Men den samme Dag gik Jesus ud af Huset og satte sig ved Søen.

Og meget Folk forsamledes til ham, saa at han steg i Skibet og satte sig; og alt Folket stod paa Strandbredden.

Og han talede meget til dem ved Lignelser og sagde: See, en Sædemand gik ud at saae.

Og idet han saaede, faldt Noget ved Veien; og Fuglene kom og aade det op.

Men Noget faldt paa Steengrund, hvor det ikke havde megen Jord; og det voxte snart op, fordi det ikke havde dyb Jord.

Men der Solen gik op, blev det forbrændt, og fordi det ikke havde Rod, visnede det.

Men Noget faldt iblandt Torne, og Tornene voxte op og qvalte det.

Men Noget faldt i god Jord og bar Frugt, Noget hundrede Fold, Noget tredsindstyve Fold, og Noget tredive Fold.

Hvo, som haver Øren at høre med, han høre!

Og Disciplene gik til ham og sagde til ham: Hvi taler du til dem ved Lignelser?

Men han svarede og sagde til dem: Fordi det er eder givet at forstaae Himmeriges Riges Hemmeligheder, men dem er det ikke givet.

Thi hvo, som haver, ham skal gives, og han skal have til Overflod; men hvo, som ikke haver, ham skal endog fratages det, han haver.

Derfor taler jeg til dem ved Lignelser; thi seende see de ikke, og hørende høre de ikke, og forstaae ikke heller.

Og i dem fuldkommes Esaiæ Spaadom, som siger: Med Hørelsen skulle I høre og ingenlunde forstaae, og seende skulle I see og ingenlunde kjende.

Thi dette Folks Hjerte er blevet forhærdet, og de høre besværligen med Ørene, og tillukke deres Øine, at de ikke skulle komme til at see med Øinene, og høre med Ørene, og forstaae med Hjertet og omvende sig, at jeg maatte helbrede dem.

Men salige ere eders Øine, at de see, og eders Øren, at de høre.

Thi sandelig siger jeg eder, at mange Propheter og Retfærdige begjærede at see det, I see, og saae det ikke, og at høre det, I høre, og hørte det ikke.

Saa hører nu I den Lignelse om Sædemanden:

Naar Nogen hører Rigets Ord og forstaaer det ikke, da kommer den Onde og river bort det, som er saaet i hans Hjerte; denne er den (Sæd), som er saaet ved Veien.

Men den, som er saaet paa Steengrund, er den, som hører Ordet og annammer det strax med Glæde.

Men han haver ikke Rod i sig, men bliver ved til en Tid; men naar Trængsel eller Forfølgelse skeer for Ordets Skyld, forarges han strax.

Men den, som er saaet iblandt Tornene, er den, som hører Ordet; og denne Verdens Bekymring og Rigdoms Forførelse qvæler Ordet, og det bliver uden Frugt.

Men den, som er saaet i den gode Jord, er den, som hører Ordet og forstaaer det, og bærer ogsaa Frugt; og En bærer hundrede Fold, en Anden tredsindstyve Fold, og en Anden tredive Fold.

Han fremsatte en anden Lignelse for dem og sagde: Himmeriges Rige lignes med et Menneske, som saaede god Sæd i sin Ager.

Men der Menneskene sov, kom hans Fjende og saaede Klinte iblandt Hveden, og gik bort.

Men der Grøden voxte og bar Frugt, da lod ogsaa Klinten sig tilsyne.

Men Huusbondens Tjenere kom frem og sagde til ham: Herre! saaede du ikke god Sæd i din Ager? hvorfra haver den da Klinten?

Men han sagde til dem: Det haver et fjendsk Menneske gjort. Da sagde Tjenerne til ham: Vil du da, at vi skulle gaae bort og luge den af?

Men han sagde: Nei, paa det I ikke skulle tillige med den rykke Hveden op, naar I luge Klinten af.

Lader dem begge voxe tilsammen indtil Høsten, og i Høstens Tid vil jeg sige til Høstfolkene: Sanker først Klinten tilsammen og binder den i Knipper, for at opbrænde den; men samler Hveden i min Lade.

Han fremsatte en anden Lignelse for dem og sagde: Himmeriges Rige ligner et Senepskorn, som et Menneske tog og saaede i sin Ager,

hvilket er vel mindre end al (anden) Sæd; men naar det voxer op, er det større end Madurterne og bliver et Træ, saa at Himmelens Fugle komme og bygge Rede i dets Grene.

Han sagde dem en anden Lignelse: Himmeriges Rige ligner en Suurdeig, hvilken en Qvinde tog og skjulte i tre Maader Meel, indtil det blev syret altsammen.

Dette altsammen talede Jesus til Folket ved Lignelser, og uden Lignelser talede han Intet til dem,

at det skulde fuldkommes, som er sagt ved Propheten, som siger: Jeg vil oplade min Mund i Lignelser, jeg vil udsige det, som haver været skjult fra Verdens Grundvold blev lagt.

Da lod Jesus Folket fare og kom til Huset, og hans Disciple gik til ham og sagde: Forklar os den Lignelse om Klinten paa Ageren.

Men han svarede og sagde til dem: Den, som saaer den gode Sæd, er Menneskens Søn.

Men Ageren er Verden; men den gode Sæd er Rigets Børn; men Klinten er den Ondes Børn.

Men Fjenden, som saaede den, er Djævelen; men Høsten er Verdens Ende; men Høstfolkene ere Englene.

Derfor, ligesom Klinten sankes og opbrændes med Ild, saa skal det og skee ved denne Verdens Ende.

Menneskens Søn skal udsende sine Engle, og de skulle sanke af hans Rige alle Forargelser og dem, som gjøre Uret.

Og de skulle kaste dem i Ildovnen, der skal være Graad og Tænders Gnidsel.

Da skulle de Retfærdige skinne som Solen i deres Faders Rige. Hvo, som haver Øren at høre med, han høre.

Atter ligner Himmeriges Rige et Liggendefæ, skjult i en Ager, hvilket et Menneske fandt og skjulte, og gik af Glæde derover hen og solgte alt det, han havde, og kjøbte den Ager.

Atter ligner Himmeriges Rige et Menneske, en Kjøbmand, som søgte efter gode Perler,

hvilken, der han fandt en meget kostelig Perle, gik bort og solgte alt det, han havde, og kjøbte den samme.

Atter ligner Himmeriges Rige en Vod, som kastes i Havet, og som samler af alle Slags.

Naar den er fuld, drage de den op paa Strandbredden, og sidde og sanke de gode (Fiske) tilsammen i Kar, men de raadne kaste de ud.

Saaledes skal det gaae til ved Verdens Ende: Englene skulle udgaae og skille de Onde ud fra de Retfærdige,

og kaste dem i Ildovnen; der skal være Graad og Tænders Gnidsel.

Jesus siger til dem: Forstode I dette altsammen? De sige til ham: Ja, Herre!

Men han sagde til dem: Derfor er hver Skriftklog, som er oplært til Himmeriges Rige, ligesom et Menneske, som er en Huusbonde, der bærer frem af sit Forraad nye og gamle Ting.

Og det begav sig, der Jesus havde endt disse Lignelser, drog han bort derfra.

Og han kom til sit Fædreneland og lærte dem i deres Synagoge, saa at de forundrede sig saare og sagde: Hvorfra haver denne saadan Viisdom og de kraftige Gjerninger?

Er denne ikke den Tømmermands Søn? hedder ikke hans Moder Maria? og hans Brødre Jakob og Joses og Simon og Judas?

Og ere ikke alle hans Søstre hos os? Hvorfra haver denne da dette altsammen?

Og de forargedes over ham. Men Jesus sagde til dem: En Prophet er ikke foragtet uden i sit Fædreneland og i sit Huus.

Og han gjorde ikke der mange kraftige Gjerninger formedelst deres Vantro.