Og Pharisæerne og Sadducæerne gik frem, fristede ham og begjærede, at han vilde vise dem et Tegn af Himmelen.

Men han svarede og sagde til dem: Naar det er blevet Aften, sige I: Det bliver en skjøn Dag, thi Himmelen er rød,

og om Morgenen: Det bliver Storm idag, thi Himmelen er rød og mørk. I Øienskalke! Himmelens Skikkelse vide I at bedømme, kunne I ikke ogsaa (bedømme) Tidernes Tegn?

Denne onde og utro Slægt begjærer Tegn, og der skal intet Tegn gives den, uden Jonas den Prophets Tegn. Og han forlod dem og gik bort.

Og der hans Disciple kom over til hiin Side, havde de glemt at tage Brød med.

Men Jesus sagde til dem: Seer til og tager eder vare for Phærisæernes og Sadducæernes Suurdeig.

Da tænkte de ved sig selv og sagde: (Det siger han,) fordi vi ikke toge Brød med.

Men som Jesus det vidste, sagde han til dem: I lidet troende! hvi tænke I ved eder selv, (at jeg sagde det,) fordi I ikke toge Brød med?

Forstaae I ikke endnu? komme I ikke heller ihu de fem Brød iblandt de fem tusinde, og hvormange Kurve I da samlede op?

Ikke heller de syv Brød iblandt de fire tusinde, og hvormange Kurve I da samlede op?

Hvorledes forstaae I da ikke, at jeg ikke taler til eder om Brød, (naar jeg siger,) at I skulle tage eder vare for Pharisæernes og Sadducæernes Suurdeig?

Da forstode de, at han ikke havde sagt, at de skulde tage sig vare for Brødets Suurdeig, men for Pharisæernes og Sadducæernes Lærdom.

Men der Jesus var kommen til Egnen om Cæsarea, Philippi (Stad), spurgte han sine Disciple ad og sagde: Hvem sige Menneskene mig, som er Menneskens Søn, at være?

Men de sagde: Nogle (sige, at du er) Johannes den Døber, men Andre: Elias, men Andre: Jeremias eller en af Propheterne.

Han siger til dem: Men I, hvem sige I mig at være?

Da svarede Simon Petrus og sagde: Du er Christus, den levende Guds Søn.

Og Jesus svarede og sagde til ham: Salig er du, Simon, Jonas Søn! thi Kjød og Blod haver ikke aabenbaret dig det, men min Fader, som er i Himlene.

Men jeg siger dig ogsaa, at du er Petrus; og paa denne Klippe vil jeg bygge min Menighed, og Helvedes Porte skulle ikke faae Overhaand over den.

Og jeg vil give dig Himmeriges Riges Nøgler, og hvad du binder paa Jorden, det skal være bundet i Himlene, og hvad du løser paa Jorden, det skal være løst i Himlene.

Da bød han sine Disciple, at de skulde Ingen sige, at han var Christus.

Fra den Tid begyndte Jesus at give sine Disciple tilkjende, at han burde gaae hen til Jerusalem, og lide meget af de Ældste og Ypperstepræster og Skriftkloge, og slaaes ihjel, og opstaae tredie Dag.

Og Peder tog ham til sig, begyndte at irettesætte ham, og sagde: Herre, spar dig selv; dette skee dig ingenlunde!

Men han vendte sig og sagde til Peder: Vig bag mig, Satan! du er mig til Forargelse; thi du sandser ikke, hvad Guds er, men hvad Menneskens er.

Da sagde Jesus til sine Disciple: Vil Nogen komme efter mig, han fornegte sig selv, og tage sit Kors og følge mig.

Thi hvo, som vil frelse sit Liv, skal miste det, men hvo, som mister sit Liv for min Skyld, skal finde det.

Thi hvad gavner det Mennesket, om han vinder den ganske Verden, men tager Skade paa sin Sjæl? eller hvad Vederlag kan et Menneske give for sin Sjæl?

Thi Menneskens Søn skal komme i sin Faders Herlighed med sine Engle, og da skal han betale hver efter sin Gjerning.

Sandelig siger jeg eder: Der ere Nogle af dem, som her staae, som ingenlunde skulle smage Døden, førend de see Menneskens Søn komme i sit Rige.