Paa den samme Tid gik Disciplene til Jesum og sagde: Hvo er den Største i Himmeriges Rige?

Og Jesus kaldte et Barn til sig, og stillede det midt iblandt dem

og sagde: Sandelig siger jeg eder: Uden I omvende eder og blive som Børn, komme I ingenlunde ind i Himmeriges Rige.

Derfor, hvo, som fornedrer sig selv som dette Barn, han er den Største i Himmeriges Rige.

Og hvo, som annammer et saadant Barn i mit Navn, annammer mig.

Men hvo, som forarger een af disse Smaae, som troe paa mig, ham var det bedre, at der var hængt en Møllesteen om hans Hals, og han var sænket i Havets Dyb.

Vee Verden for Forargelser! thi det er nødvendigt, at Forargelser skulle komme; dog vee det Menneske, ved hvilket Forargelsen kommer!

Men dersom din Haand eller din Fod forarger dig, da hug den af og kast den fra dig. Det er dig bedre at gaae som Halt eller Krøbling ind til Livet, end at have to Hænder og to Fødder, og kastes i den evige Ild.

Og dersom dit Øie forarger dig, da riv det ud og kast det fra dig. Det er dig bedre at gaae eenøiet ind til Livet, end at have to Øine, og kastes i Helvedes Ild.

Seer til, at I ikke foragte een af disse Smaae; thi jeg siger eder: Deres Engle i Himlene see altid min Faders Ansigt, som er i Himlene.

Thi Menneskens Søn er kommen for at frelse det, som var fortabt.

Hvad tykkes eder? Om et Menneske havde hundrede Faar, og eet af dem foer vild, forlader han da ikke de ni og halvfemsindstyve, og gaaer paa Bjergene og leder efter det, som var faret vild?

Og hænder det sig, at han finder det, sandelig siger jeg eder, at han glæder sig over det mere end over de ni og halvfemsindstyve, som ikke fore vild.

Saaledes er det ikke eders Faders Villie, som er i Himlene, at een af disse Smaae skal fortabes.

Men om din Broder synder imod dig, gak hen og irettesæt ham imellem dig og ham alene; hører han dig, da haver du vundet din Broder.

Men hører han ikke, da tag endnu Een eller To med dig, paa det at hele Sagen maa blive fast efter to eller tre Vidners Mund.

Men hører han dem ikke, da siig Menigheden det; men hører han ikke Menigheden, da skal han være for dig ligesom en Hedning og Tolder.

Sandelig siger jeg eder: Hvadsomhelst I binde paa Jorden, skal være bundet i Himmelen, og hvadsomhelst I løse paa Jorden, skal være løst i Himmelen.

Atter siger jeg eder, at dersom To af eder blive enige paa Jorden, om hvad for en Sag det er, at de ville bede, skal det vederfares dem af min Fader, som er i Himlene.

Thi hvor To eller Tre ere forsamlede i mit Navn, der er jeg midt iblandt dem.

Da gik Peder frem til ham og sagde: Herre, hvor ofte skal jeg forlade min Broder, som synder imod mig? indtil syv Gange?

Jesus sagde til ham: Jeg siger dig: Ikke indtil syv Gange, men indtil halvfjerdsindstyve Gange syv Gange.

Derfor lignes Himmeriges Rige med et Menneske, som var Konge, som vilde holde Regnskab med sine Tjenere.

Men der han begyndte at holde Regnskab, blev En fremført for ham, som var ti tusinde Talenter skyldig.

Men der han ikke havde (Noget) at betale med, bød hans Herre, at han skulde sælges, og hans Hustru og Børn og alt det, han havde, og at der skulde betales.

Derfor kastede Tjeneren sig ned paa sit Ansigt for ham og sagde: Herre! vær langmodig med mig, og jeg vil betale dig det altsammen.

Da ynkedes samme Tjeners Herre inderligen over ham, og gav ham løs og eftergav ham Gjælden.

Men den samme Tjener gik ud og fandt en af sine Medtjenere, som var ham hundrede Denarier skyldig; og han greb fat paa ham, og vilde qvæle ham og sagde: Betal mig det, du er skyldig.

Da faldt hans Medtjener ned for hans Fødder, og bad ham og sagde: Vær langmodig med mig, og jeg vil betale dig det altsammen.

Men han vilde ikke, men gik hen og kastede ham i Fængsel, indtil han betalte det, han var skyldig.

Men der hans Medtjenere saae det, som var skeet, bleve de saare bedrøvede, og kom og aabenbarede for deres Herre alt det, som var skeet.

Da kaldte hans Herre ham frem og sagde til ham: Du onde Tjener! al den Gjæld eftergav jeg dig, fordi du bad mig.

Burde dig ikke og at forbarme dig over din Medtjener, ligesom jeg og haver forbarmet mig over dig?

Og hans Herre blev vred og overantvordede ham til dem, som pine, indtil han betalte alt det, han var ham skyldig.

Saa skal og min himmelske Fader gjøre mod eder, om I ikke forlade af eders Hjerter, hver sin Broder hans Brøst.