Verse 1
Og over Beseglingen vare: Nehemia, Hattirsatha, Hachaljas Søn, og Zedekia,
Verse 2
Seraja, Asaria, Jeremia,
Verse 3
Pashur, Amaria, Malchia,
Verse 4
Hattus, Sebanja, Malluch,
Verse 5
Harim, Meremoth, Obadja,
Verse 6
Daniel, Ginthon, Baruch,
Verse 7
Mesullam, Abia, Mijamin,
Verse 8
Maasia, Bilgai, Semaja; disse vare Præsterne.
Verse 9
Og Leviterne vare: Jesua, Asanias Søn, Binnui, af Henadads Børn, Kadmiel,
Verse 10
og deres Brødre: Sebanja, Hodija, Kelita, Pelaja, Hanan,
Verse 11
Micha, Rechob, Hasabja,
Verse 12
Sacchur, Serebja, Sebanja,
Verse 13
Hodia, Bani, Beninu.
Verse 14
De Øverste af Folket vare: Pareos, Pahath-Moab, Elam, Satthu, Bani,
Verse 15
Bunni, Asgad, Bebai.
Verse 16
Adonja, Bigvai, Adin,
Verse 17
Ater, Hiskia, Assur,
Verse 18
Hodija, Hasum, Bezai,
Verse 19
Hariph, Anathoth, Nebai,
Verse 20
Magpias, Mesullam, Hesir,
Verse 21
Mesesabeel, Zadok, Jaddua,
Verse 22
Pelatja, Hanan, Anaja,
Verse 23
Hosea, Hananja, Hasub,
Verse 24
Hallohes, Pilha, Sobek,
Verse 25
Rehum, Hasabna, Maaseja,
Verse 26
og Ahia, Hanan, Anan,
Verse 27
Malluch, Harim, Baana.
Verse 28
Og det øvrige Folk, Præsterne, Leviterne, Portnerne, Sangerne, de Nethinim og hver, som var fraskilt fra Folkene i Landene til Guds Lov, deres Hustruer, deres Sønner og deres Døttre, hver, som var vittig og forstandig,
Verse 29
de holdt sig fast til deres Brødre, de Ypperlige af dem, og de kom i Forbandelse og i Ed, at de vilde vandre i Guds Lov, som er given formedelst Mose, den Guds Tjener, og at de vilde holde og gjøre alle Herrens vor Herres Bud og hans Rette og hans Skikke,
Verse 30
og at vi ikke skulde give Folkene i Landet vore Døttre, ei heller tage deres Døttre til vore Sønner,
Verse 31
og naar Folkene i Landet førte Varer og allehaande Korn til at sælge paa Sabbatsdagen, at vi (da) ikke vilde tage det af dem om Sabbaten og paa andre Helligdage, og at vi vilde efterlade det syvende Aar og allehaande Paalæg,
Verse 32
og at vi vilde stadfæste et Bud paa os, at give aarligen en Trediedeel af en Sekel til vor Guds Huses Tjeneste,
Verse 33
til Skuebrød og det idelige Madoffer og til idelige Brændoffere paa Sabbaterne, Nymaanederne, til bestemte Tider, og til de hellige Ting, og til Syndofferne til at gjøre Forligelse for Israel, og (til) al vor Guds Huses Gjerning.
Verse 34
Og vi kastede Lod om Vedens Offer for Præsterne, Leviterne og Folket, at de skulde føre det til vor Guds Huus, efter vore Fædres Huus, paa bestemte Tider, aarligaars, til at optænde paa Herrens vor Guds Alter, saasom det er skrevet i Loven,
Verse 35
og til at fremføre vort Lands Førstegrøde, og Førstegrøden af allehaande Frugt, af allehaande Træer, aarligaars, til Herrens Huus,
Verse 36
og de Førstefødte af vore Sønner og af vore Bæster, saasom skrevet er i Loven, og de Førstefødte af vort store Qvæg og smaa Qvæg, at føre (dem) til vor Guds Huus, til Præsterne, dem, som tjene i vor Guds Huus,
Verse 37
og at vi skulde føre det Første af vore Deige og vore Opløftelser og allehaande Træers Frugt, Most og Olie til Præsterne, til Kammerne hos vor Guds Huus, og Tienden af vort Land til Leviterne, og at Leviterne selv skulde tage Tiende i alle vore Agerdyrknings Stæder,
Verse 38
og at en Præst, Arons Søn, skulde være med Leviterne, naar Leviterne toge Tiende, og Leviterne skulde opføre Tiende af Tienden til vor Guds Huus, til Kammerne, til Forraadshuset.
Verse 39
Thi Israels Børn og Levi Børn skulde føre Kornets, Mostens og Oliens Opløftelse til Kammerne, fordi der ere Helligdommens Kar og Præsterne, som tjene, og Portnerne og Sangerne; at vi skulde ikke forlade vor Guds Huus.