ei høre eders Taler, gaaer ud af det Huus eller den Stad og afryster Støvet af eders Fødder.

Sandelig siger jeg eder: Det skal gaae de Sodomiters og Gomorriters Land taaleligere paa Dommens Dag end den Stad.

See, jeg sender eder som Faar midt iblandt Ulve; vorder derfor snilde som Slanger og eenfoldige som Duer.

Men vogter eder for Menneskene; thi de skulle overantvorde eder til Raadet og hudstryge eder i deres Synagoger.

Men I skulle og føres for Fyrster og Konger for min Skyld, dem og Hedningerne til et Vidnesbyrd.

Men naar de overantvorde eder, da sørger ikke for, hvorledes eller hvad I skulle tale; thi det skal gives eder i den samme Time, hvad I skulle tale.

Thi I ere ikke de, som tale, men det er eders Faders Aand, som taler i eder.

Men en Broder skal forraade den anden til Døden, og en Fader sit Barn, og Børn skulle sætte sig op mod Forældre og aflive dem.

Og I skulle hades af Alle for mit Navns Skyld; men den, som bliver bestandig indtil Enden, han skal blive salig.

Men naar de forfølge eder i een Stad, da flyer til en anden; thi sandelig siger jeg eder: I skulle ikke komme til Ende med Israels Stæder, indtil Menneskens Søn kommer.

Discipelen er ikke over Mesteren, ei heller Tjeneren over sin Herre.

Det er Discipelen nok, at han bliver som hans Mester, og Tjeneren som hans Herre; have de kaldet Huusbonden Beelzebul, hvor meget mere hans Huusfolk?

Frygter derfor ikke for dem; thi Intet er skjult, som jo skal aabenbares, og Intet er lønligt, som man jo skal faae at vide.

Hvad jeg siger eder i Mørket, taler det i Lyset, og hvad I høre i Øret, prædiker det paa Husene.

Og frygter ikke for dem, som slaae Legemet ihjel, men kunne ikke slaae Sjælen ihjel; men frygter heller for Den, som kan fordærve baade Sjæl og Legeme i Helvede.

Sælges ikke to Spurve for en Penning? og ikke een af dem falder paa Jorden, uden eders Fader (vil).

Men og alle eders Hovedhaar ere talte.

Frygter derfor ikke; I ere bedre end mange Spurve.

Derfor, hvosomhelst, der vil bekjende mig for Menneskene, den vil jeg og bekjende for min Fader, som er i Himlene.

Men hvosomhelst, der vil negte mig for Menneskene, den vil og jeg negte for min Fader, som er i Himlene.

I skulle ikke mene, at jeg er kommen at sende Fred paa Jorden; jeg er ikke kommen at sende Fred, men Sværd.

Thi jeg er kommen for at gjøre et Menneske tvistigt imod sin Fader, og Datteren imod sin Moder, og Sønnens Hustru imod sin Mands Moder.

Og Menneskets Huusfolk skulle være hans Fjender.

Hvo, som elsker Fader eller Moder mere end mig, er mig ikke værd, og hvo, som elsker Søn eller Datter mere end mig, er mig ikke værd.

Og hvo, som ikke tager sit Kors og følger efter mig, er mig ikke værd.

Hvo, som finder sit Liv, skal miste det, og hvo, som mister sit Liv for min Skyld, skal finde det.

Hvo, som annammer eder, annammer mig, og hvo mig annammer, annammer den, som haver udsendt mig.

Hvo, som annammer en Prophet, fordi han er en Prophet, skal faae en Prophets Løn, og hvo, som annammer en Retfærdig, fordi han er en Retfærdig, skal faae en Retfærdigs Løn.

Og hvo, som giver een af disse Smaae ikkun et Bæger koldt (Vand) at drikke, fordi han er en Discipel, sandelig siger jeg eder, han skal ingenlunde miste sin Løn.