Verse 1
Giver Agt paa, at I ikke gjøre eders Almisse for Menneskene, for at ansees af dem; ellers have I ikke Løn hos eders Fader, som er i Himlene.
Verse 2
Derfor, naar du gjør Almisse, skal du ikke lade blæse i Basune for dig, som Øienskalkene gjøre i Synagogerne og paa Gaderne, paa det de kunne æres af Menneskene; sandelig siger jeg eder: De have alt faaet deres Løn.
Verse 3
Men naar du gjør Almisse, saa lad din venstre Haand ikke vide, hvad den høire gjør,
Verse 4
paa det din Almisse kan være i Løndom, og din Fader, som seer i Løndom, han skal betale dig aabenbare.
Verse 5
Og naar du beder, skal du ikke være som Øienskalkene; thi de staae gjerne og bede i Synagogerne og paa Gadernes Hjørner, paa det de kunne ansees af Menneskene; sandelig siger jeg eder, at de have alt faaet deres Løn.
Verse 6
Men du, naar du beder, gak ind i dit Kammer og luk din Dør, og bed til din Fader, som er i Løndom; og din Fader, som seer i Løndom, skal betale dig aabenbare.
Verse 7
Men naar I bede, skulle I ikke bruge overflødige Ord, som Hedningerne; thi de mene at blive bønhørte, naar de bruge mange Ord.
Verse 8
Derfor skulle I ikke vorde dem lige; thi eders Fader veed, hvad I have behov, førend I bede ham.
Verse 9
Derfor skulle I saaledes bede: Vor Fader, du som er i Himlene! helliget vorde dit Navn;
Verse 10
komme dit Rige; skee din Villie, som i Himmelen, saa og paa Jorden;
Verse 11
giv os idag vort daglige Brød;
Verse 12
og forlad os vor Skyld, saa som vi og forlade vore Skyldnere;
Verse 13
og led os ikke ind i Fristelse, men fri os fra det Onde; thi dit er Riget og Kraften og Herligheden i Evighed, Amen.
Verse 14
Thi forlade I Menneskene deres Overtrædelser, skal eders himmelske Fader og forlade eder.
Verse 15
Men forlade I Menneskene ikke deres Overtrædelser, skal eders Fader ikke heller forlade eders Overtrædelser.
Verse 16
Men naar I faste, skulle I ikke see bedrøvede ud, som Øienskalkene; thi de forvende deres Ansigt, at de kunne sees af Menneskene at faste; sandelig siger jeg eder, at de have alt faaet deres Løn.
Verse 17
Men naar du faster, da salv dit Hoved og to dit Ansigt,
Verse 18
at du skal ikke sees af Menneskene at faste, men af din Fader, som er i Løndom, og din Fader, som seer i Løndom, skal betale dig aabenbare.
Verse 19
Samler eder ikke Liggendefæ paa Jorden, hvor Møl og Rust fordærve, og hvor Tyve igjennembryde og stjæle.
Verse 20
Men samler eder Liggendefæ i Himmelen, hvor hverken Møl, ei heller Rust fordærver, og hvor Tyve ikke igjennembryde, ei heller stjæle;
Verse 21
thi hvor eders Liggendefæ er, der vil og eders Hjerte være.
Verse 22
Øiet er Legemets Lys; derfor, dersom dit Øie er reent, bliver dit ganske Legeme lyst.
Verse 23
Men dersom dit Øie er ondt, bliver dit ganske Legeme mørkt; dersom derfor det Lys, der er i dig, er Mørke, hvor stort bliver da Mørket?
Verse 24
Ingen kan tjene to Herrer; thi han vil enten hade den ene og elske den anden, eller holde sig til den ene og foragte den anden; I kunne ikke tjene Gud og Mammon.
Verse 25
Derfor siger jeg eder: Bekymrer eder ikke for eders Liv, hvad I skulle æde og hvad I skulle drikke; ikke heller for eders Legeme, hvad I skulle iføres. Er ikke Livet mere end Maden, og Legemet mere end Klæderne?
Verse 26
Seer til Himmelens Fugle, at de saae ikke, og høste ikke, og samle ikke i Lader, og eders himmelske Fader føder dem; ere ikke I meget mere end de?
Verse 27
Men hvo iblandt eder kan lægge en Alen til sin Vext, enddog han bekymrer sig derfor?
Verse 28
Og hvi bekymre I eder for Klæderne? Betragter Lilierne paa Marken, hvorledes de voxe; de arbeide ikke, spinde og ikke.
Verse 29
Men jeg siger eder, at end ikke Salomon i al sin Herlighed var saa klædt, som een af dem.
Verse 30
Klæder da Gud saaledes det Græs paa Marken, som er idag og imorgen kastes i Ovnen, (skulde han) ikke meget mere (klæde) eder, I lidet troende?
Verse 31
Derfor skulle I ikke bekymre eder og sige: Hvad skulle vi æde? eller: Hvad skulle vi drikke? eller: Hvormed skulle vi klæde os?
Verse 32
thi efter alt Saadant søge Hedningerne. Thi eders himmelske Fader veed, at I have alle disse Ting behov.
Verse 33
Men søger først Guds Rige og hans Retfærdighed, saa skulle og alle disse Ting tillægges eder.
Verse 34
Bekymrer eder derfor ikke for den Dag imorgen; thi den Dag imorgen skal bekymre sig for sine egne Ting. Hver Dag haver nok i sin Plage.