Thi Himmeriges Rige lignes med et Menneske, en Huusbonde, som udgik tidlig om Morgenen, for at leie Arbeidere til sin Viingaard.

Men der han blev enig med Arbeiderne om en Penning om Dagen, sendte han dem i sin Viingaard.

Og han gik ud ved den tredie Time, og saae Andre staae ledige paa Torvet,

og han sagde til dem: Gaaer I og hen i Viingaarden, og jeg vil give eder, hvad som Ret er; men de gik hen.

Han gik atter ud ved den sjette og niende Time, og gjorde ligesaa.

Men ved den ellevte Time gik han ud, og fandt Andre staae ledige og sagde til dem: Hvi staae I her den ganske Dag ledige?

De sagde til ham: Fordi Ingen leiede os. Han sagde til dem: Gaaer I ogsaa hen i Viingaarden, og hvad som Ret er, skulle I faae.

Men der det blev Aften, siger Viingaardens Herre til sin Foged: Kald Arbeiderne og giv dem Lønnen, og begynd fra de Sidste indtil de Første.

Og de kom, som vare leiede ved den ellevte Time, og fik hver en Penning.

Men der de Første kom, meente de, at de skulde faae Mere, og de fik og hver en Penning.

Men der de fik den, knurrede de imod Huusbonden og sagde.

Disse Sidste have ikkun arbeidet een Time, og du haver gjort dem lige med os, som have baaret Dagens Byrde og Hede.

Men han svarede og sagde til En af dem: Ven! jeg gjør dig ikke Uret; er du ikke bleven enig med mig om en Penning?

Tag Dit og gak bort. Men jeg vil give den Sidste ligesom dig.

Eller haver jeg ikke Magt til at gjøre med Mit, hvad jeg vil? eller er dit Øie ondt, fordi jeg er god?

Saaledes skulle de Sidste blive de Første, og de Første de Sidste; thi Mange ere kaldede, men Faa udvalgte.

Og Jesus drog op til Jerusalem, og tog de tolv Disciple tilside paa Veien og sagde til dem:

See, vi reise op til Jerusalem, og Menneskens Søn skal overantvordes de Ypperstepræster og Skriftkloge, og de skulle fordømme ham til Døden,

og overantvorde Hedningerne ham til at bespotte og hudstryge og korsfæste (ham); og paa den tredie Dag skal han opstaae.

Da gik Zebedæi Sønners Moder til ham med sine Sønner, faldt ned for ham og bad ham om Noget.

Men han sagde til hende: Hvad vil du? Hun sagde til ham: Siig, at disse mine to Sønner skulle sidde i dit Rige, den ene ved din høire, og den anden ved din venstre Side.

Men Jesus svarede og sagde: I vide ikke, hvad I bede om; kunne I drikke den Kalk, som jeg skal drikke, og døbes med den Daab, som jeg skal døbes med? De sige til ham, Vi kunne.

Og han sagde til dem: Min Kalk skulle I vel drikke, og med den Daab, som jeg døbes med, skulle I døbes, men at sidde ved min høire og ved min venstre Side hører ikke mig til at give Nogen, uden dem, som det er beredt af min Fader.

Og der de Ti hørte det, bleve de vrede paa de to Brødre.

Men Jesus kaldte dem til sig og sagde: I vide, at Folkenes Regenter herske over dem, og de Store bruge Myndighed over dem.

Men saa skal det ikke være iblandt eder, men hvo, som vil blive stor iblandt eder, han være eders Tjener.

Og hvo som vil være den Ypperste iblandt eder, han være eders Træl.

Ligesom Menneskens Søn er ikke kommen for at lade sig tjene, men for at tjene og at give sit Liv til en Igjenløsning for Mange.

Og der de gik ud fra Jericho, fulgte ham meget Folk.

Og see, to Blinde sadde ved Veien, og der de hørte, at Jesus gik forbi, raabte de og sagde: Herre, Davids Søn, forbarm dig over os!

Men Folket truede dem, at de skulde tie; men de raabte mere og sagde: Herre, Davids Søn, forbarm dig over os!

Og Jesus blev staaende, og kaldte ad dem og sagde: Hvad ville I, jeg skal gjøre eder?

De sagde til ham: Herre! at vore Øine maatte oplades.

Men Jesus ynkedes inderligen og rørte ved deres Øine. Og strax bleve deres Øine seende, og de fulgte ham.