Verse 1
Men der han saae Folket, gik han op paa Bjerget; og der han havde sat sig, gik hans Disciple til ham.
Verse 2
Og han oplod sin Mund, lærte dem og sagde:
Verse 3
Salige ere de Fattige i Aanden, thi Himmeriges Rige er deres.
Verse 4
Salige ere de, som sørge, thi de skulle husvales.
Verse 5
Salige ere de Sagtmodige, thi de skulle arve Jorden.
Verse 6
Salige ere de, som hungre og tørste efter Retfærdighed, thi de skulle mættes.
Verse 7
Salige ere de Barmhjertige, thi dem skal vederfares Barmhjertighed.
Verse 8
Salige ere de Rene af Hjertet, thi de skulle see Gud.
Verse 9
Salige ere de Fredsommelige, thi de skulle kaldes Guds Børn.
Verse 10
Salige ere de, som lide Forfølgelse for Retfærdigheds Skyld, thi Himmeriges Rige er deres.
Verse 11
Salige ere I, naar man bespotter og forfølger eder, og taler allehaande Ondt imod eder for min Skyld, og lyver det.
Verse 12
Glæder og fryder eder, thi eders Løn skal være megen i Himlene; thi saa have de forfulgt Propheterne, som vare for eder.
Verse 13
I ere Jordens Salt; men om Saltet mister sin Kraft, hvormed skal (da) det saltes? Det duer til Intet mere, uden til at kastes ud og nedtrædes af Menneskene.
Verse 14
I ere Verdens Lys; den Stad, som ligger paa et Bjerg, kan ikke skjules.
Verse 15
Man tænder heller ikke et Lys og sætter det under en Skjeppe, men paa en Lysestage; saa skinner det for alle dem, som ere i Huset.
Verse 16
Lader saa eders Lys skinne for Menneskene, at de see eders gode Gjerninger, og ære eders Fader, som er i Himlene.
Verse 17
I skulle ikke mene, at jeg er kommen for at afskaffe Loven eller Propheterne; jeg er ikke kommen for at opløse, men at fuldkomme.
Verse 18
Thi sandelig siger jeg eder: Indtil Himmelen og Jorden forgaae, skal end ikke een den mindste Bogstav eller een Tøddel forgaae af Loven, førend de Ting skee allesammen.
Verse 19
Derfor, hvo, som bryder eet af disse mindste Bud og lærer Menneskene saaledes, han skal kaldes den Mindste i Himmeriges Rige; men hvo, som dem gjør og lærer, han skal kaldes stor i Himmeriges Rige.
Verse 20
Thi jeg siger eder: Uden at eders Retfærdighed bliver større end de Skriftkloges og Pharisæers, komme I ingenlunde ind i Himmeriges Rige.
Verse 21
I have hørt, at der er sagt de Gamle: Du skal ikke ihjelslaae, men hvo, som ihjelslaaer, skal være skyldig for Dommen.
Verse 22
Men jeg siger eder, at hver, den, som er vred paa sin Broder uden Skyld, skal være skyldig for Dommen; men hvo, som siger til sin Broder: Raka! skal være skyldig for Raadet; men hvo, som siger: Du Daare! skal være skyldig til Helvedes Ild.
Verse 23
Derfor, naar du offrer din Gave paa Alteret og kommer der ihu, at din Broder haver Noget imod dig,
Verse 24
saa lad din Gave blive der for Alteret, og gak hen, forlig dig først med din Broder, og kom da og offre din Gave.
Verse 25
Vær snart velvillig mod din Modstander, medens du er med ham paa Veien, at Modstanderen ikke skal overantvorde dig til Dommeren, og at Dommeren ikke skal overantvorde dig til Tjeneren, og du skal kastes i Fængsel.
Verse 26
Sandelig siger jeg dig: Du skal slet ikke komme ud derfra, førend du betaler den sidste Hvid.
Verse 27
I have hørt, at der er sagt de Gamle: Du skal ikke bedrive Hor.
Verse 28
Men jeg siger eder, at hver den, som seer paa en Qvinde for at begjære hende, haver allerede bedrevet Hor med hende i sit Hjerte.
Verse 29
Men dersom dit høire Øie forarger dig, da riv det ud og kast det fra dig; thi det er dig gavnligt, at eet af dine Lemmer tabes, og ikke dit ganske Legeme skal kastes i Helvede.
Verse 30
Og om din høire Haand forarger dig, da hug den af og kast den fra dig; thi det er dig gavnligt, at eet af dine Lemmer tabes, og ikke dit ganske Legeme skal kastes i Helvede.
Verse 31
Men der er sagt, at hvo, som skiller sig fra sin Hustru, skal give hende et Skilsmissebrev.
Verse 32
Men jeg siger eder, at hvo, som skiller sig fra sin Hustru, uden for Hors Sag, gjør, at hun bedriver Hor; og hvo, som tager en Fraskilt tilægte, bedriver Hor.
Verse 33
I have fremdeles hørt, at der er sagt de Gamle: Du skal ikke gjøre nogen falsk Ed, men du skal holde Herren dine Eder.
Verse 34
Men jeg siger eder, at I skulle aldeles intet sværge, hverken ved Himmelen, thi den er Guds Throne,
Verse 35
ei heller ved Jorden, thi den er hans Fødders Skammel, ei heller ved Jerusalem, thi det er den store Konges Stad.
Verse 36
Du skal ikke heller sværge ved dit Hoved; thi du kan ikke gjøre eet Haar hvidt eller sort.
Verse 37
Men eders Tale skal være ja, ja, nei, nei; men hvad der er over dette, er af det Onde.
Verse 38
I have hørt, at der er sagt: Øie for Øie, og Tand for Tand!
Verse 39
Men jeg siger eder, at I skulle ikke sætte eder imod det Onde; men dersom Nogen giver dig et Slag paa dit høire Kindbeen, vend ham det andet ogsaa til.
Verse 40
Og dersom Nogen vil gaae irette med dig og tage din Kjortel, lad ham og beholde Kappen.
Verse 41
Og dersom Nogen tvinger dig til at gaae een Miil, gak to med ham.
Verse 42
Giv den, som beder dig, og vend dig ikke fra den, som vil laane af dig.
Verse 43
I have hørt, at der er sagt: Du skal elske din Næste og hade din Fjende.
Verse 44
Men jeg siger eder: Elsker eders Fjender, velsigner dem, som eder forbande, gjører dem godt, som eder hade, og beder for dem, som gjøre eder Skade og forfølge eder,
Verse 45
paa det I skulle vorde eders Faders Børn, som er i Himlene; thi han lader sin Sol opgaae over Onde og Gode, og lader regne over Retfærdige og Uretfærdige.
Verse 46
Thi dersom I elske dem, som eder elske, hvad have I da for Løn? gjøre ikke ogsaa Toldere det samme?
Verse 47
Og dersom I hilse eders Brødre alene, hvad synderligt gjøre I da? gjøre ikke Toldere ligesaa?
Verse 48
Derfor skulle I være fuldkomne, ligesom eders Fader, som er i Himlene, er fuldkommen.