Verse 1
Da samledes det ganske Folk som een Mand paa Gaden, som er for Vandporten, og de sagde til Esra, den Skriftlærde, at (han skulde) fremføre Mose Lovbog, som Herren havde budet Israel.
Verse 2
Og Esra, Præsten, førte Loven frem for Forsamlingens Ansigt, baade Mænd og Qvinder og Alle, som kunde forstaae at høre til, paa den første Dag i den syvende Maaned.
Verse 3
Og han læste i den lige for Gaden, som er lige for Vandporten, fra lys (Morgen) indtil midt paa Dagen, for Mænd og Qvinder og dem, som kunde forstaae det; og alt Folkets Øren (agtede) paa Lovbogen.
Verse 4
Og Esra, den Skriftlærde, stod paa en høi Stol af Træ, som de havde gjort til den Bestilling, og hos ham stode Matthithja og Sema og Anaja og Uria og Hilkia og Maaseja ved hans høire Haand, og ved hans venstre Haand Pedaja og Misael og Malchia og Hasum og Hasbaddana, Sacharia (og) Mesullam.
Verse 5
Og Esra oplod Bogen for alt Folkets Øine, thi han var over alt Folket; og der han oplod den, stod alt Folket.
Verse 6
Og Esra lovede Herren, den store Gud, og alt Folket svarede: Amen! Amen! med deres Hænder oprakte, og neiede sig og bøiede sig ned for Herren med Ansigtet til Jorden.
Verse 7
Og Jesua og Bani og Serebja, Jamin, Akkub, Sabthai, Hodija, Maaseja, Kelita, Asaria, Josabad, Hanan, Pelaja og Leviterne underviste Folket om Loven; og Folket (stod) paa sit Sted.
Verse 8
Og de læste i Bogen, i Guds Lov, klarligen, og de gave (Folket) Forstand derpaa og gjorde, at de forstode sig paa Læsningen.
Verse 9
Og Nehemia — han er den Hattirsatha — og Esra, Præsten, den Skriftlærde, og Leviterne, som underviste Folket, sagde til alt Folket: Denne Dag er Herren eders Gud hellig, (derfor) sørger ikke og græder ikke; thi alt Folket græd, der de hørte Lovens Ord.
Verse 10
Fremdeles sagde han til dem: Gaaer, æder det Fede og drikker det Søde, og sender den Dele, som Intet haver tilberedt, thi denne Dag er vor Herre hellig; derfor bekymrer eder ikke, thi Herrens Glæde, den er eders Styrke.
Verse 11
Og Leviterne kom alt Folket til at tie og sagde: Værer stille, thi denne Dag er hellig, og bekymrer eder intet.
Verse 12
Og alt Folket gik at æde og drikke, og at sende Dele ud, og at gjøre (sig) en stor Glæde, thi de havde forstaaet sig paa de Ord, som man havde kundgjort for dem.
Verse 13
Og om anden Dagen samledes de øverste Fædre iblandt alt Folket, Præsterne og Leviterne til Esra, den Skriftlærde, og (det) for at faae Forstand paa Lovens Ord.
Verse 14
Og de fandt skrevet i Loven, som Herren havde budet formedelst Mose, at Israels Børn skulde boe i Hytter paa Høitiden i den syvende Maaned,
Verse 15
og at de skulde lade (Folket) høre (det), og lade udraabe igjennem alle deres Stæder og i Jerusalem, og sige: Gaaer ud paa Bjerget og fører (hid) Oliegrene og (andre) Olietræers Grene og Myrtegrene og Palmegrene og Grene af tykke Træer til at gjøre Hytter, som skrevet er.
Verse 16
Og Folket gik ud og fremførte og gjorde sig Hytter, hver paa sit Tag, og i deres Forgaarde og i Guds Huses Forgaarde, og paa Gaden ved Vandporten og paa Gaden ved Ephraims Port.
Verse 17
Og den ganske Forsamling af dem, som vare tilbagekomne af Fængslet, gjorde Hytter og boede i Hytter; thi Israels Børn havde ikke saa gjort siden Josva, Nuns Søns, Dage indtil den samme Dag; og der var en saare stor Glæde.
Verse 18
Og man læste i Guds Lovbog Dag fra Dag, fra den første Dag indtil den sidste Dag; og de holdt Høitid i syv Dage, og paa den ottende Dag (holdt de) Forbudsdag, som Skik er.