Og der de kom nær til Jerusalem, og vare komne til Bethphage ved Oliebjerget, da sendte Jesus to (af sine) Disciple og sagde til dem:

Gaaer hen i den By, som ligger for eder, og strax skulle I finde en Aseninde bunden og et Føl hos hende; løser dem og fører dem til mig.

Og dersom Nogen taler eder Noget til, da siger, at Herren haver dem behov, saa skal han strax fremsende dem.

Men dette skede altsammen, at det skulde fuldkommes, som sagt er ved Propheten, som siger:

Siger til Zions Datter: See, din Konge kommer til dig, sagtmodig og ridende paa et Asen, og (paa) Asenindens Føl.

Men Disciplene gik hen og gjorde saa, som Jesus befoel dem.

Og de hentede Aseninden og Føllet, og lagde deres Klæder paa dem, og han satte sig derpaa.

Men de Fleste af Folket bredte deres Klæder paa Veien, men Andre huggede Grene af Træerne og strøede dem paa Veien.

Men Folket, som gik foran og fulgte efter, raabte og sagde: Hosanna den Davids Søn! velsignet være den, som kommer i Herrens Navn! Hosanna i det Høieste!

Og der han drog ind i Jerusalem, kom den hele Stad i Bevægelse og sagde: Hvo er denne?

Men Folket sagde: Det er Jesus den Prophet, den fra Nazareth i Galilæa.

Og Jesus gik ind i Guds Tempel og uddrev alle dem, som solgte og kjøbte i Templet, og omstødte Vexelerernes Borde og Duekræmmernes Stole.

Og han sagde til dem: Der er skrevet: Mit Huus skal kaldes et Bedehuus, men I have gjort det til en Røverkule.

Og der gik Blinde og Halte til ham i Templet, og han helbredede dem.

Men der de Ypperstepræster og Skriftkloge saae de Undergjerninger, som han gjorde, og Børnene, som raabte i Templet og sagde: Hosanna den Davids Søn! bleve de vrede og sagde til ham:

Hører du, hvad disse sige? Men Jesus sagde til dem: Ja! have I aldrig læst: Af de Umyndiges og Diendes Mund skal du berede Lov?

Og han forlod dem og gik udenfor Staden til Bethanien, og blev der.

Men der han om Morgenen gik til Staden igjen, hungrede han.

Og han saae et Figentræ ved Veien, og gik til det og fandt Intet derpaa, uden Blade alene, og han sagde til det: Nu voxe aldrig mere Frugt paa dig! Og Figentræet visnede strax.

Og der Disciplene saae det, forundrede de sig og sagde: Hvorledes visnede Figentræet saa strax?

Men Jesus svarede og sagde til dem: Sandelig siger jeg eder, dersom I have Tro og ikke tvivle, da skulle I ikke alene gjøre saadant, (som) med Figentræet, men dersom I endog sige til dette Bjerg: Løft dig op og kast dig i Havet, da skal det skee.

Og alt det, I begjære i Bønnen, dersom I troe, da skulle I faae det.

Og der han kom i Templet, traadte til ham, idet han lærte, de Ypperstepræster og Folkets Ældste og sagde: Af hvad Magt gjør du dette? og hvo haver givet dig denne Magt?

Men Jesus svarede og sagde til dem: Jeg vil og spørge eder om een Ting; dersom I sige mig den, vil jeg og sige eder, af hvad Magt jeg gjør dette.

Johannis Daab, hvorfra var den? af Himmelen, eller af Menneskene? Men de betænkte ved sig selv og sagde: Sige vi: Den var af Himmelen, da siger han til os: Hvi troede I ham da ikke?

Men sige vi: Den var af Menneskene, frygte vi os for Folket, thi de holde alle Johannes for en Prophet.

Og de svarede Jesus og sagde: Vi vide det ikke; da sagde og han til dem: Saa siger jeg eder ikke heller, af hvad Magt jeg gjør dette.

Men hvad tykkes eder? Et Menneske havde to Sønner, og han gik til den første og sagde: Søn! gak hen, arbeid idag udi min Viingaard.

Men han svarede og sagde: Jeg vil ikke; men derefter angrede det ham, og han gik hen.

Og han gik til den anden og sagde ligesaa. Men han svarede og sagde: Herre, jeg vil; og gik ikke hen.

Hvilken af de To gjorde Faderens Villie? De sagde til ham: Den første. Jesus sagde til dem: Sandelig siger jeg eder, at Toldere og Skjøger gaae før eder i Guds Rige.

Thi Johannes kom til eder paa Retfærdigheds Vei, og I troede ham ikke, men Toldere og Skjøger troede ham; men enddog I det saae, angrede det eder alligevel ikke derefter, saa at I kunde have troet ham.

Hører en anden Lignelse: Der var et Menneske, en Huusbonde, som havde plantet en Viingaard og gjort et Gjærde omkring den, og gravet en Perse i den og bygget et Taarn; og han leiede den til Viingaardsmænd og drog udenlands.

Men der Frugtens Tid kom, sendte han sine Tjenere til Viingaardsmændene, at annamme dens Frugter.

Og Viingaardsmændene toge hans Tjenere; en sloge de, en anden sloge de ihjel, en anden stenede de.

Han sendte atter andre Tjenere, flere end de første; og de gjorde ligesaa med dem.

Men derefter sendte han sin Søn til dem og sagde: De ville dog undsee sig for min Søn.

Men der Viingaardsmændene saae Sønnen, sagde de til hverandre: Denne er Arvingen, kommer, lader os slaae ham ihjel og tilvende os hans Arv.

Og de toge ham, og stødte ham ud udenfor Viingaarden og sloge ham ihjel.

Derfor, naar Viingaardens Herre kommer, hvad skal han gjøre med disse Viingaardsmænd?

De sagde til ham: Han skal ilde omkomme de Onde og leie andre Viingaardsmænd sin Viingaard, som skulle give ham Frugterne i deres Tider.

Jesus sagde til dem: Have I aldrig læst i Skrifterne: Den Steen, som Bygningsmændene forskjøde, den er bleven til en Hovedhjørnesteen; det er skeet af Herren, og er underligt for vore Øine.

Derfor siger jeg eder, at Guds Rige skal tages fra eder og gives et Folk, som skal bære dets Frugter.

Og hvo, som falder paa denne Steen, skal sønderstødes; men hvilken den falder paa, ham skal den sønderknuse.

Og der de Ypperstepræster og Pharisæerne hørte hans Lignelser, mærkede de, at han talede om dem.

Og de tragtede efter at gribe ham, men frygtede for Folket; thi de holdt ham for en Prophet.