Paa den samme Tid gik Jesus igjennem Sæden om Sabbaten; men hans Disciple hungrede, og begyndte at plukke Ax og at ede.

Men der Pharisæerne saae det, sagde de til ham: See, dine Disciple gjøre det, som ikke er tilladt at gjøre om Sabbaten.

Men han sagde til dem: Have I ikke læst, hvad David gjorde, der han hungrede, og de, som vare med ham?

Hvorledes han gik ind i Guds Huus og aad Skuebrødene, hvilke det ikke var ham tilladt at æde, ei heller dem, som vare med ham, men alene Præsterne?

Eller have I ikke læst i Loven, at Præsterne vanhellige Sabbaten i Templet paa Sabbaterne, og ere dog uskyldige?

Men jeg siger eder, at den er her, som er større end Templet.

Men dersom I havde kjendt, hvad det er: "Jeg haver Behag i Miskundhed og ikke i Offer", da havde I ikke fordømt de Uskyldige.

Thi Menneskens Søn er Herre ogsaa over Sabbaten.

Og han gik der fra og kom i deres Synagoge.

Og see, der var et Menneske, som havde en vissen Haand, og de spurgte ham ad og sagde: Er det tilladt at helbrede om Sabbaten? for at de kunde anklage ham.

Men han sagde til dem: Hvilket Menneske er iblandt eder, som haver et Faar, og, dersom det falder i en Grav om Sabbaten, ikke tager fat paa det og drager det op?

Hvormeget bedre er nu et Menneske end et Faar? Derfor er det tilladt at gjøre Godt om Sabbaten.

Da sagde han til det Menneske: Udræk din Haand! og han rakte den ud, og den blev igjen sund som den anden.

Men Pharisæerne gik ud og holdt Raad imod ham, hvorledes de kunde omkomme ham.

Men der Jesus mærkede det, veg han bort derfra; og meget Folk fulgte ham, og han helbredede dem alle.

Og han bød dem strengeligen, at de ikke skulde aabenbare ham,

paa det at det skulde fuldkommes, som er talet ved Propheten Esaias, som siger:

See, min Tjener, som jeg haver udvalgt, min Elskelige, til hvilken min Sjæl haver Velbehag; jeg vil give ham min Aand, og han skal forkynde Hedningerne Ret.

Han skal ikke trætte og ei raabe, og der skal ikke Nogen høre hans Røst paa Gaderne.

Han skal ikke sønderbryde det knusede Rør og ei udslukke den rygende Tande, indtil han faaer udført Retten til Seier.

Og Hedningerne skulle haabe paa hans Navn.

Da blev en Besat ført til ham, som var blind og stum, og han helbredede ham, saa at den Blinde og Stumme baade talede og saae.

Og alt Folket forfærdedes og sagde: Mon denne ikke er den Davids Søn?

Men der Pharisæerne det hørte, sagde de: Denne uddriver ikke Djævle uden ved Beelzebul, Djævlenes Øverste.

Men da Jesus vidste deres Tanker, sagde han til dem: Hvert Rige, som bliver splidagtigt med sig selv, vorder øde, og hver Stad eller Huus, som bliver splidagtigt med sig selv, vil ikke blive bestandigt.

Og om Satan uddriver Satan, da er han splidagtig med sig selv; hvorledes skal da hans Rige blive bestandigt?

Og om jeg uddriver Djævle ved Beelzebul, ved hvem uddrive da eders Børn dem? Derfor skulle de være eders Dommere.

Men dersom jeg uddriver Djævle ved Guds Aand, er jo Guds Rige kommet til eder.

Eller, hvorledes kan Nogen gaae ind i den Stærkes Huus og røve ham hans Redskaber fra, uden at han tilforn binder den Stærke? og da kan han plyndre hans Huus.

Hvo, som ikke er med mig, er imod mig, og hvo, som ikke samler med mig, adspreder.

Derfor siger jeg eder: Al Synd og Bespottelse skal forlades Menneskene, men Bespottelse imod Aanden skal ikke forlades Menneskene.

Og hvo, som taler Noget imod Menneskens Søn, det skal forlades ham; men hvo, som taler imod den Hellig-Aand, ham skal det ikke forlades, hverken i denne Verden, ei heller i den tilkommende.

Lader enten Træet være godt, (saa er der) og god Frugt derpaa, eller lader Træet være raaddent, (saa er der) og raadden Frugt derpaa, thi Træet kjendes paa Frugten.

I Øgleunger! hvorledes kunne I tale Godt, I, som ere onde? thi af Hjertets Overflødighed taler Munden.

Et godt Menneske frembærer gode Ting af Hjertets gode Liggendefæ, og et ondt Menneske frembærer onde Ting af det onde Liggendefæ.

Men jeg siger eder, at Menneskene skulle gjøre Regnskab paa Dommens Dag for hvert utilbørligt Ord, som de have talet.

Thi af dine Ord skal du kjendes retfærdig, og af dine Ord skal du fordømmes.

Da svarede Nogle af de Skriftkloge og Pharisæerne og sagde: Mester, vi ville see et Tegn af dig.

Men han svarede og sagde til dem: Den onde og utro Slægt søger efter Tegn, og der skal intet Tegn gives den, uden Jonas den Prophets Tegn.

Thi ligesom Jonas var tre Dage og tre Nætter i Fiskens Bug, saa skal Menneskens Søn være tre Dage og tre Nætter i Jordens Skjød.

Mændene af Ninive skulle opstaae i Dommen mod denne Slægt og fordømme den; thi de omvendte sig ved Jonas Prædiken, og see, her er mere end Jonas.

Dronningen fra Sønden skal opstaae i Dommen mod denne Slægt og fordømme den; thi hun kom fra Jordens Ender, for at høre Salomons Viisdom, og see, her er mere end Salomon.

Men naar den urene Aand er udfaren af Mennesket, vandrer han igjennem tørre Steder, søger Hvile og finder den ikke.

Da siger han: Jeg vil vende om til mit Huus, som jeg gik ud af; og naar han kommer, finder han det ledigt, feiet og prydet.

Saa gaaer han hen og tager syv andre Aander tilligemed sig, som ere værre end han selv, og naar de ere komne derind, boe de der, og det Sidste bliver værre med det samme Menneske end det Første; saaledes skal det og gaae denne onde Slægt.

Men der han endnu talede til Folket, see, da stode hans Moder og hans Brødre udenfor og begjærede at tale med ham.

Da sagde En til ham: See, din Moder og dine Brødre staae udenfor og begjære at tale med dig.

Men han svarede og sagde til den, som sagde ham det: Hvo er min Moder, og hvilke ere mine Brødre?

Og han rakte sin Haand ud over sine Disciple og sagde: See, min Moder og mine Brødre! 50. Thi hvo, som gjør min Faders Villie, som er i Himlene, den er min Broder og Søster og Moder.