Verse 1
Og sex Dage derefter tog Jesus Petrus og Jakobus og hans Broder Johannes til sig, og førte dem afsides op paa et høit Bjerg.
Verse 2
Og han blev forvandlet for dem, og hans Ansigt skinnede som Solen, men hans Klæder bleve hvide som Lyset.
Verse 3
Og see, Moses og Elias bleve seede af dem og talede med ham.
Verse 4
Da svarede Peder og sagde til Jesum: Herre! her er os godt at være; vil du, da ville vi gjøre tre Boliger her, dig een, og Moses een, og Elias een.
Verse 5
Der han endnu talede, see, da overskyggede dem en klar Sky, og see, en Røst kom af Skyen, som sagde: Denne er min Søn, den Elskelige, i hvilken jeg haver Velbehag; hører ham!
Verse 6
Og der Disciplene hørte det, faldt de paa deres Ansigt og frygtede saare.
Verse 7
Og Jesus traadte frem, rørte ved dem og sagde: Staaer op og frygter ikke!
Verse 8
Men der de opløftede deres Øine, saae de Ingen, uden Jesum alene.
Verse 9
Og der de gik ned af Bjerget, bød Jesus dem og sagde: I skulle Ingen sige dette Syn, førend Menneskens Søn er opstanden fra de Døde.
Verse 10
Og hans Disciple spurgte ham og sagde: Hvi sige da de Skriftkloge, at Elias bør først komme?
Verse 11
Men Jesus svarede og sagde til dem: Elias kommer vel først, og skal skikke Alting tilrette;
Verse 12
men jeg siger eder, at Elias er allerede kommen, og de erkjendte ham ikke, men gjorde mod ham, hvad de vilde; saa skal ogsaa Menneskens Søn lide af dem.
Verse 13
Da forstode Disciplene, at han havde talet til dem om Johannes den Døber.
Verse 14
Og der de kom til Folket, gik et Menneske til ham, og faldt paa Knæ for ham og sagde:
Verse 15
Herre! forbarm dig over min Søn, thi han er maanesyg og lider meget ondt; thi han falder ofte i Ilden, og ofte i Vandet;
Verse 16
og jeg ledte ham hen til dine Disciple, og de kunde ikke helbrede ham.
Verse 17
Men Jesus svarede og sagde: O du vantro og forvendte Slægt! hvor længe skal jeg være hos eder? hvor længe skal jeg taale eder? leder mig ham hid.
Verse 18
Og Jesus truede ham, og Djævelen foer ud af ham; og Drengen blev karsk fra den samme Stund.
Verse 19
Da gik Disciplene til Jesum i Eenrum og sagde: Hvi kunde vi ikke uddrive ham?
Verse 20
Men Jesus sagde til dem: For eders Vantroes Skyld; thi sandelig siger jeg eder: Dersom I have Tro som et Senepskorn, da maae I sige til dette Bjerg: Flyt dig herfra derhen, saa skal det flytte sig, og eder skal Intet være umuligt.
Verse 21
Men dette Slags farer ikke ud, uden ved Bøn og Faste.
Verse 22
Men der de vandrede om i Galilæa, sagde Jesus til dem: Menneskens Søn skal overantvordes i Menneskers Hænder;
Verse 23
og de skulle slaae ham ihjel, og han skal opreises paa den tredie Dag. Og de bleve saare bedrøvede.
Verse 24
Men der de kom til Capernaum, gik de, som indkrævede (Skattens) Penge, til Peder og sagde: Betaler ikke eders Mester (Skattens) Penge?
Verse 25
Han sagde: Jo! Og der han kom ind i Huset, forekom Jesus ham og sagde: Hvad tykkes dig, Simon? af hvem tage Kongerne paa Jorden Told eller Skat? af deres egne Børn, eller af Fremmede?
Verse 26
Peder siger til ham: Af Fremmede. Jesus sagde til ham: Saa ere jo Børnene frie.
Verse 27
Men paa det vi ikke skulle forarge dem, gak hen til Søen, kast en Krog og tag den første Fisk, som kommer op, og naar du aabner dens Mund, skal du finde en Stater; tag denne og giv dem den for dig og mig.