Christus helbreder en Værkbruden

1

Og han traadte ind i Skibet, og foer over og kom til sin egen Stad.

2

Og see, de førte en Værkbruden til ham, som laae paa en Seng; og der Jesus saae deres Tro, sagde han til den Værkbrudne: Søn! vær frimodig, dine Synder ere dig forladte.

3

Og see, Nogle af de Skriftkloge sagde ved sig selv: Denne bespotter Gud.

4

Og der Jesus saae deres Tanker, sagde han: Hvi tænke I saa ondt i eders Hjerter?

5

Thi hvilket er lettere? at sige: Dine Synder ere dig forladte? eller at sige: Staa op og vandre?

6

Men at I skulle vide, at Menneskens Søn haver Magt paa Jorden at forlade Synderne, — da siger han til den Værkbrudne: Staa op, og tag din Seng og gak til dit Huus.

7

Og han stod op og gik bort til sit Huus.

8

Men der Folket det saae, forundrede de sig og prisede Gud, som havde givet Menneskene saadan Magt.

Kalder Matthæus og forsvarer sig og Disciplene

9

Og der Jesus gik derfra, saae han et Menneske sidde i Toldboden, som hedte Matthæus, og han siger til ham: Følg mig! og han stod op og fulgte ham.

10

Og det skede, der han sad tilbords i Huset, see, da kom og mange Toldere og Syndere og sadde tilbords med Jesu og hans Disciple.

11

Og der Pharisæerne saae det, sagde de til hans Disciple: Hvi æder eders Mester med Toldere og Syndere?

12

Men der Jesus det hørte, sagde han til dem: De Karske have ikke Lægen behov, men de, som have ondt.

13

Men gaaer hen, og lærer, hvad det er: "Jeg haver Behag i Miskundhed og ikke i Offer". Thi jeg er ikke kommen at kalde Retfærdige, men Syndere til Omvendelse.

14

Da kom Johannis Disciple til ham og sagde: Hvi faste vi og Pharisæerne meget, men dine Disciple faste ikke.

15

Og Jesus sagde til dem: Kunne Bryllupsfolkene sørge, saalænge Brudgommen er hos dem? men de Dage skulle komme, naar Brudgommen skal borttages fra dem, og da skulle de faste.

16

Men Ingen sætter en Klud af nyt Klæde paa et gammelt Klædebon; thi Kluden river Noget fra Klædebonnet, og Hullet bliver værre.

17

Man lader og ikke ny Viin i gamle Læderflasker, ellers briste Læderflaskerne, og Vinen spildes, og Læderflaskerne fordærves; men man lader ny Viin i nye Læderflasker, saa blive de begge tilsammen bevarede.

Helbreder en blodsottig Qvinde, opvækker Jairi Datter

18

Der han talede dette til dem, see, da kom en Øverste, og faldt ned for ham og sagde: Min Datter er moxen død; men kom og læg din Haand paa hende, saa skal hun leve.

19

Og Jesus stod op og fulgte ham tilligemed sine Disciple.

20

Og see, en Qvinde, som havde tolv Aar havt Blodflod, traadte til bag ved (ham) og rørte ved Sømmen af hans Klædebon.

21

Thi hun sagde ved sig selv: Dersom jeg ikkun faaer rørt ved hans Klædebon, da bliver jeg helbredet.

22

Men Jesus vendte sig om, og da han saae hende, sagde han: Datter! vær frimodig, din Tro haver frelst dig; og Qvinden blev helbredet fra den samme Stund.

23

Og der Jesus kom i den Øverstes Huus og saae Piberne og Mængden, som buldrede, sagde han til dem:

24

Viger bort! thi Pigen er ikke død, men hun sover; og de beloe ham.

25

Men der Mængden var uddrevet, gik han ind og tog hende fat ved Haanden; da stod Pigen op.

26

Og dette Rygte kom ud i det hele Land.

Helbreder to Blinde

27

Og der Jesus gik derfra, fulgte ham to Blinde, som raabte og sagde: Du Davids Søn, forbarm dig over os!

28

Men der han kom ind i Huset, gik de Blinde til ham, og Jesus siger til dem: Tro I, at jeg kan gjøre dette? De sige til ham: Ja, Herre!

29

Da rørte han ved deres Øine og sagde: Eder skee efter eders Tro.

30

Og deres Øine bleve aabnede; og Jesus bød dem strengeligen og sagde: Seer til, at Ingen faaer det at vide.

31

Men der de gik ud, udspredte de hans Rygte i hele det samme Land.

Helbreder en Besat

32

Men der disse vare udgangne, see, da førte de et stumt Menneske til ham, som var besat.

33

Og der Djævelen var uddreven, talede den Stumme; og Folket forundrede sig og sagde: Aldrig er Saadant seet i Israel.

34

Men Pharisæerne sagde: Han uddriver Djævle ved Djævlenes Øverste.

Ynkes over Folket

35

Og Jesus gik omkring i alle Stæder og Byer, lærte i deres Synagoger og prædikede Rigets Evangelium, og helbredede al Sygdom og al Skrøbelighed iblandt Folket.

36

Men der han saae Folket, ynkedes han inderligen over dem; thi de vare forsmægtede og adspredte som Faar, der ikke have Hyrde.

37

Da sagde han til sine Disciple: Høsten er vel stor, men Arbeiderne faa.

38

Beder derfor Høstens Herre, at han uddriver Arbeidere i sin Høst.