Og det skede, der Jesus havde endt alle disse Ord, sagde han til sine Disciple:

I vide, at om to Dage bliver det Paaske, og Menneskens Søn skal forraades til at korsfæstes.

Da forsamledes de Ypperstepræster og Skriftkloge og Folkets Ældste i Paladset hos den Ypperstepræst, som hedte Caiphas.

Og de holdt Raad, at de kunde gribe Jesum med List og ihjelslaae ham.

Men de sagde: Ikke paa Høitiden, at der ikke skal blive et Opløb iblandt Folket.

Men der Jesus var i Bethania, udi Simon den Spedalskes Huus,

da kom en Qvinde til ham, som havde en Alabastertrukke med meget kostelig Salve, og udøste den paa hans Hoved, der han sad tilbords.

Men der hans Disciple saae det, bleve de vrede og sagde: Hvortil tjener denne Spilde?

Thi denne Salve kunde blevet solgt for Meget og givet Fattige.

Men der Jesus mærkede det, sagde han til dem: Hvi gjøre I denne Qvinde Fortræd? Hun haver jo gjort en god Gjerning imod mig.

Thi I have altid Fattige hos eder, men mig have I ikke altid.

Thi at hun udøste denne Salve paa mit Legeme, det haver hun gjort, for at berede mig til min Jordefærd.

Sandelig siger jeg eder: Hvorsomhelst dette Evangelium bliver, prædiket i den ganske Verden, skal og det, som hun haver gjort, omtales til hendes Ihukommelse.

Da gik En bort af de Tolv, som hedte Judas Ischarioth, til de Ypperstepræster,

og sagde: Hvad ville I give mig, saa vil jeg forraade eder ham? Men de gave ham tredive Sølvpenninge.

Og fra den Tid af søgte han beleilig Tid til at forraade ham.

Men paa den første Dag af de usyrede Brøds Høitid gik Disciplene til Jesum og sagde til ham: Hvor vil du, at vi skulle berede for dig at æde Paaskelammet?

Men han sagde: Gaaer ind i Staden til en vis (Mand), og siger til ham: Mesteren siger: Min Tid er nær; jeg vil holde Paaske hos dig med mine Disciple.

Og Disciplene gjorde, ligesom Jesus befoel dem, og beredte Paaskelammet.

Men der det var blevet Aften, satte han sig tilbords med de Tolv.

Og der de aade, sagde han: Sandelig siger jeg eder, at Een af eder skal forraade mig.

Og de bleve saare bedrøvede, og hver af dem begyndte at sige til ham: Herre! mon jeg er den?

Men han svarede og sagde: Den, som dyppede (med) Haanden tilligemed mig i Fadet, han skal forraade mig.

Menneskens Søn gaaer vel hen, ligesom der er skrevet om ham; men vee det Menneske, ved hvilket Menneskens Søn bliver forraadt! det var samme Menneske godt, at han ikke havde været født.

Men Judas, som forraadte ham, svarede og sagde: Rabbi! mon jeg er den? Han sagde til ham: Du haver sagt det.

Men der de aade, tog Jesus Brødet og takkede, brød (det), og gav Disciplene (det) og sagde: Tager, æder; dette er mit Legeme.

Og han tog Kalken og takkede, gav dem (den) og sagde: Drikker alle deraf;

thi dette er mit Blod, det nye Testamentes, hvilket udgydes for Mange til Syndernes Forladelse.

Men jeg siger eder, at jeg skal herefter ikke mere drikke af denne Viintræets Frugt, indtil den Dag, naar jeg skal drikke den nye med eder i min Faders Rige.

Og der de havde sjunget Lovsangen, gik de ud til Oliebjerget.

Da siger Jesus til dem: I denne Nat skulle I alle forarges paa mig; thi der er skrevet: Jeg skal slaae Hyrden, og Hjordens Faar skulle adspredes.

Men efterat jeg er opstanden, vil jeg gaae forud for eder til Galilæa.

Men Peder svarede og sagde til ham: Dersom de og alle skulle forarges paa dig, saa vil jeg dog aldrig forarges.

Jesus sagde til ham: Sandelig siger jeg dig, at i denne Nat, førend Hanen galer, skal du fornegte mig tre Gange.

Peder sagde til ham: Dersom jeg endog skulde døe med dig, vil jeg ikke fornegte dig. Ligesaa sagde og alle Disciplene.

Da kom Jesus med dem til en Gaard, som kaldes Gethsemane, og sagde til Disciplene: Sætter eder her, imedens jeg gaaer bort derhen og beder.

Og han tog Peder og de to Zebedæi Sønner til sig, og begyndte at bedrøves og svarligen at ængstes.

Da siger han til dem: Min Sjæl er ganske bedrøvet indtil Døden; bliver her og vaager med mig.

Og han gik lidet frem, faldt paa sit Ansigt, og bad og sagde: Min Fader! er det muligt, da gaae denne Kalk fra mig! dog ikke som jeg vil, men som du vil.

Og han kom til Disciplene og fandt dem sovende, og sagde til Peder: Saa kunde I da ikke vaage een Time med mig?

Vaager og beder, at I ikke skulle komme i Fristelse; Aanden er vel redebon, men Kjødet er skrøbeligt.

Han gik atter anden Gang hen, bad og sagde: Min Fader! er det ikke muligt, at denne Kalk kan gaae fra mig, uden at jeg skal drikke den, da skee din Villie!

Og han kom og fandt dem atter sovende, thi deres Øine vare betyngede.

Og han lod dem blive, og gik atter hen og bad tredie Gang og talede de samme Ord.

Da kom han til sine Disciple og sagde til dem: Sove I fremdeles og hvile eder? See, Timen er nær, og Menneskens Søn skal overantvordes i Synderes Hænder.

Staaer op, lader os gaae; see, han er nær, som forraader mig.

Og der han endnu talede, see, da kom Judas, En af de Tolv, og en stor Skare med ham, med Sværd og Stænger, fra de Ypperstepræster og Folkets Ældste.

Men den, som ham forraadte, havde givet dem et Tegn og sagt: Den, som jeg monne kysse, ham er det; griber ham.

Og han traadte strax til Jesum og sagde: Hil være dig, Rabbi! og kyssede ham.

Men Jesus sagde til ham: Ven! hvorfor er du kommen? Da traadte de frem, og lagde Hænder paa Jesum og grebe ham.

Og see, En af dem, som vare med Jesu, udrakte Haanden, og uddrog sit Sværd, og slog den Ypperstepræsts Tjener og huggede hans Øre af.

Da sagde Jesus til ham: Stik dit Sværd i Balgen; thi alle de, som gribe (til) Sværd, skulle omkomme ved Sværd.

Eller mener du, at jeg ikke kan nu bede min Fader, at han skulde tilskikke mig mere end tolv Legioner Engle?

Hvorledes skulde da Skrifterne fuldkommes? thi det bør saaledes gaae til.

Paa den samme Tid sagde Jesus til Skaren: I ere udgangne, ligesom til en Røver, med Sværd og Stænger, for at tage fat paa mig; jeg haver daglig siddet hos eder og lært i Templet, og I grebe mig ikke.

Men det er altsammen skeet, at Propheternes Skrifter skulde fuldkommes. Da forlode alle Disciplene ham og flyede.

Men de, der havde grebet Jesum, førte ham hen til den Ypperstepræst Caiphas, der, hvor de Skriftkloge og Ældste vare forsamlede.

Men Peder fulgte langt fra efter ham indtil den Ypperstepræsts Palads, og gik indenfor og sad hos Svendene for at see Enden.

Men de Ypperstepræster og de Ældste og det ganske Raad søgte falskt Vidnesbyrd mod Jesum, paa det de kunde aflive ham, og fandt Intet.

Og alligevel at der gik mange falske Vidner frem, fandt de dog Intet. Men paa det Sidste traadte to falske Vidner frem og sagde:

Denne haver sagt: Jeg kan nedbryde Guds Tempel og bygge det i tre Dage.

Og den Ypperstepræst stod op og sagde til ham: Svarer du Intet? Hvad vidne disse imod dig?

Men Jesus taug. Og den Ypperstepræst svarede og sagde til ham: Jeg besværger dig ved den levende Gud, at du siger os, om du er Christus, den Guds Søn.

Jesus sagde til ham: Du haver sagt det; jeg siger eder endog: Nu herefter skulle I see Menneskens Søn sidde hos Kraftens høire Haand og komme i Himmelens Skyer.

Da sønderrev den Ypperstepræst sine Klæder og sagde: Han haver bespottet Gud; hvad have vi længere Vidner behov? See, nu have I hørt hans Guds-Bespottelse.

Hvad tykkes eder? Men de svarede og sagde: Han er skyldig til Døden.

Da spyttede de i hans Ansigt og sloge ham paa Munden; men Andre sloge (ham) med Kjeppe.

Og de sagde: Spaa os, Christe! hvo er den, der slog dig?

Men Peder sad udenfor i Gaarden; og en Pige kom til ham og sagde: Du haver og været med Jesu den Galilæer.

Men han negtede (det) for dem alle og sagde: Jeg veed ikke, hvad du siger.

Men der han gik ud i Forgaarden, saae en anden ham; og hun sagde til dem, som der vare: Denne var og med Jesu den Nazaræer.

Og han negtede (det) atter med en Ed, sigende: Jeg kjender ikke det Menneske.

Men lidet derefter gik de Hosstaaende frem og sagde til Peder: Sandelig, du er og En af dem, thi og dit Maal røber dig.

Da begyndte han at forbande sig og sværge: Jeg kjender ikke det Menneske. Og strax goel Hanen.

Og Peder kom Jesu Ord ihu, der han sagde til ham: Førend Hanen galer, skal du fornegte mig tre Gange. Og han gik udenfor og græd bitterlig.