Paa den samme Tid hørte Herodes, den Fjerdingsfyrste, Rygtet om Jesus.

Og han sagde til sine Tjenere: Denne er Johannes den Døber; han er opreist fra de Døde, derfor tee sig og de kraftige Gjerninger i ham.

Thi Herodes havde grebet Johannes, og bundet ham og lagt ham i Fængsel for Herodias, sin Broder Philips Hustrues, Skyld.

Thi Johannes sagde til ham: Det er dig ikke tilladt at have hende.

Og han havde gjerne slaaet ham ihjel, men frygtede for Folket, thi de holdt ham for en Prophet.

Men da Herodes holdt sin Fødselsdag, dandsede Herodias Datter for dem, og hun behagede Herodes.

Derfor lovede han med en Ed at give hende, hvad hun begjærede.

Men da hun var tilforn underviist af sin Moder, sagde hun: Giv mig hid Johannes den Døbers Hoved paa et Fad.

Og Kongen blev bedrøvet; men formedelst Ederne og for deres Skyld, som sadde med ham tilbords, befoel han, at det skulde gives (hende).

Og han sendte hen og lod Johannes halshugge i Fængslet.

Og hans Hoved blev baaret i et Fad og givet Pigen, og hun bar det til sin Moder.

Da kom hans Disciple, og toge Legemet og jordede det; og de kom og forkyndte Jesu det.

Og der Jesus det hørte, veg han bort derfra udi et Skib til et øde Sted afsides; og der Folket det hørte, fulgte de ham tilfods fra Stæderne.

Og der Jesus gik frem, saae han meget Folk, og han ynkedes inderligen over dem og helbredede deres Syge.

Men der det var blevet Aften, gik hans Disciple til ham og sagde: Dette Sted er øde, og Tiden er allerede forløben; lad Folket fare, at de kunne gaae hen i Byerne og kjøbe sig Mad.

Men Jesus sagde til dem: De have ikke behov at gaae bort; giver I dem at æde.

Men de sagde til ham: Vi have her ikke uden fem Brød og to Fiske.

Men han sagde: Henter mig dem hid.

Og han bød Folket sætte sig ned paa Græsset, og tog de fem Brød og de to Fiske, saae op til Himmelen og velsignede (dem); og han brød dem og gav sine Disciple Brødene, men Disciplene gave Folket dem.

Og de aade alle og bleve mætte; og de opsamlede det, der blev tilovers af Stykkerne, tolv Kurve fulde.

Men de, som aade, vare henved fem tusinde Mænd, foruden Qvinder og Børn.

Og strax nødte Jesus sine Disciple til at gaae ind i Skibet og fare over før ham til hiin Side, indtil han fik ladet Folket fare.

Og der han havde ladet Folket fare, gik han afsides op paa et Bjerg for at bede. Men der det var blevet Aften, var han alene der.

Men Skibet var allerede midt paa Søen og led Nød af Bølgerne; thi Vinden var dem imod.

Men i den fjerde Nattevagt kom Jesus til dem, vandrende paa Søen.

Og der Disciplene saae ham vandre paa Søen, bleve de forskrækkede og sagde: Det er et Spøgelse; og de raabte af Frygt.

Men Jesus talede strax til dem og sagde: Værer frimodige! det er mig; frygter ikke.

Men Peder svarede ham og sagde: Herre, dersom det er dig, da byd mig komme til dig paa Vandet.

Men han sagde: Kom! Og Peder traadte ned af Skibet og vandrede paa Vandet, for at komme til Jesum.

Men der han saae det haarde Veir, frygtede han; og da han begyndte at synke, raabte han og sagde: Herre, frels mig!

Og Jesus udrakte strax Haanden, og tog fat paa ham og sagde til ham: Du lidet troende, hvi tvivlede du?

Og der de stege ind i Skibet, stilledes Veiret.

Men de, som vare i Skibet, kom og faldt ned for ham og sagde: Du er sandelig Guds Søn.

Og da de vare farne over, kom de til Genezareths Land.

Og der Folket paa samme Sted kjendte ham, sendte de ud i det ganske Land trindt omkring og førte alle dem, som havde ondt, til ham.

Og de bade ham, at de maatte ikkun røre ved Sømmen paa hans Klædebon; og alle de, som rørte derved, bleve helbredede.