Johannes sender to Disciple til Jesum, som beviser sig at være den forjættede Messias

1

Og det skede, der Jesus havde endt denne Befaling til sine tolv Disciple, gik han frem derfra, at lære og prædike i deres Stæder.

2

Men der Johannes hørte i Fængslet Christi Gjerninger, sendte han to af sine Disciple og lod ham sige:

3

Er du den, som skal komme, eller skulle vi vente en Anden?

4

Og Jesus svarede og sagde til dem: Gaaer hen og forkynder Johannes de Ting, som I høre og see:

5

Blinde see og Halte gaae, Spedalske renses og Døve høre, Døde staae op og Evangelium prædikes for Fattige.

6

Og salig er den, som ikke forarges over mig.

Taler om Johannes

7

Men der disse gik bort, begyndte Jesus at sige til Folket om Johannes: Hvad ere I udgangne i Ørken at see? et Rør, som bevæges hid og did af Vinden?

8

Eller hvad ere I udgangne at see? et Menneske, iført bløde Klæder? See, de, som bære bløde (Klæder), ere i Kongers Huse.

9

Eller hvad ere I udgangne at see? en Prophet? Ja, jeg siger eder, (han er) og langt mere end en Prophet.

10

Thi denne er den, som der er skrevet om: See, jeg sender min Engel for dit Ansigt, som skal berede din Vei for dig.

11

Sandelig siger jeg eder: Iblandt dem, som ere fødte af Qvinder, er ingen Større opreist end Johannes den Døber; men den Mindste i Himmeriges Rige er større end han.

12

Men fra Johannes den Døbers Dage indtil nu trænger man med Magt ind i Himmeriges Rige, og de, som trænge ind med Magt, rive det til sig.

13

Thi alle Propheter og Loven spaaede indtil Johannes,

14

og, dersom I ville annamme det: Han er Elias, som skal komme.

15

Hvo, som haver Øren at høre med, han høre!

Klager over Folkets Haardnakkenhed

16

Men hvem skal jeg ligne denne Slægt ved? Den er lig de smaae Børn, som sidde paa Torvene, og raabe til deres Staldbrødre og sige:

17

Vi Pibede for eder, og I vilde ikke dandse; vi sang klageligen for eder, og I vilde ikke græde.

18

Thi Johannes kom; han hverken aad eller drak, og de sige: Han haver Djævelen.

19

Menneskens Søn kom; han æder og drikker, og de sige: See, hvilken Fraadser (er det) Menneske, og en Viindranker, Tolderes og Synderes Ven! — Og Viisdommen er retfærdiggjort af sine Børn.

Raaber Vee over Nogle

20

Da begyndte han at skamme de Stæder ud, i hvilke hans fleste kraftige Gjerninger vare gjorte, fordi de havde ikke omvendt sig.

21

Vee dig, Chorazin! vee dig, Bethsaida! thi havde de kraftige Gjerninger været gjorte i Tyrus og Sidon, som ere gjorte i eder, da havde de længesiden omvendt sig i Sæk og Aske.

22

Dog, jeg siger eder: Det skal gaae Tyrus og Sidon taaleligere paa Dommens Dag end eder.

23

Og du, Capernaum, som er ophøiet indtil Himmelen! du skal stødes ned indtil Helvede; thi dersom de kraftige Gjerninger havde været gjorte i Sodoma, som ere gjorte i dig, skulde det blevet (staaende) indtil denne Dag.

24

Dog, jeg siger eder: Det skal gaae Sodomæ Land taaleligere paa Dommens Dag end dig.

Priser Guds Veie

25

Paa den samme Tid udbrød Jesus og sagde: Jeg priser dig, Fader, Himmelens og Jordens Herre! at du haver skjult dette for de Vise og Forstandige, og aabenbaret det for de Umyndige.

26

Ja, Fader! thi det var saaledes behageligt for dig.

27

Alle Ting ere mig overgivne af min Fader; og Ingen kjender Sønnen, uden Faderen, og Ingen kjender Faderen, uden Sønnen, og den, som Sønnen vil det aabenbare.

Kalder til sig de Besværede

28

Kommer hid til mig, Alle, som arbeide og ere besværede! og jeg vil give eder Hvile.

29

Tager mit Aag paa eder og lærer af mig, thi jeg er sagtmodig og ydmyg af Hjertet; saa skulle I finde Hvile for eders Sjæle.

30

Thi mit Aag er gavnligt, og min Byrde er let.