Jesus helbreder

1

Og det skede, der Jesus havde endt disse Ord, drog han bort fra Galilæa og kom til Judæas Grændser paa hiin Side Jordan.

2

Og meget Folk fulgte ham, og han helbredede dem sammesteds.

Taler om Skilsmisse mellem Ægtefolk og om Ægteskab

3

Og Pharisæerne traadte til ham, fristede ham og sagde til ham: Er det en Mand tilladt at skille sig ved sin Hustru for hvilkensomhelst Sag?

4

Men han svarede og sagde til dem: Have I ikke læst, at den, som skabte dem af Begyndelsen, skabte dem Mand og Qvinde,

5

og sagde: Derfor skal et Menneske forlade Fader og Moder og blive fast hos sin Hustru, og de To skulle blive eet Kjød?

6

Saa at de ere ikke længere to, men eet Kjød. Derfor, hvad Gud haver tilsammenføiet, skal Mennesket ikke adskille.

7

De sagde til ham: Hvorfor bød da Moses at give Skilsmissebrev og skille sig fra hende?

8

Han sagde til dem: Moses tilstedede eder at skille eder fra eders Hustruer formedelst eders Hjerters Haardhed; men fra Begyndelsen haver det ikke saaledes været.

9

Men jeg siger eder, at hvo, som skiller sig fra sin Hustru, uden for Hors Skyld, og tager en anden tilægte, han bedriver Hor, og hvo, som tager en Fraskilt til ægte, han bedriver Hor.

10

Hans Disciple sagde til ham: Staaer Mandens Sag saaledes med Hustruen, da er det ikke godt at gifte sig.

11

Men han sagde til dem: Dette Ord fatte ikke Alle, men de, som det er givet.

12

Thi der ere Gildinger, som ere fødte saaledes af Moders Liv, og der ere Gildinger, som ere gildede af Menneskene, og der ere Gildinger, som have gildet sig selv for Himmeriges Riges Skyld. Hvo det kan fatte, han fatte det!

Velsigner smaae Børn

13

Da bleve smaae Børn førte til ham, at han skulde lægge Hænderne paa dem og bede; men Disciplene truede dem.

14

Da sagde Jesus: Lader de smaae Børn med Fred, og formener dem ikke at komme til mig, thi Himmeriges Rige hører saadanne til.

15

Og han lagde Hænderne paa dem og drog derfra.

Befaler en ung Karl at fornegte sin Rigdom

16

Og see, En traadte frem og sagde til ham: Gode Mester! hvadt Godt skal jeg gjøre, at jeg maa have det evige Liv?

17

Men han sagde til ham: Hvi kalder du mig god? Ingen er god, uden Een, (nemlig) Gud; men vil du indgaae til Livet, da hold Budene.

18

Han sagde til ham: Hvilke? Men Jesus sagde: Dette: Du skal ikke ihjelslaae; du skal ikke bedrive Hor; du skal ikke stjæle; du skal ikke bære falskt Vidnesbyrd;

19

ær din Fader og din Moder; og, du skal elske din Næste som dig selv.

20

Da siger den unge Karl til ham: Det haver jeg holdt altsammen fra min Ungdom af; hvad fattes mig endnu?

21

Jesus sagde til ham: Vil du være fuldkommen, da gak hen, sælg hvad du haver og giv Fattige det, og du skal have et Liggendefæ i Himmelen; og kom, følg mig.

22

Men der den unge Karl hørte det Ord, gik han bedrøvet bort, thi han havde meget Gods.

Taler om de Rige

23

Da sagde Jesus til sine Disciple: Sandelig siger jeg eder, at en Rig kommer vanskelig ind i Himmeriges Rige.

24

Atter siger jeg eder: Det er lettere, at en Kameel gaaer igjennem et Naaleøie, end at en Rig kommer ind i Guds Rige.

25

Men der hans Disciple hørte det, bleve de saare forfærdede og sagde: Hvo kan da blive salig?

26

Da saae Jesus paa dem og sagde: For Menneskene er dette umuligt, men for Gud ere alle Ting mulige.

Trøster dem, som fornegte Noget for hans Skyld

27

Da svarede Peder og sagde til ham: See, vi have forladt alle Ting og fulgt dig; hvad skulle da vi have?

28

Men Jesus sagde til dem: Sandelig siger jeg eder, at I, som have efterfulgt mig, I skulle udi Gjenfødelsen, naar Menneskens Søn skal sidde paa sin Herligheds Throne, ogsaa sidde paa tolv Throner og dømme de tolv Israels Stammer.

29

Og hver, som haver forladt Huus, eller Brødre, eller Søstre, eller Fader, eller Moder, eller Hustru, eller Børn, eller Agre for mit Navns Skyld, skal faae hundrede Fold igjen og arve det evige Liv.

30

Men Mange, som ere de Første, skulle blive de Sidste, og de Sidste de Første.