Navnene på de som undertegnet og beseglet pakten

1

Og over Beseglingen vare: Nehemia, Hattirsatha, Hachaljas Søn, og Zedekia,

2

Seraja, Asaria, Jeremia,

3

Pashur, Amaria, Malchia,

4

Hattus, Sebanja, Malluch,

5

Harim, Meremoth, Obadja,

6

Daniel, Ginthon, Baruch,

7

Mesullam, Abia, Mijamin,

8

Maasia, Bilgai, Semaja; disse vare Præsterne.

9

Og Leviterne vare: Jesua, Asanias Søn, Binnui, af Henadads Børn, Kadmiel,

10

og deres Brødre: Sebanja, Hodija, Kelita, Pelaja, Hanan,

11

Micha, Rechob, Hasabja,

12

Sacchur, Serebja, Sebanja,

13

Hodia, Bani, Beninu.

14

De Øverste af Folket vare: Pareos, Pahath-Moab, Elam, Satthu, Bani,

15

Bunni, Asgad, Bebai.

16

Adonja, Bigvai, Adin,

17

Ater, Hiskia, Assur,

18

Hodija, Hasum, Bezai,

19

Hariph, Anathoth, Nebai,

20

Magpias, Mesullam, Hesir,

21

Mesesabeel, Zadok, Jaddua,

22

Pelatja, Hanan, Anaja,

23

Hosea, Hananja, Hasub,

24

Hallohes, Pilha, Sobek,

25

Rehum, Hasabna, Maaseja,

26

og Ahia, Hanan, Anan,

27

Malluch, Harim, Baana.

Pakten beskrives og stadfestes med særskilte lover og skikker

28

Og det øvrige Folk, Præsterne, Leviterne, Portnerne, Sangerne, de Nethinim og hver, som var fraskilt fra Folkene i Landene til Guds Lov, deres Hustruer, deres Sønner og deres Døttre, hver, som var vittig og forstandig,

29

de holdt sig fast til deres Brødre, de Ypperlige af dem, og de kom i Forbandelse og i Ed, at de vilde vandre i Guds Lov, som er given formedelst Mose, den Guds Tjener, og at de vilde holde og gjøre alle Herrens vor Herres Bud og hans Rette og hans Skikke,

30

og at vi ikke skulde give Folkene i Landet vore Døttre, ei heller tage deres Døttre til vore Sønner,

31

og naar Folkene i Landet førte Varer og allehaande Korn til at sælge paa Sabbatsdagen, at vi (da) ikke vilde tage det af dem om Sabbaten og paa andre Helligdage, og at vi vilde efterlade det syvende Aar og allehaande Paalæg,

32

og at vi vilde stadfæste et Bud paa os, at give aarligen en Trediedeel af en Sekel til vor Guds Huses Tjeneste,

33

til Skuebrød og det idelige Madoffer og til idelige Brændoffere paa Sabbaterne, Nymaanederne, til bestemte Tider, og til de hellige Ting, og til Syndofferne til at gjøre Forligelse for Israel, og (til) al vor Guds Huses Gjerning.

34

Og vi kastede Lod om Vedens Offer for Præsterne, Leviterne og Folket, at de skulde føre det til vor Guds Huus, efter vore Fædres Huus, paa bestemte Tider, aarligaars, til at optænde paa Herrens vor Guds Alter, saasom det er skrevet i Loven,

35

og til at fremføre vort Lands Førstegrøde, og Førstegrøden af allehaande Frugt, af allehaande Træer, aarligaars, til Herrens Huus,

36

og de Førstefødte af vore Sønner og af vore Bæster, saasom skrevet er i Loven, og de Førstefødte af vort store Qvæg og smaa Qvæg, at føre (dem) til vor Guds Huus, til Præsterne, dem, som tjene i vor Guds Huus,

37

og at vi skulde føre det Første af vore Deige og vore Opløftelser og allehaande Træers Frugt, Most og Olie til Præsterne, til Kammerne hos vor Guds Huus, og Tienden af vort Land til Leviterne, og at Leviterne selv skulde tage Tiende i alle vore Agerdyrknings Stæder,

38

og at en Præst, Arons Søn, skulde være med Leviterne, naar Leviterne toge Tiende, og Leviterne skulde opføre Tiende af Tienden til vor Guds Huus, til Kammerne, til Forraadshuset.

39

Thi Israels Børn og Levi Børn skulde føre Kornets, Mostens og Oliens Opløftelse til Kammerne, fordi der ere Helligdommens Kar og Præsterne, som tjene, og Portnerne og Sangerne; at vi skulde ikke forlade vor Guds Huus.