Og Jesus gik ud og drog fra Templet, og hans Disciple gik til ham, for at vise ham Templets Bygninger.

Men Jesus sagde til dem: See I ikke alt dette? Sandelig siger jeg eder: Her skal ikke lades Steen paa Steen, som jo skal nedbrydes.

Men da han sad paa Oliebjerget, gik hans Disciple til ham i Eenrum og sagde: Siig os, naar skal dette skee, og hvad Tegn skal der være paa din Tilkommelse og Verdens Ende?

Og Jesus svarede og sagde til dem: Seer til, at Ingen forfører eder.

Thi Mange skulle komme i mit Navn og sige: Jeg er Christus; og de skulle forføre Mange.

Men I skulle høre Krige og Rygte om Krige. Seer til, at I ikke forskrækkes; thi dette maa altsammen skee, men Enden er ikke endda.

Thi Folk skal opreise sig mod Folk, og Rige mod Rige, og der skal være Hunger og Pestilentser og Jordskjælv her og der.

Men alle disse Ting skulle være en Begyndelse til Smerterne.

Da skulle de overantvorde eder til Trængsel og slaae eder ihjel, og I skulle hades af alle Folk for mit Navns Skyld.

Og da skulle Mange forarges og forraade hverandre og hade hverandre.

Og mange falske Propheter skulle opstaae og forføre Mange.

Og efterdi Uretfærdighed bliver mangfoldig, skal Kjærligheden blive kold i Mange.

Men hvo, som bliver bestandig indtil Enden, han skal blive salig.

Og dette Riges Evangelium skal prædikes i den ganske Verden til et Vidnesbyrd for alle Folk; og da skal Enden komme.

Naar I da see, at Ødelæggelsens Vederstyggelighed, om hvilken Propheten Daniel haver talet, staaer paa det hellige Sted, — hvo, som det læser, give Agt derpaa! —

da flye paa Bjergene hvo, som er i Judæa,

og hvo, som er paa Taget, stige ikke ned for at hente Noget af sit Huus,

og hvo, som er paa Ageren, vende ikke tilbage at hente sine Klæder.

Men vee de Frugtsommelige og dem, som give Die i de Dage!

Men beder, at eders Flugt skal ikke skee om Vinteren, ei heller om Sabbaten;

thi da skal der være saa stor en Trængsel, som ikke haver været fra Verdens Begyndelse hidindtil, og som ikke heller skal blive.

Og dersom disse Dage ikke bleve forkortede, da blev intet Menneske frelst; men for de Udvalgtes Skyld skulle disse Dage forkortes.

Dersom Nogen da siger til eder: See, her er Christus, eller der, da skulle I ikke troe det.

Thi falske Christi og falske Propheter skulle opstaae og gjøre store Tegn og underlige Gjerninger, at de Udvalgte skulde og forføres, om det var muligt.

See, jeg haver sagt eder det forud.

Derfor, dersom de sige til eder: See, han er i Ørkenen, da gaaer ikke derud; see, han er i Kammerne, da troer det ikke.

Thi ligesom Lynet udgaaer fra Østen og skinner indtil Vesten, saa skal og Menneskens Søns Tilkommelse være.

Thi hvor Aadselet er, der skulle Ørnene forsamles.

Men strax efter de Dages Trængsel skal Solen formørkes, og Maanen ikke give sit Skin, og Stjernerne falde af Himmelen, og Himmelens Kræfter røres.

Og da skal Menneskens Søns Tegn aabenbares i Himmelen, og da skulle alle Jordens Slægter hyle, og de skulle see Menneskens Søn komme i Himmelens Skyer med Kraft og megen Herlighed.

Og han skal udsende sine Engle med Basunens høie Røst, og de skulle forsamle hans Udvalgte fra de fire Verdenshjørner, fra den ene Ende af Himmelen til den anden.

Men lærer en Lignelse, (tagen) af Figentræet: Naar Vædske allerede er kommen i dets Grene, og Bladene springe ud, da vide I, at Sommeren er nær.

Saaledes og I, naar I see alt dette, da vider, at han er nær for Dørene.

Sandelig siger jeg eder: Denne Slægt skal ikke forgaae, førend dette skeer altsammen.

Himmelen og Jorden skulle forgaae, men mine Ord skulle ingenlunde forgaae.

Men om den Dag og den Time veed Ingen, ikke engang Himmelens Engle, uden Faderen alene.

Men ligesom Noæ Dage vare, saa skal og Menneskens Søns Tilkommelse være.

Thi ligesom de vare i de Dage før Syndfloden, de aade og drak, toge tilægte og gave tilægte, indtil den Dag, der Noah gik ind i Arken,

og de agtede det ikke, indtil Syndfloden kom og tog dem alle bort, saaledes skal og Menneskens Søns Tilkommelse være.

Da skulle To være paa Ageren; den Ene skal tages, og den Anden lades tilbage.

To (Qvinder) skulle male paa Qværnen; den ene skal tages, og den anden lades tilbage.

Vaager derfor, thi I vide ikke, i hvilken Time eders Herre kommer.

Men dette skulle I vide, at dersom Huusbonden vidste, i hvilken Nattevagt Tyven vilde komme, da vaagede han og lod ikke bryde ind i sit Huus.

Derfor værer og I rede; thi Menneskens Søn kommer paa den Time, som I ikke mene.

Hvilken er derfor den tro og snilde Tjener, som hans Herre haver sat over sit Tyende, at give dem Mad itide?

Salig er den Tjener, hvilken hans Herre, naar han kommer, vil finde saaledes at gjøre.

Sandelig jeg siger eder, at han skal sætte ham over alt sit Gods.

Men dersom nogen ond Tjener vilde sige i sit Hjerte: Min Herre tøver at komme,

og begyndte at slaae Medtjenerne, men at æde og drikke med Drankerne,

saa skal den Tjeners Herre komme paa den Dag, som han ikke forventer, og paa den Time, som han ikke veed,

og skal hugge ham i to, og give ham sin Deel med Øienskalke; der skal være Graad og Tænders Gnidsel.