Da talede Jesus til Folket og til sine Disciple, og sagde:

Paa Mose Stol sidde de Skriftkloge og Pharisæerne.

Alt det derfor, som de sige eder, at I skulle holde, det holder og gjører; men gjører ikke efter deres Gjerninger; thi de sige det vel, men gjøre det ikke.

Thi de binde svære Byrder, hvilke man vanskelig kan bære, og lægge Menneskene dem paa Skuldrene; men selv ville de ikke bevæge dem med deres Finger.

Men de gjøre alle deres Gjerninger for at ansees af Menneskene; thi de gjøre deres Tankeremmer brede og Qvasterne store paa deres Klæder.

Og de ville gjerne sidde øverst tilbords ved Maaltiderne og paa de fornemste Stolestader i Synagogerne.

Og de ville gjerne være hilsede paa Torvene og kaldes af Menneskene Rabbi, Rabbi.

Men I skulle ikke ville kaldes Rabbi; thi Een er eders Veileder, nemlig Christus, men I ere alle Brødre.

Og I skulle ikke kalde (Nogen) paa Jorden eders Fader; thi Een er eders Fader, han, som er i Himlene.

Og I skulle ikke lade eder kalde Veiledere; thi Een er eders Veileder, nemlig Christus.

Men den Største iblandt eder skal være eders Tjener.

Men hvo sig selv ophøier, skal fornedres, og hvo sig selv fornedrer, skal ophøies.

Men vee eder, I Skriftkloge og Pharisæer, I Øienskalke! at I tillukke Himmeriges Rige for Menneskene; thi I gaae ikke derind, og dem, som ville gaae ind, tillade I ikke at gaae ind.

Vee eder, I Skriftkloge og Pharisæer, I Øienskalke! at I opæde Enkers Huse og for et Syns Skyld bede længe; derfor skulle I faae des større Straf.

Vee eder, I Skriftkloge og Pharisæer, I Øienskalke! at I drage om til lands og vands, for at gjøre een Tilhænger; og naar han er bleven det, gjøre I et Helvedes Barn af ham, dobbelt mere end I ere.

Vee eder, I blinde Veiledere! I, som sige: Hvo, som sværger ved Templet, det er Intet, men hvo, som sværger ved Guldet i Templet, er skyldig.

I Daarer og Blinde! hvilket er størst? Guldet, eller Templet, som helliger Guldet?

Fremdeles: Hvo, som sværger ved Alteret, det er Intet, men hvo, som sværger ved den Gave, som er derpaa, er skyldig.

I Daarer og Blinde! hvilket er størst? Gaven, eller Alteret, som helliger Gaven?

Derfor, hvo, som sværger ved Alteret, sværger ved det og ved alt det, som er derpaa.

Og hvo, som sværger ved Templet, sværger ved det og ved den, der boer i det.

Og hvo, som sværger ved Himmelen, sværger ved Guds Throne og ved den, som sidder paa den.

Vee eder, I Skriftkloge og Pharisæer, I Øienskalke! at I give Tiende af Mynte og Dild og Kummen, og efterlade de Ting i Loven, som ere svarere, nemlig Ret og Barmhjertighed og Tro; disse Ting burde man at gjøre, og ikke forsømme de andre.

I blinde Veiledere, I, som sie Myggen af, men nedsluge Kamelen!

Vee eder, I Skriftkloge og Pharisæer, I Øienskalke! at I rense Bægere og Fade udvortes, men indentil ere de fulde af Rov og Uretfærdighed.

Du blinde Pharisæer! rens først det, som er indeni Bægeret og Fadet, at ogsaa det Udvortes paa dem kan blive reent.

Vee eder, I Skriftkloge og Pharisæer, I Øienskalke! thi I ere ligesom kalkede Grave, som synes deilige udvortes, men indentil ere de fulde af døde Been og al Ureenhed.

Ligesaa synes og I vel udvortes retfærdige for Menneskene, men indvortes ere I fulde af Øienskalkhed og Uret.

Vee eder, I Skriftkloge og Pharisæer, I Øienskalke! at I bygge Propheternes Grave og pryde de Retfærdiges Gravsteder, og sige:

Havde vi været i vore Fædres Tid, da havde vi ikke været deelagtige med dem i Propheternes Blod.

Saa bære I da Vidnesbyrd om eder selv, at I ere deres Børn, som have ihjelslaaet Propheterne.

Opfylder og I eders Fædres Maal!

I Hugorme! I Øgleunger! hvorledes kunne I undflye Helvedes Dom?

Derfor, see, jeg sender til eder Propheter og Vise og Skriftkloge, og Nogle af dem skulle I ihjelslaae og korsfæste, og Nogle af dem skulle I hudstryge i eders Synagoger og forfølge dem fra en Stad til en anden;

at alt det retfærdige Blod skal komme over eder, som er udgydt paa Jorden, fra den retfærdige Abels Blod, indtil Sacharias, Barachias Søns, Blod, hvilken I sloge ihjel imellem Templet og Alteret.

Sandelig siger jeg eder, at alt dette skal komme over denne Slægt.

Jerusalem! Jerusalem! som ihjelslaaer Propheterne og stener dem, som ere sendte til dig, hvor ofte vilde jeg forsamlet dine Børn, ligerviis som en Høne forsamler sine Kyllinger under Vingerne! og I Vilde ikke.

See, eders Huus skal forlades eder øde.

Thi jeg siger eder: I skulle fra nu af ikke see mig, indtil I sige: Velsignet være den, som kommer i Herrens Navn!